| | |
Hørsholm og Fredensborg AfdelingLokalblade |
Helsingørmotorvejens udvidelse ved Hørsholm
Der er cykelsti langs motorvejen fra Øverødvej til Gøngehusvej og videre fra Hørsholm Kongevej til Isterødvej. Vigtige stier for os der vil cykle mod København. Når vi deltog dels i mødet, dels sendte et indlæg til Vejdiektoratet, så skyldes det, at det materiale der var udsendt til mødet, slet ikke omtalte cykelstierne, og vi frygtede at en udvidelse ville blive lettere og billigere, hvis cykelstierne blev nedlagt. På borgermødet, var der meget fokus på, om støjen omkring motorvejen kunne reduceres. Det vil indgå i den kommende VVM-undersøgelse. Der blev fra Vejdirektoratets side nævnt både støjvolde og støjreducerende belægninger, som midler der ville indgå i undersøgelsen. I vores brev til Vejdirektoratet nævner vi vores bekymring angående cykelstierne og nævner at vi forventer, at stier ikke bliver berørt af udbygningen. Vi foreslår samtidigt, at stierne bliver udbygget, så der bliver et sammenhæng i stisystemet. Vi foreslår, at der etableres cykelstier langs motorvejen frem til Kokkedalsafkørslen. Vi gør også opmærksom på, at stierne skal være farbare i hele ombygningsperioden.
Ombygningen, hvis den bliver endelig vedtaget af Folketinget, vil formodentligt først være klar om 8-10 år. Jens E. Pedersen |