En cykel med fire pedaler!

AIT-rally i Toulouse! det lyder godt. Og Ruby-rejser vil godt køre en omvej - mod betaling - for at fragte os til og fra Toulouse (fordi cykler med tog - vi har hørt mange rygter om SNCF's cykeltransport... ). Men vi skal være mange nok! 

Det bliver vi ikke! Alligevel vil vi altså bare til Frankrig nu! Vi laver vores egen "Tour de France".
 

En relativ lun  sommeraften i Trige

Vi - det er en lille gruppe, der rigtigt vil nyde sommerens cykeltur: det væsentlige er ikke at komme så langt som muligt, men at opleve så meget som muligt.

Vi - det er Erik og Brian, Johanne og Jonna, Sabine og Per.

Grillmad på terassen, dertil fransk rødvin og Edith Piaf's stemme over højtaleren. Så er stemningen perfekt. "Michelin-tæppet" (Michelin-kort over Languedoc Roussillon, Provence, Cévennerne..., 1:200.000, red.) er foldet ud på gulvet. Ruby rejser fragter os til Orange - og vi har 12 dage til at komme til Collioure, ca. 40 km fra den spanske grænse.
 

En tur for "onkler" og børn

Erik har instinkt for at lægge ruter: dags-marcher mellem 25 og 50/60 km, Johanne på 9 år skal også kunne følge med (og vi andre, "onklerne" Erik og Brian, Mor Sabine og Far Per, ville jo nyde turen-!). I løbet af ingen tid er ruten lagt...
 

"Tandelen"

Jonna er kun 6 år. Hvordan skal hun klare denne tur, vil den opmærksom-me læser spørge. Jo, hun kører på "tandelen" - det er en tandem. Hendes tandem er specielt, det er indrettet til en voksen og et barn: Jonna har farmand som styrmand.

(.........)

 

Sikke nogle solsikker!

Cykelstier er en raritet i Frankrig. Men i dag møder vi en såkaldt "piste cyklable", en cykelbar bane, dvs. en cykelstribe. Det er bedre end ingenting på en meget trafikeret nationalvej.

Snart forlader vi hovedvejen. Og de mindre veje ("routes departementales") har vi her i bjergene for os selv. Der kommer sjældent biler - og dukker der endelig en bil op, så dytter chaufføren ikke. Han holder sig tålmodigt bag ved os, intil vejen bli-ver overskuelig nok til en overhalning.

Forholdene her bliver næsten dan-ske: en lille by hver fjerde, femte kilome-ter (by-erne ligger ellers ikke så tæt- i Frankrig). Men landskabet er helt anderledes. I hori-sonten en bjergkæde: nu bliver det snart alvor med bjergkørsel. Der er også pile på kortet på dagens etape...

Langlade, Clarensac, St Côme. Nej, hvor flot, den gule mark til højre. To fotogra-fer, en tanke: Brian og jeg hopper lige af cyklen og foreviger nogle af disse smukke blomster på celloiden.

Da vi indhenter hovedfeltet, er vi nået til "pilene". Johanne og jeg dan-ner bagtrop - i laveste gear! Og jeg minder hende om, at vi skal stoppe op engang imellem og drikke...

Nu kan vi se Erik stå midt på vejen og vifte med armene. Toppen er nået. Ud-sigten var al sveden værd! Vi sætter os ned på skrænten og holder en velfortjent frokostpause med udsigt over den slette, vi lige er kommet fra.

 

 En cykel med fire pedaler!

Vi skal snart finde en vandhane. En lille by til venstre: St. Etienne d'Escattes. Lad os lige slå en sløjfe...

Det er stille her. Siestaen! Kun 2 drenge leger på gaden. Pludselig taber de underkæben. En cykel med fire pedaler! råber den ene. Munden forbliver åben.

Vi finder vandhanen, fylder flaskerne og vender rundt for at køre ud af byen igen. Drengen er der endnu. Pludselig kommer der liv i ham. Han tilkalder storesøsteren: hun skal kun-ne bevidne historien om den cykel med de fire pedaler...

Dagens mål er Quissac. Vi er dog ikke sikre på, om der er en campingplads. Lad os holde udkik efter eventuelle "uofficielle" pladser. Der! "Camping à la Ferme" (camping på gården). Den snupper vi. Vi opdager, at vi ikke var færdige med at køre op ad stejle veje for i dag.

Men hvor er det hyggeligt her. Og en udsigt over hele dalen lige foran teltet. Vi har nemlig slået teltene op lige ved skræn-ten ned til vejen. Campingmutter prøvede på at tale os fra det og foreslog en plads hen-ne ved skoven, hvor det er mere fredeligt. Det hun egent-lig mente, opdagede vi se-nere, var, at hun var bange for, at vores telte ville tage udsigten fra hendes faste gæster i campingvognen bagved.

Vi bliver dog ikke uvenner med værtinden: hun kommer med en 1,5 l fla-ske med noget meget grønt i til os: myntelimonade. Nå jæh, det kan drikkes...

Af med bagagen, rejse teltene og ind til Quissac efter mad og - teltrejsningsbajere.

Et lille supermarked fører ikke petro-leum, vi kan altså ikke komme udenom: vi skal i et "hypermarkedet" (sådan nogle har de efterhånden mange af i Frankrig - de er større end Bilka og Obs tilsammen).

De to franskkyndige, Brian og jeg, bliver sendt til hypermarkedet, mens Erik, Per, Johanne og Jonna kører i forvejen til pladsen.

Som læseren måske husker - er de to franskkyndige også de mest entusi-astiske fotografer: det tager lidt længre tid, at komme hjem med petroleumsflasken: der er mange gode motiver i Quissac - og på vejen tilbage er der vinmarker. Man kan da ikke have været her i området uden at tage billeder af og i vinmarkerne...

Brian har været henne ved toiletbygningen. Lad være med at hælde jeres vand ud - det her smager frygteligt af klor! Nå, det var derfor, vi fik pebermyntelimonade!

Heldigvis smager gårdens vin ikke af klor, men ganske fortrinligt. Og når man koger vandet til nescaféen, så forsvindet kloret også.