Weser Radweg
Sommerferie 1997.

Sidste år havde jeg set, at DSB havde indført direkte tog fra Århus til Gøttingen.
Det var jo et pænt stykke nede i Tyskland i bjergområdet , hvorfra vi kunne strikke en fin cykeltur hjem til Århus.

Jeg nævnte den fine forbindelse i Cyklistforbundet, og det lød da meget fint, syntes de.

Hen på efteråret var der en der sagde, at den tur gik han da og lurede lidt på.

Hvad er der i grunden i Göttingenområdet?
Hovsa,  - I Minden en snes km mod syd bliver floderne Werra og Fulda til Weser, - og har vi ikke læst om Weser Radweg et eller andet sted?

Der var efterhånden flere, som også syntes, at det her lød helt spændende, så vi var fem, der blev enige om at mødes og planlægge sådan en tur.

Vi indkøbte cykelkort i lange baner, og inden vinteren var omme, lå den spændende ferieplan klar.

Vi bestilte plads på den første campingplads, Hoher Hagen, og togbilletter til Göttingen.
Da vi hentede billetterne, spurgte DSB manden, om vi ikke skulle tilbage igen?
Jo, jo, - Vi cykler hjem!

Vi mødtes ved Århus H søndag den 6. juli med vore godt læssede turcykler og tog med der “Nordpfeil” kl. 10.30.

Kl. 18.15 ankom vi til Göttingen, fik pakket cyklerne og satte kursen mod vest.
Der var ca. 15 km med jævn stigning hele vejen til Hoher Hagen, så den proviant, vi indkøbte i Dransfeld gjorde godt, da lejren var slået op.

"Mühlenplatz" mini frilandsmuseum i Gieselwerder

Næste morgen begyndte vi så på hjemturen på ca. 700 km + det løse.
Nedturen til Hann. Münden gik let, og efter en lille rundtur i den gamle by, fandt vi en oase på torvet til formiddagskaffen.

Kaffe på torvet i solen, Weser Radweg og næsten 3 ugers cykelferie forude med gode venner.
Der er en af stjernestunderne.

Weserdalen er omkranset af 3-400 m høje bjerge og slynger sig nordpå med den ene panoramaudsigt efter den anden, hver gang floden og cykelruten slår et sving, og de små, gamle byer ligger ved floden som perler på en snor.
Der var vi nu, og som ventet var vi hurtigt opdelt i en for- og bagtrop. 
Hen på eftermiddagen nåede vi Bodenfelde og fandt campingpladsen ved friluftsbadet i den nordlige del af byen.
Dagens eneste uheld var en knækket ege i et baghjul, som vi klarede med en nødege.

Efter lejrslagning og et bad cyklede vi ned til byen for at finde et sted at spise.

Det første sted, vi fandt, var en restaurant i to etager, hvor de dårligt vidste, hvor vi eventuelt kunne være, så vi smuttede videre og fandt et Gasthaus, som var ejet af en kroater.
Han anbefalede en Zagrebschnitzel med ost, skinke og en super salatblanding.
Den købte vi med godt øl til. - Fin beværtning.

Vi fandt lejren igen.

Weser Radweg syd for Höxter

Vi havde planlagt turen, så vi skulle holde “fridag” hver anden dag på den skønne del af Radweg Weeser mellem Münden og Minden.

Altså forlod vi lejren på den første “fridag” og cyklede ad den fine cykelvej langs floden til 
Wahmbeck, hvor vi blev færget over til Gewissenruh.

På denne side af floden var der også en cykelsti i eget trace, så vi havde en fin tur til Gieselwerder, hvor vi var inde at se Mühlenplatz, et mini frilandsmuseum, med gamle møller og borge.

Herefter ville tre af deltagerne på bjergtur, mens bagtroppen hellere ville til Gieselwerder, hvor vi så skulle mødes senere.

Bagtroppen fandt en restaurant på torvet, hvor vi fik Gyros med pommesfrites og 2 grosse Bier til DM 9,80 pr. mand. (Det skulle kun have været en let frokost!).
Da restauranten lukkede ved 14 tiden, gik vi en tur i supermarkedet, og overfor var der et par bænke i skyggen, så her satte vi os og ventede på “bjergholdet”.

Det viste sig, at der også var andre, der benyttede dette skyggefulde sted. Det var simpelthen den lokale drankerlund. En ældre mand vaklede over i supermarkedet og kom tilbage med en lommelærke, som han skruede låget af og hældte ned i et hug. Han skyllede efter med en pils og fortsatte så med at ordne verdenssituationen.

Vi blev reddet en times tid senere, da bjergholdet kom og tog os med tilbage til lejren.
 

Bodenfelde - Höxter.

Så var der en “arbejdsdag” på ca 40 km forude. Stadig med Weser på den ene side og skovbevoksede bjergskråninger på den anden gik det ad den fine cykelsti til Bad Karlshafen, hvor cykelruten krydser floden.
I Beverungen var der et fint støttepunkt, hvor vi fik pizza. 

Vi ankom til Höxter ved eftermiddagskaffetid, så det var jo heldigt, at der var en cafe på torvet med udendørs servering.
Nu havde vi fået eftermiddagskaffe og provianteret, så nu var det tiden at finde campingpladsen.
Den fandt vi på den anden side af floden. 

Næste morgen vågnede vi op til en af  “fridagene”.
Vi fik hentet rundstykker, og vi råhyggede med morgenkaffen til ca 10.30, men så var det også slut.

Op på cyklen og ud ad en befærdet vej med masser af vejarbejder til Albaxen og op, op, op til Bödexen.
Men det var ikke nok, for lige i nærheden ligger en “knold” på 496m, som hedder Köterberg.
Bagtroppen cyklede lidt derop ad, men valgte en lidt anden vej end bjergholdet. De var vist også kørt lidt forkert, for vi mødte dem en halv times tid senere, stadig et stykke fra toppen.

Weser Radweg ved Holzminden

Bjergholdet fortsatte, og der foreligger ret vilde beretninger om klatreture med cyklerne på nakken o.s.v., men derop kom de.

Bagtroppen valgte nu at cykle til Fürsterau for at finde lidt frokost, men den by var bare “et hul i jorden”, så vi tog B239, som var en meget fin nedtur til Höxter.

Da vi kom tilbage til campingpladsen, var der et stort myreangreb i gang i et af teltene, så det kan nok være, der blev muget ud! 
 

Höxter - Bodenwerder.

Det var igen “arbejdsdag”, så vi kunne slappe lidt af.

Allerede efter ca 10 km ankom vi til Holzminden, og sådan en gammel by kører man ikke bare forbi, så vi sad snart bænket på torvet.

Et par af deltagerne gik en lille tur i Holzminden og kom tilbage med de skønneste, røgede fisk, så vi havde frokosten i hus.

I Rühle lå der et støttepunkt simpelthen lige ned til cykelruten, så det var helt umuligt at cykle forbi,
- og hvilke kager.

Nogle få km før Bodenwerder står skiltet: “Radler Treff” ved Camping an der Himmelspforte.

Det er en stor campingplads, der skråner ned til Weeser.
Her slog vi lejr helt nede ved floden i bagende sol.
På campingpladsen var der en god restaurant med gode schnitzler og godt øl, så her fik trangiaerne et par hviledage.
Vi måtte lige ind at se Münchhausens Museum, hvor vi hørte nogle af hans løgnehistorier, hvilket påvirkede et par af deltagerne så meget, at vi fik læst Münchhausen godnathistorier.
I Bodenwerder er der opsat adskillige mindesmærker over Münchhausen.

Camping an der Himmelpforte syd for Bodenwerder

Næste morgen blev vi vækket kl. 6 af snakkende bådfolk nede ved floden.
Det var igen blevet "hviledag", så bjergholdet havde udset sig et punkt, der hedder Bökeln Hohe, så vi cyklede på nordsiden af floden til Hehlen, hvor vi blev færget over, og så begyndte opstigningen gennem skoven, og vi endte vi i en lille by, der hedder Ottenstein.

Herfra var der en fin nedtur til Brevörde ved floden, som vi fulgte til Bodenwerder.
Ca. 4 km før byen standsede vi og så over på vores telte ca 100 m væk, men der var altså en cykeltur på 6 km derover til.

Nu skulle det blive dejligt at komme tilbage til pladsen, men tænk, bjergholdet syntes, at dagen var ung endnu og udsøgte sig endnu en “knold” at besejre.

Bagtroppen blev hurtigt enige om at cykle tilbage til “Himmelporten”, hvor vi hyggede os med en fadøl i skyggen på terrassen ved restauranten.
 

Bodenfelde - Hameln.

Så lå der en “arbejdsdag” på 30 km forude.
Vi listede videre ad Radweg Weser og nåede Hameln uden de store problemer, stadig ad en meget fin cykelvej langs floden.

I udkanten af Hameln kom vi først til en forkert campingplads, og derefter kom vi til et område med Umleitung.
Så vi fik lidt problemer med at finde ruten, men vi nåede dog Stadtmitte, hvor vi fandt en restaurant med store parasoller, og da det var søndag, blev vi samtidig underholdt af rottefængeren og alle børnene.

På vej mod Hameln

Hen på eftermiddagen krydsede vi floden og fandt campingpladsen i den nordlige del af byen.
Pladsen var ikke ret stor, så vi fik en plads henne i et hjørne, hvor det nysåede græs endnu ikke havde fået rigtigt fat.

Vi fik rejst kludevillaerne og cyklede ind til byen, hvor vi fandt en restaurant i det gamle el-værk.Her var vi ret sikre på, at der var Visa- og Masterkort mærkater på døren, men da vi ville betale med det, kunne det altså ikke lade sig gøre. Det havde det endnu ikke kunnet nogen steder.

Da vi senere forlod dette ellers udmærkede sted, var der ikke noget Visa- og Masterkort på døren!

I Hameln er der et udsigtspunkt på et bjerg lige overfor byen, så der var ikke de store problemer med fridagsplanlægningen.

Op gennem skoven gik det med pustepause ved noget, der lignede et vandrerhjem, og videre op til en flot udsigt over byen og floden.
Om eftermiddagen var vi på bytur, og her fik vi en ordentlig gang regn og torden.
 
 

Hameln - Minden. (Porta Vestfalica).

I dag skulle der ske lidt mere end hidtil. - 65 km!

Nu da vi nærmer os Porta Westfalica, bliver dalen lidt bredere og bjergene lidt mindre, men stadig skøn natur.

I Kohlenstadt havde fortroppen så meget fart på, at de bare blæste forbi en “paddehat”, som bagtroppen lige ville kigge lidt nærmere på.
Da vi konstaterede, at de var kørt forkert, kunne vi umuligt hente dem, men det fremgik også af kortet, at de ville komme tilbage til ruten igen, hvis de altså ikke valgte at svømme over floden.

De kom blæsende nogle km senere lige før Rinteln og sagde, at de havde undret sig over, at de havde ment at kunne se os forude!
De var så blevet enige om, at det kunne ikke være os.
 

Vi nærmede os nu industriområdet, Porta Westfalica, og det hele var nu mere byområdeagtigt.
Selvom vi nu tydeligt kunne se Porta Westfalica, hvor Weeser løber nordpå gennem bjergkæden, havde vi aftalt at følge floden hele vejen rundt.

I Mölbergen munder cykelruten ud i en ret befærdet vej. Man har derfor valgt at lade Radweg Weeser følge en lille omvej. Ved nærlæsning af kortet kunne vi godt se, at ruten fulgte en kraftig stigning, mens den befærdede vej gik nedenom.

Bagtroppen opdagede det først, da det gik op gennem nogle hårnåle, og vi nærmest kastede os ind i skyggen under nogle træer.
Her kunne en beboer fortælle os, at stigningen “kun” fortsatte ca 1,5 km .

Nu var det jo fristende, at smutte ned igen og rundt om bjerget, men tanken om, at fortroppen stod oppe på toppen for at tjekke os, gjorde at vi sled os videre deropad. - Og helt oppe stod de så og heppede..

Vejvisersten på Radweg Weser

Og tænk, - den tanke havde strejfet dem, at vi måske havde snydt og var cyklet nedenom bjerget!

Vi fik en velfortjent pause, og så gik det ellers nedad igennem et villakvarter og videre gennem lidt skov og så ud i åbent land igen, og nu kunne vi tydeligt se Porta Westfalica mod nordvest.
Der kunne da vist kun være en halv snes km tilbage.

Vi var igen opdelt i for- og bagtrop og havde aftalt, at hvis vi “blev væk”, skulle vi ikke lede efter hinanden, men køre til campingpladsen, som ligger lige i “porten”.

Nu viste computeren 60 km, og jeg kunne også mærke det i bagdelen, så det skulle blive rart at komme til at sidde på liggeunderlaget..

Vi fandt campingpladsen, fik slået teltene op, fik provianteret og fik lavet en rigtig god trangiamiddag.

På "fridagen" cyklede vi ind til Minden og fik  set lidt på byen.

På vej nod Minden

Minden - Nienburg - Hämmelsee.

Fra nu af var det slut med "fridage" hver anden dag, så nu skulle der bestilles noget.

Vi cyklede fra Minden langs Weser til Wasserkreutz Weser/Mittelandkanal, hvor Mittelandkanal løber på en bro over Weser.
Her nord for Minden  er landskabet ret fladt, og ruten fulgte ikke helt floden længere, så her var ikke helt så spændende som syd for Minden.
Først på eftermiddagen var vi ved at være ret sultne, og havde ikke set en eneste provianteringsmulighed, men pludselig var der et skilt, hvor der stod "Raststätte für Radfahrer  5 km"

Det satte lidt skub i os, og pludselig lå det der, - lige ud til Weser-Radweg: "Zur Radlerstube".
Og værtinden var virkelig cyklistvenlig. - Og sikke en platte, hun havde strikket sammen til cyklister.

Her kunne vi godt have siddet lidt længere, men der så ud til at være ret lang vej til målet endnu, så vi måtte videre, - selvom det var begyndt at regne.

Hidtil havde udmålingerne af turdistancerne passet fint, men nu kunne vi godt se, at dagskvoten på ca 60 km ville være godt og vel opbrugt i Nienburg, og derfra var der da mindst 20 km til campingpladsen.

Et godt sted for cyklister sydvest for Nienburg

I Nienburg fik vi eftermiddagskaffen, og vi fik provianteret, da det så ud til, at Hämmelsee lå ret øde ude midt i skoven.

Vi forlod nu Weser-Radweg og satte kursen mod Hamburg.

Så gik det igen deruda' for fuld knald, indtil retningen og vejskiltene slet ikke passede med vores rute. - Nu var det ved at være sidst på dagen.
Efter diverse forespørgsler og fortolkninger, lykkedes det os at finde vejen til Heemsen og videre ad B209 til Hämmelsee.

Her viste det sig, at det vi troede var et "hul i jorden" i skoven, faktisk var en meget stor, velindrettet campingplads med butik og fine bade- og toiletforhold.

Det var skønt at få lejren rejst og tilberedt de indkøbte råvarer til en god middag foran teltene, for mine 60 km var altså blevet til 86 km.
 

Hämmelsee - Lauenbrück.

Det var stadig gråvejr med byger, da vi cyklede nordpå til Verden, hvor vi ændrede kursen til nordvest.
I Kirchwalsede fandt vi et godt Gasthaus til frokosten, efter en hurtig lapning.

Det småregnede, da vi fortsatte, og østpå blev det mørkere og mørkere.
Det tegnede ikke godt, og efter 5-6 km begyndte det da også at regne kraftigt, og da vi nærmede os en stor skov bragede tordenen løs.
Turen gennem skoven blev en barsk affære med lyn, der slog ned i skoven og regn, der styrtede ned i tove. - Det var godt, at vi havde pakket vores tøj i plastposer i cykeltaskerne.

Det var lige ved at være for meget, men jeg tænkte, at med så mange træer skulle det da være mærkeligt, om et lyn lige skulle ramme det, vi tilfældigvis befandt os under. 
Det måtte da være sikrere her end ude i det åbne landskab, selvom det var tæt på nogle gange.

Vi nåede Rotenburg og mødtes i byen, pjask våde og med vand i skoene.
Vi fandt en cafe til eftermiddagskaffen, som vi nød, mens vi dryppede og gjorde stolesæderne fugtige.

Så fortrængte vi alt om cykelruter og cyklede ad hovedvej 75 til Lauenbrück. - Der var i øvrigt en udmærket cykelsti.

Campingpladsen i Lauenbrück var indrettet i en gammel park, hvor alt var pjask vådt, og hvor der lå noget, der lignede smattede grannåle.
Dette snavs satte sig fast under skoene, så da vi senere gik ind på en pæn restaurant, kom tjeneren i hælene på os med en mini støvsuger.
Så måte vi ud og rense sko. Dørmåtten kunne ikke klare det.

Efter et udmærket aftensmåltid, var det noget af en orienteringsopgave at finde tilbage til lejren igen i mørke og med vand og pladder overalt.
 

Lauenbrück  - Hamburg.

Det var stadig gråvejr med byger, men ikke noget, der lignede gårsdagens uvejr.  - Heldigvis.

Vi cyklede nordpå til Stemmen, hvor der ikke er et eneste vejskilt i byen. Der var tre vejmuligheder, og der blev diskuteret noget frem og tilbage, indtil fortroppen skar igennem og cyklede ud i mosen!
Den vej havde bagtroppen dog set, at det ikke skulle være, og vi råbte efter dem, men de havde truffet en beslutning og så ikke mere vrøvl.

Bagtroppen besluttede at bruge lidt tid på at finde den rigtige vej. Det lykkedes, og vi var snart i Burgsittensen, hvor vi cyklede ind på cykelruten, Bremen-Hamburg, som også viste sig at være en fin cykelvej i eget trace mange steder.

Vi kiggede efter “mosefolket” et par steder, hvor der kom en sidevej sydfra, men der kom ingen.
Lidt før Heidenau kom en af dem blæsende og råbte i forbifarten, at hans dæk var ved at revne, og at han skulle skynde sig til næste by, inden cykelhandlerne lukkede. - Det var jo lørdag.

Vi stoppede så og ventede på de to øvrige, og da de endelig dukkede op i det fjerne, syntes vi da, at de nærmede sig utroligt langsomt.
Det var så fordi en af dem havde det rigtigt skidt og næsten ikke kunne cykle længere,
Han blev reddet af en Coca Cola, dette vidundermiddel, så han var snart fortrop igen.

Ham med det revnede dæk mødte vi igen med et nyt, brugt dæk, som var fisket op af en affaldsspand af en mekaniker hos en cykelhandler, som havde lukket,  - nej, det kan kun han selv berette.

Efter Heidenau var der en strækning med dårlig belægning, og det begyndte at regne, og det var godt hen ad dagen, og der var ca 20 km bykørsel på halvdårlige cykelstier i Hamburg, og det var ved at være myldretid, og der kørte S-tog, som medtog cykler fra Neu Wulmstorf.
Det blev en hurtig enstemmig beslutning.

I Appel havde vi igen problemer med at finde den rigtige vej. Skilte er der ikke, og beboerne vidste heller ikke rigtigt, så vi måtte selv prøve at træffe et kvalificeret valg, og vi nåede da også til Neu Wulmstorf, hvor ham, der havde det skidt, stod ved stationen og ventede. Han var da vist ved at være kampklar igen.

Det var ret behageligt at blive transporteret gennem Hamburg til Eidselstedt.
 Herfra er der ikke ret langt til campingpladsen, som ligger meget centralt lige ud til Kielerstrasse med Autobahndreieck HH-Nordwest til den ene side og indflyvningen til Flughafen Fuhlsbüttel til den anden.

Vi slog lejren op og fandt en restaurant i Elbgaustrasse.

Søndag havde vi "fridag".
Fortroppen ville i Zoo, mens bagtroppen ville på cykelsightseeing i byen, så vi skiltes efter morgenmaden.

Vi cyklede ind ad Kieler Strasse og videre ad Holstein Strasse, forbi Sct. Pauli til Sct. Pauli Fischmarkt.
Her flød det med affald efter morgenens marked.

Herfra listede vi videre langs havnen til Alt-Stadt, hvor vi fandt et bord i Arkaden ved rådhuset, Bockwurst, Kartoffelsalat und Bier.

Cyklen er et uovertruffet transportmiddel, når man gerne vil have et groft overblik over en storby, så efter at have cyklet rundt i byen et par timer, var vi tilbage på campinngpladsen henad eftermiddagen.
Skråt overfor campingpladsen er der en italiensk restaurant, og da det høvlede ned, var det lige noget for os at prøve. - Og det viste sig at være en god ide, god mad, fin betjening og en snak med værten om priser i Danmark og Tyskland, - ikke mindst på øllet!
 

Hamburg - Neumünster.

At cykle i Hamburg uden bagage er helt fint, men med fuldt læs på de cykelstier med op- og nedkørsler er ikke sagen, og det S-tog var nu ikke så ringe endda, og fra Eidelstedt station kørte det til Kaltenkirchen. 

Fra Kaltenkirchen var der en rigtig slappertur på 38 km til Padenstedt lige syd for Neumünster.

Det var en fin campingplads i Padenstedt med en lækker restaurant med udsigt over søen, -  og nu var vejret også blevet meget bedre.
 

Neumünster  - Westensee.

Vi var nu ved at nå op til den danske sommer, så vi havde en fin tur til Westensee. I Schierensee cyklede vi næsten lige ind i en restaurant med servering i haven, så her fik vi eftermiddagskaffen.
Herefter begyndte problemerne med at finde vej. Først et par gange op og ned ad byens stejle bakke og så ud på ruten,
Her skulle vi så finde en lille skovvej til venstre, og det var ikke helt nemt.
Fortroppen smuttede, og da vi to i bagtroppen mente, at vi måtte være kommet lidt for langt, spurgte vi om vej. Det var godt nok tilbage og så forsøge at finde skovstien. Vi fandt en, og nogle mennesker, vi mødte her, mente nok, at vi måske kunne komme igennem med vores læs!

Vi kørte og kørte op og ned ad sandede stier, og pludselig var vi ved en indgang til en campingplads. Det lignede godt nok ikke en hovedindgang, men det måtte være den rigtige plads. Vi satte os og ventede på fortroppen.

Måske er der en anden indgang? Vi cyklede lidt rundt og fandt hovedindgangen, hvor lejrchefen ikke havde set to cyklister efter vores beskrivelse, - og dem kunne han ikke have overset, så vi satte os ved et bord i skyggen og ventede.

Vores kære fortrop elskede ekstra sightseeing og ved ankomsten, kunne de fortælle om det meste af området i mange km omkreds.

Vi slog lejren op, og igen var der en restaurant med fin udsigt over søen, men hvor var der varmt på kuppelterrassen i det bagende solskin.
 
 

Westensee  - Kiel  - Bagenkop.

Vi cyklede ikke ret meget forkert mod Kiel og efter lidt frem og tilbage ad havnegaden, fandt vi Kiel-Langeland-færgen.
Vi var i meget god tid, så vi trak cyklerne op ad gågaden og fandt også en fortovsrestaurant med parasol. Nu var det sommer.

Kl. 16.45 sejlede vi med færgen til Bagenkop.
 

Bagenkop  - Korsør.

Nu havde jeg altså lige glemt at få undersøgt en bagatel som færgetiderne Lohals-Korsør, men da vi forlod pladsen kl. 10.15 fik vi at vide i kiosken, at færgen sejlede kl. 15.15.

Langeland er ca 60 km lang, så det var bare med at komme deruda’, og i sidevind og raskt tempo gik det uden stop til Tranekær, hvor vi lige måtte puste ud ved kirken.
Her ankom en fra fortroppen lidt efter, for han havde lige været et smut omkring Rudkøbing.

Nordpå drev der nogle gevaldige byger på tværs af vores rute, så det var spændende, om vi kunne cykle imellem dem. Det kunne vi, og efter at have klaret Langeland på små tre timer, sad vi igen under en parasol på havnen i Lohals.
Nu havde vi oceaner af tid, og det viste sig endda, at der sejlede endnu en færge senere.

Vi kom til Korsør, fandt Halskov Camping og fik slået lejren op lige ved siden af et bord med bænke.  - Vild luksus.
 

Korsør  - Århus.

Alt har en ende. På den ene side var det rart snart at være hjemme igen efter tre oplevelsesrige uger, men på den anden side var det nu helt sært ikke at skulle vågne om morgenen og se de sædvanlige fire hoveder stikke ud af teltene klar til en ny dags oplevelser.

Det var nu et fantastisk hold.  - Tre uger uden nævneværdige uoverensstemmelser.

De 50 km til Kalundborg med pause ved Bildsø Strand Camping og på en rasteplads lidt syd for Kalundborg, kendte vi efterhånden ret godt, - og Catlink ligeså.

Tak for denne gang!  - Fed tur!                              fotos: Flemming Steen