| | |
Hørsholm og Fredensborg AfdelingKommunesamarbejde |
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Dansk Cyklist Forbund 2007-03-27 Hørsholm og Fredensborg Afdeling Ringvej 54 2970 Hørsholm Tlf/Fax: 45 57 11 05 e-mail: stene@it.dk;
Hørsholm Kommune Vej- og Parkafdeling Hørsholm Rådhus Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm
Vedr:: Cykelsti på bro ved Kokkedal st. ved Lågegyde Fra et af vore medlemmer, Kirsten Olesen, som ofte bruger den lille bro umiddelbart syd for Kokkedal Station ved Lågegyde, har vi modtaget en anmodning om at bidrage til at få løst et problem, inden der sker en ulykke. Hun siger i sin e-mail:
"Når man kommer cyklende fra øst, ses et tydeligt skilt med angivelse af 'Cykelsti' langs den gamle bros nordlige/højre side. Men følger man denne anvisning, mødes man ofte af modkørende biler, der ikke er opmærksomme på cykelstiens eksistens. Enten 'klemmes' man især af busser og andre brede køretøjer, eller man er i fare for at blive nedlagt at modkørende køretøjer i svinger (dér hvor cykelstien svinger ret skarpt mod nord ved broens vestlige side). Mange biler tager netop på det sted et alt for lille sving uden at ænse cykelstien.
Bruger man 'fodgængerbroen' mødes man af de modkørende cyklister."
Vi har besigtiget stedet og har diskuteret problemet i bestyrelsen. Desuden har vi taget nogle billeder, som er vedlagt, og som illustrerer flere af de nævnte problemer. Det fremgår tydeligt af billederne, at grænsen mellem cykelstien og vejbanen ikke fremstår særlig tydeligt, specielt ikke når det er mørkt. Videre er markeringerne på vejbanen meget udviskede, og på den cykel/gang-bro mangler linien mellem fodgængerareal og cykelstien på selve broen, men denne linie findes derimod på begge sider af broen. Vi skal foreslå følgende løsning:
Det bør males en bred, hvid stribe mellem vejbanen og cykelbanen på den nordligste af broerne i hele broens længde. Eventuelt bør der også etableres kantsten mellem cykelsti og vejbane på samme måde, som det er gjort på begge sider af broen. Cykelbanen bør udrustes med tydelige cyklistmarkeringer.
På den østlige side er der nogle få meter cykelsti, hvis begyndelse er markeret med et blåt cykelstiskilt. Når der holder en lang række af ventende biler, f.eks. 4-5 eller flere, på den østlige side, så kan cyklisterne ikke nå frem til dette korte stykke cykelsti. Derfor bør denne cykelsti forlænges. Foran de to udkørsler, som ligger umiddelbart nord for broen på østsiden, er der et stykke asfalteret fortov, men asfalteringen på dette stykke fortov hænger ikke sammen med det korte, asfalterede stykke cykelsti. Vi skal foreslå, at dette stykke asfalteret fortov får status af cykelsti, og at asfalteringen forbindes med det eksisterende stykke cykelsti, samt at cykelstiskiltet flyttes for at markere dette.
Det står et lille skilt på den østlige side med oplysning om, at lyssignalet ikke gælder for cyklister. I den nuværende situation skal derfor cyklister ikke stoppe og kan derfor komme til at møde modkørende biler på broen. Spørgsmålet er, om denne ordning skal bibeholdes. Vi skal foreslå stop-pligt for rødt for cyklister, som kommer fra øst. Siden man nu har det nævnte skilt, om at lyssignalet ikke gælder for cyklister, bør man angive med et eget skilt, at cyklister skal stoppe for rødt. Herved undgås situationen med mødende biler på broen, samt det problem, som Kirsten Olesen nævner, om at blive nedlagt i cykelstiens sving på den vestlige side, hvor cykelstien oven i købet er meget smal, hvilket kan ses af et af billederne, og hvor bilisterne, som kommer fra vest, ofte ikke vil kende til cykelstiens eksistens og ikke vil være opmærksomme på eventuelle cyklister, som kommer mod dem på broen.
Videre skal vi foreslå en forskudt stopstreg for biler i forhold til cyklister, således at cyklisterne får et forspring for bilerne, når trafiklyset skifter til grønt.
Når det gælder den sydlige, kombinerede gang- og cyklistbro, bør også denne udrustes med en tydeligt opmalet midtlinie i hele broens længde. Videre bør den udrustes med skilte for delt gang- og cykelsti. Cykelbanen skal have cykelmarkeringer, og gangbanen gangmarkeringer. For dem, som kører mod øst over denne bro, findes der et lille skilt på den vestlige side med oplysning om, at lyssignalet ikke gælder for cyklister. Dette skilt kan bibeholdes. I øvrigt står signalstanderen midt på cyklelstiarealet, hvilket fremgår af et af billederne. Dette er en ret uheldig placering.
Desuden bør de malingsmarkeringer, som allerede findes, men som er meget udviskede, genopfriskes.
På vegne af Hørsholm og Fredensborg Afdeling af Dansk Cyklist Forbund
Med venlig hilsen
Jon Stene sekretær
-------------------- |