BAGGRUND

 

I anledning af jubilæet er undertegnede, som var med til at starte, blevet bedt om at fortælle om vores oplevelse af de mange år. Det kan kortest beskrives med overskriften e t   l a n g t   s e j t   t r æ k.

Ved Hørsholm Lokalafdelings start i 1981 havde Hørsholm og hele Danmark oplevet 60ernes og 70 ernes økonomiske vækst. Der var bygget huse som aldrig før og lavet veje overalt, også i Hørsholm. Vejene blev først og fremmest lavet, for at bilerne kunne komme frem og det var pludselig slet ikke en selvfølge, at der langs vejene også skulle være cykelstier ligesom det havde været tidligere. I Hørsholm blev Nattergalevej, Alsvej og Højmosen bygget uden cykelstier. I København gik det så vidt, at man nogle steder nedlagde cykelstierne, så der kunne blive flere bilbaner. Set i bakspejlet lyder det vanvittigt. Det blev dyrt i menneskeliv, i nogle år blev der i Danmark i trafikken dræbt ca. 1200 mennesker om året og ti gange så mange blev alvorligt skadet, heraf mange børn. I Hørsholm fremhævede man i kommuneplanerne, at vi var den kommune, hvor der var flest biler pr. indbygger.

Som forældre levede man i en konstant skræk for, at der skulle ske noget med børnene, når de færdedes i trafikken. Mange forældre sluttede sig sammen og arbejdede for sikre veje til skole, men børn havde, som i dag, mange andre gøremål end skolegang. De sene eftermiddagstimer blev der, hvor flest børn kom til skade i trafikken. Mange forældre valgte derfor at køre børnene i bil, og vi, som var cyklister, fulgte og fulgte børn i den farlige trafik. Det var farligt for børnene men naturligvis også for voksne cyklister, ingen cykelstier og flere og flere biler med nærmest fri hastighed. Ikke så underligt at cykellandet Danmark netop i disse år oplevede, at det gamle Cyklistforbund, stiftet i 1905, fik nyt liv. Det myldrede ind med nye medlemmer og der blev oprettet lokalafdelinger i mange kommuner. Hørsholm blev lokalafdeling nr. 47.