| | |
Hørsholm og Fredensborg AfdelingLokalblade |
Cykelsti på bro syd for Kokkedal Station
I sidste nummer af lokalbladet omtalte vi en henvendelse vedrørende trafikproblemerne for cyklister på de to små broer på Lågegyde syd for Kokkedal Station. Den nordlige bro er meget smal og har kun én enkelt kørebane for biler og en cykelsti, som ikke var klart afmærket i forhold til hinanden. Biltrafikken reguleres med lyssignal, som vekselvis slipper de østkørende og vestkørende biler over broen. Bestyrelsen henvendte sig til Hørsholm Kommune med forskellige forslag til forbedring af forholdene for cyklister.
Vor henvendelse blev velvilligt behandlet af kommunen, som nu har lavet en tydelig afmærkning af bilbane og cykelsti på den nordlige bro og af fodgængersti og cykelsti på den sydlige bro. Skiltet på den østlige side, om at lyssignalet ikke gælder for cyklister, er fjernet. Det førte ofte til trafikproblemer på den smalle bro med cyklister og biler i modsat retning. Vestkørende cykeltrafik skal nu anvende kun den nordlige bro, og cyklisterne skal køre vestover samtidigt med bilerne. Den østkørende cykeltrafik skal foregå på den sydlige bro, som ikke anvender lyssignal. Herved skulle de væsentligste trafikproblemer for disse broer være løst.
Dette er et eksempel på hvorledes bestyrelsen kan gå ind og bidrage til at få løst trafikproblemer for cyklister. Vi modtager gerne henvendelser fra medlemmerne vedrørende sådanne problemer.
|