Camping "Sportsplatz Lehre"

Af Sabine Schostag

Knesebeck Camping. Cyklerne er læsset igen. Vi vinker farvel til havenisserne foran en af
campingvognene...

Fastliggerne på de tyske campingpladser gør noget ud af deres haver. Ja, haver, det er det de har omkring deres cam ping vogne: flisebelagte stier, veltrimmede græsplæner, små hække eller stakitter... I et hjørne af grunden står et lille blikredskabsskur og mange steder er der små lystige dværge, der hygger sig sammen med bambier, frøer og andre smådyr. Rigtigt kolonihavemiljø!

Har alle fyldt deres vandflasker? Så, afgang. Allerede her på formiddagen er det drønhedt. Derfor er det vigtigt med vandet. Hvem havde troet det, da vi planlagde en cykeltur til Tyskland? Uldtrøjen kom i hvert fald ikke op af cykeltasken under denne tur.

 

 

Den ensformige kanal

Vi har besluttet, ikke at tage tilbage til ElbeSeitenKanal. Hele dagen i går kørte vi langs kanalen. Det var nok. Stien er grusbelagt eller rigtigere: belagt med glasskår (men vi punkterede ikke!). Der er tale om ægte genbrug. Gammelt glas bliver slået i stykker og slebet og derefter hældt ud på stierne. 

Det var ret hårdt at køre på denne sti med fuldt læssede cykler. Og ensformigt: kanalen er gravet ned i en dæmning og stien ligger sådan, at man kun kan se kanalen og ingenting på den anden side. Den eneste afveksling er broerne og engang imellem en flodpram. Man kan nemt miste orienteringen.

Vi skal altså ligeud igennem heden i dag. Sydpå. Vi, det er børnene Kirsten, Jonna, Johanne og Rasmus, deres forældre Anne og Jens, Sabine og Per, og så Kirsten.

Holder planen ?

Vi er bagefter planen. Den plan, som vi lavede en vinteraften derhjemme. Dette skyldes dels varmen, dels undervurdering af afstandene på de tyske cyklistkort, som har en skæv målestok og dels gårsdagens dårlige vejbeskaffenhed. Men, pyt, vi er vel på ferie, hvem siger, vi skal overholde ruten. Bare vi kommer til Harzen på det planlagte tidspunkt, så vi kan møde Flemming igen. 

Det eneste problem er, at campingpladser hører til rariteterne her i området. Men lad os nu se, hvor langt vi når i dag...

 

Små flækker 

Ved middagstid når vi til Fallersleben. Der er ingen butikker, kun en drikkevarediscount. Og på en dag som i dag er det lige, hvad ni tørstige cyklister har brug for. De første cola’er bliver direkte omsat til hurtig energi så bliver taskerne fyldt op. Lad os så se, om vi kan nå et stykke videre inden frokostpausen...

Klokken er nu godt 5 om eftermiddagen. Vi når i hvert fald ikke til Wolfenbüttel i dag. Der findes den nærmeste campingplads ifølge vores kort (det er godt 30 km endnu). Den lille flække her hedder Klein Brunsrode. Der er skinner måske er der en station. Cykelmedtageordningerne i toget i Tyskland er efterhånden ret gode...

En station finder vi ikke, men et isskilt ved en havelåge: familien har en kummefryser stående ved bagdøren og sælger is. Vi styrker os med 9 magnumis og beslutter så, at tage lidt videre i den rigtige retning.

 

Hvor er stationen ?

Lehre. Denne by er lidt større en Klein Brunsrode. Her er der et supermarked. Mens 2 af flokken tager ind og handler, bliver jeg som den mest kyndige i det tyske sprog sendt ud for at finde stationen (vi har nemlig lige krydset skinnerne igen og de var blanke!) og studere køreplanen. Jeg spørger mig frem efter stationen, men bliver advaret: jeg tror, den blev nedlagt for nylig, sagde den unge pige, der viste mig vej.

Stationen ser ganske rigtig lidt forladt ud, men en lille dreng kommer ivrigt frem til billetlugen. Han er vist med sin far på arbejde og glæder sig over, at der nu sker noget.

Hvornår går der et tog, som tager cykler med? spørger jeg. Drengen glor på mig, som om jeg havde spurgt efter næste raketafgang til månen. Her kører kun godstog forbi, siger faderen. Han sidder her kun for at passe signalerne...

Lidt rådvild står vi så imellem vores overbelæssede cykler foran det nu lukkede supermarked. Et ældre ægtepar, også de har cykler, står og betragter os eftertænksomt. Vi beslutter, at spørge dem, om der ikke skulle være en campingplads i nærheden...

Børnene er trætte

Det vidste de godt nok ikke, men måske kioskmanden, nej der er nok ikke noget her. Konen ser ud til at have lidt medlidenhed, især med de trætte børn. Men, siger hun så, når der er cirkus i byen, så plejer de at slå op henne på pladsen ved hallen, måske... Hvordan så med vand og toiletter? spørger jeg. Jæh, når der er cirkus, så plejer hallen jo ikke at være låst men der er jo et lille værtshus overfor henne ved sportspladsen. Der må I nok låne toiletterne. Vi nikker bifaldende. Hvis vi har tid, vil konen godt følge med os og vise vejen.

Vi svinger os alle op på cyklerne og følger efter vores guide. Ja, det ser jo ikke spændende ud, her på pladsen, men...

På værtshus ?

Vi står ved værtshuset „Sportklause“, ser på hinanden og ved ikke rigtigt, hvad vi skal mene. Vi kan jo ikke rigtigt komme videre i dag.

Døren til værtshuset går op og værten stikker hovedet ud. Hvad der var i vejen, vil han vide. Og vores guide begynder med en lang historie om, hvem vi var og hvor vi kom fra osv, osv. Og den ene taler godt tysk, slutter hun, og nu vil de gerne slå deres telte op herude. Horst, det er værtens navn, ser ud til at tænke sig lidt om, mens han ser frem og tilbage mellem os og den triste plads. Om vi virkelig vil slå vores telte op på denne møgplads, spørger han. Og så vinker han med hånden. Vi skulle bare følge efter ham.
Vi siger mange tak til vores guide og vinker farvel til hende, så følger vi efter vores nye ven. Vi går om på sportspladsen og han peger bagved fodboldbanen: Der må vi da godt stille vores telte. Fint. Vi kører derom: en rigtig dejlig græsplæne!

Teltene bliver rejst. Der er nogle lilleputter, der træner på fodboldbanen. Måske kan vi tage brusebad i klubbens bruserum, hvis vi spørger pænt.

Campingpladsen

Bevæbnet med håndklæde og shampoo marcherer Kirsten, Anne og jeg op til  mklædningsfaciliteterne. En ældre herre kommer hen til os: om vi var danskerne, som var kommet på cykel? Han kunne jo nok lade være med at låse omklædningsrummene for denne nat, så kunne vi bare bruge faciliteterne, det skete der nok ikke noget ved, og nu skulle han da finde ud af, hvor vi kunne tage brusebad. Vi følger
efter ham. Han må være fodboldklubbens formand.

Vi kan godt give denne „campingplads“ 5 stjerner. Det var turens bedste og billigste plads. Og så kan man få fadøl næsten lige udenfor teltene...

Senere sidder vi på „Sportklausens“ terrasse og nyder de kolde fadøl, som Horst serverer for os. Ca. hver 10. minut kører et godstog forbi fyldt med splinternye folkevogne. Wolfsburg ligger jo lige i nærheden og så er der også en forklaring for, hvorfor skinnerne er blanke.