Hørsholm og Fredensborg Afdeling

Lokalblade

Flere cykler på sikker vej i staten

 

 

Det er overskriften på Transport- og Energiministeriets cykelstrategi udsendt den 25. maj 2007.

 

 Cykeltrafikkens andel Figurer fra regeringens nye cykelstragiplan 

Cyklingens fordeling efter alder

 

Til Cyklistforbundet 100 år jubilæum lovede ministeren os en cykelstrategi. Det er den gave vi nu har fået. Med en sådan strategi er det lettere at fastholde ministeren på sin løfter og intentioner.

 

Der vil være delte meninger om strategien. Nogen vil føle, at den ikke er vidtgående nok andre at der mangler penge osv.

 

Umiddelbart synes jeg, at man skal tage det som et tegn på, at ministeren nu vedkender sig et ansvar for cykel-trafikken, det har han ikke gjort tidligere. Det var efter hans mening et amtsligt og kommunalt ansvar alene.

 

 

Cyklister 1  Der er flere gode intentioner i strategien og den bliver også fulgt op af nogle mio. kr. ca. 35 til nye opgaver og 25 til vedlige­holdelse af de eksisterende stier. De sidste 25 mio. er ikke så overraskende. Der har hele tiden været brugt penge på vedligehold af stier. Nu er pengene blot gjort synlige.

 

Strategien er delt op i 2 hovedområder. Første område dækker hvad staten selv vil gøre på egne veje og egne initiativer. Anden del gælder som inspiration for kommunerne og den øvrige sektor herunder DCF. Til den sidste del, synes jeg, at der mangler penge til at i gang-sætte projekter. Vi har haft gode erfaringer med de tidligere trafikpulje-penge, som satte en lang række initiativer i gang i kommunerne. Tænk blot på Odense nationale cykelby, hvor der blev brugt 25 mio.kr. til en lang række spændende forsøg for cyklister. Dansk Cyklist Forbund fik også del i de penge til kampagner, projekter m.m. Det stoppede brat, da denne regering tiltrådte.



Bemærk i teksten neden for, at DCF er nævnt flere gange. Det er hoved-punkterne i rapporten som jeg har citeret. Uddybningerne kan læses på ministeriet hjemmeside, ved hjælp af dette link:


http://www.trm.dk/graphics/Synkron-Library/trafikministeriet/Publikationer/2007/Cykelstrategi.pdf

Linket findes også på vores hjemmeside: /hf

Hvad der er det vigtigste i strategien er vanskeligt at afgøre. Alene det vi har fået en strategi er betydningsfulgt. Vi har sikkert hver især vores kæpheste. For mig er sikkerheden, fremkommeligheden og inspirationen vigtige elementer. Men læs selv.

 

Indsatser på statens infrastruktur

Transport- og Energiministeriet ønsker gennem en række konkrete initiativer at bidrage til en positiv udvikling af cykel-trafikken på statsvejnettet. Indsatsen omfatter følgende 6 hovedinitiativer og aktiviteter til forbedring af den statslige cykelinfrastruktur, herunder en målrettet anvendelse.

 

1. Etablering af ny trafiksikker cykelinfrastruktur

  • Vejdirektoratet vil i 2007 have særligt fokus på cykelinfrastrukturprojekter, og i den forbindelse anvendes ca. 25 mio. kr. til at sikre en forbedring af fremkommelig-heden og trafiksikkerheden på statsvej-nettet. Dette kan være cykelstier, cykel-baner, indretning og afmærkning af kryds og lignende. Indsatsen fortsættes de kommende år.
  • Der gennemføres herudover som led i udmøntningen af den såkaldte anlægs-pulje på finansloven for 2007 og 2008 ca.11 mio. kr. til et cykelstiprojekt på statsvejnettet.

 

2. Målrettet vedligeholdelsesindsats

  • Der anvendes i 2007 ca. 25 mio. kr. til vedligeholdelse af den eksisterende cykelinfrastruktur på statsvejene. Dette omfatter bl.a. bedre asfalt, nye skilte m.v. Indsatsen fortsættes de kommende år.

 

3. Forbedret planlægningsindsats

  • Der udarbejdes i 2007 og 2008 en samlet cykelstiplan for statsvejene. Planen vil indeholde en kortlægning af behovet for nye cykelfaciliteter langs statsvejnettet på baggrund af trafik-mængder (både cykler og biler), skoleveje og mål for cyklister, alternativer cykelruter m.v. Kortlægningen vil også omfatte eventuelle stitunneler og broer, hvor veje og cykelstier krydser hinanden.

 

4. Særlig inddragelse af hensyn til cykeltrafik i VVM-undersøgelser

  • Der udarbejdes i de såkaldte VVM-undersøgelser (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) en vurdering af mulighederne for at forbedre forholdene for cykel-trafikken, hver gang staten planlægger nye veje eller vejudbygninger.
  • Anlægspuljen - "Puljen til fremme af bedre sikkerhed og kapacitet" er en del af trafikaftalen fra 2003 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

 

5. Initiativer for øget cyklistsikkerhed

  • Der udarbejdes inden udgangen af 2008 en grundig analyse af årsagerne til trafikuheld med cyklister i vejkryds uden lysregulering. Analysearbejdet, som er iværksat, vil blive fremskyndet og gennemføres af Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU).
  • Der skal udarbejdes konkrete anbefalinger til forbedring af lastbil-chaufførernes orienterings-muligheder (f.eks. konstruktive ændringer af fører-huse, bedre spejle, vejtekniske foranstalt-ninger samt større bevidsthed hos chauffører om faren ved højresving for at undgå især højresvingsulykker).
  • Kampagner om trafiksikkerhed for cyklister rettet mod såvel chauffører som cyklister.

6. Øget fokus på cyklismen i den kollektive trafik

  • Der udarbejdes af staten (Trafik-styrelsen) i tæt samarbejde med kommunerne,

transportoperatørerne og Dansk Cyklist Forbund inden udgangen af 2008 et idékatalog til brug for kollektive trafik-knudepunkter.

 

Staten som inspirator for kommunerne og vej- og trafiksektoren

Som led i opfyldelsen af den strategiske vision vil Transport- og Energiministeriet yde en målrettet indsats således, at de relevante myndigheder - ikke mindst kommunerne - og organisationer sikres nødvendig viden og inspiration til brug for den fremtidige indsats. Transport- og Energiministeriet vil gennemføre seks hovedindsatser rettet mod sektoren: 

 

1. Regional forankring af trafiksikkerhedskampagneindsats

  • De nye decentrale vejcentre i Vej-direktoratet bliver centrum for statens kampagneindsats til fremme af cykel-trafiksikkerhed på vejområdet og vil medvirke aktivt til en lokal forankring af kampagnearbejdet i samspil med lokale myndigheder og interesseorganisationer.
Cyklister 2 
 2. Nye initiativer vedr. cykelrutefaciliteter og cykelturisme

  • Transport- og Energiministeriet gennemfører i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund og Friluftsrådet et projekt i forhold til udvikling, formidlingen og dialogarbejdet med de nationale cykel-ruter. Vejdirektoratet og Skov- og Natur-styrelsen vil blive inddraget heri.
  • Vejdirektoratet vil på baggrund af oplysninger fra kommunerne på www.vejsektoren.dk løbende opdatere et rutekort over de nationale cykelruter.

 

3. Etablering og udvikling af internetbaserede "vidensportaler"

  • Transport- og Energiministeriet udvikler i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund en ny internetportal "Cykelviden.dk" med den nyeste cykelfaglige viden.
  • Vejdirektoratet stiller sin cykelfaglige viden til rådighed for kommuner, turistforeninger og andre interessenter på vejområdet via bl.a. Internettet.

 

4. Udbredelse af kendskabet til virksomhedsordninger

  • Der gennemføres i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund et udviklings-projekt vedr. virksomhedscykelordninger inden for Transport- og Energiministeriets koncern.

5. Årlig konference om udvikling af cykeltrafikken

  • Transport- og Energiministeriet gennem-fører én årlig konference om udvikling af cykeltrafikken i Danmark med deltagelse af repræsentanter fra hele vej- og trafik-sektoren. Interesseorganisationer og relevante myndigheder på området vil blive inddraget i planlægningsarbejdet.

6. Udvikling af ny viden om cykeltrafik

  • Der igangsættes i 2007 et udviklings-projekt med henblik på indhentning af bedre viden om cykeltrafikkens omfang og udvikling.

 

Jens E. Pedersen

 

Cykellogo