Guldborgsund

Afdelingen

Om DCF Guldborgsund

Dansk Cyklist Forbund, Guldborgsund er en lokalafdeling under Dansk Cyklist Forbunds landsforening.

Vi arbejder lokalt på fremme af trafiksikkerheden for cyklister i og omkring Nykøbing. Det sker ved henvendelse til Guldbogsund Kommune, deltagelse i borgermøder og opfølgning af lokale trafikplaner.

Planlagte ture

Vi lægger stor vægt på planlagte cykelture, der foregår en ugentlig aften sommeren igennem, foruden 1-2 søndage om måneden året rundt. Enkelte gange har vi engageret os med guide ved specielle seværdigheder.

Desuden deltager vi i heldagsture, arrangeret af interessegrupper.

Cykling og socialt samvær 

Socialt samvær er et vigtigt islæt i vore cykelture, såvel som i mødeaftener, vi har vinteren igennem en månedlig aften.

Der er ca. 130 medlemmer af den lokale forening, der alle modtager landsforeningens blad, Cyklister, 6 gange om året og er med i bonusordning i cyklistbutikken i København.

Der er i reglen 10-20 medlemmer, som deltager i vore cykelture.

Vi er åbne for andre arrangementer, hvor vi kan have det godt sammen, men det er cyklen, der er det vigtigste for os.


Opdateret: 17-08-2011

Våd tur hjem fra gedser

Våd tur til Gedser!

Kom og vær med!

Hvis du har lyst til at cykle en tur med os, er du meget velkommen til bare at dukke op. Du behøver ikke at være medlem for at cykle med.

Se, hvor og hvornår vi kører.

Sig det til kommunen

Er du som cyklist træt af huller i vejene, nedfaldne grene og sne på cykelstierne?
Så tag kontakt direkte til Guldborgsund Kommune og giv den besked, så sagen kan blive ordnet.

Det kan ske ved at ringe på 54 73 27 16.
Eller ved at maile til
rm@guldborgsund.dk

Cyklistforbundet arbejder for bedre forhold for cyklister og for at fremme cykelkulturen. Vi har ca. 17.000 medlemmer og står bl.a. bag kampagner som "Vi cykler til arbejde" og "Alle Børn Cykler", der årligt aktiverer mere end 250.000 voksne og børn. Og så er vi Danmarks fremmeste videnscentral vedrørende cyklisme.

Kontakt Cyklistforbundet

Organisation
Butik
Andre sites
Medier
Det med småt
Translate
Søg

Dansk Cyklist Forbund