CYKELFERIE TIL STOCKHOLM 1998

En dagbog, 4.-25. juli   

Af Erik Hansen
 

Lørdag, den 4. juli.  63 km. - Århus-Halmstad.

I flere år havde vi været med på pinsecykelcampingture i Halland i Sverige.
En meget flot natur med skove, søer og klipper.
Da pinseturene jo kun varede 3 dage, var vi aldrig nået længere en ca 100 km ind i landet.
Nu skulle det være. Vi ville bruge vores sommerferie på en cykelcampingtur til Stockholm.

Vi var tre, der havde tre ugers ferie og ville cykle derop, og to med 14 dages ferie, der ville møde os i Stockholm.

Vi var blevet inviteret til morgenkaffe, inden vi startede lørdag kl. 11.00 og fik vinket farvel og på gensyn i Stockholm om en halvanden uges tid.

Vi fik depoterne fyldt op, og i blandet vejr med vinden i ryggen satte vi kursen mod Grenå. Det gik bare deruda’ med næsten 20 km/t i snit! - så vi var i Grenå i god tid før færgen sejlede kl. 19.30. 
Der var fin plads på færgen, den tidligere Peder Paars, så vi fik spist os godt mætte, inden vi kom i land i Halmstad kl. 23.45.

Det var sent og kulsort nat, da vi cyklede i land i Halmstad, men vi havde sikret os plads på Hagöns Camping, som vi let fandt ud til. Vi havde fået at vide, at de havde et areal udenfor pladsen, som de, der kom efter kl. 23,  kunne slå op på, men det kunne vi ikke finde, så vi listede ind på pladsen, fik slået teltene op og krøb i soveposerne.
 

Søndag, den 5. juli.  64 km. - Halmstad-Skärshultasjön.

Vi fik morgenmad og trangiakaffe, pakket sammen og læsset cyklerne, og så lå det skønne Sverige for vores forhjul.

Op på cyklerne, gennem Halmstad og ud ad “Hylteslingan”, en af Hallands gode, skiltede cykelruter, som førte os op langs Nissan elven til Torup, hvor vi fandt en restaurant til en sen frokostpause.                  

Vejret var ikke for godt, men vinden var stadig gunstig, men det ville den absolut ikke være de næste ca 35 km til den planlagte campingplads i Kalv. Ved et nærmere kortstudie viste det sig også, at Kalv lå ret langt fra kursen mod Stockholm. Når Kalv stod i vores program, var det fordi turen oprindelig var planlagt fra Varberg.

 

Vi var egentlig ikke til de store udfordringer nu, så vi spurgte servetricen, om hun kendte en campingplads i nærheden. Ja, ved Skärshultasjön ved hovedvej 26 lidt nord for Hyltebruk.
Den “købte” vi.

I et sandt mareridt af biltrafik, ikke mindst lastbiler, gik det i fin medvind ad hovedvej 26 de ca. 15 km til pladsen. Det var en skønt beliggende plads ved søen og med en god restaurant i bjælkehytten, et stort, flot, nybygget træhus. 

Om aftenen sad vi udenfor teltene med regntøj på, ikke fordi det regnede, med fordi det var kolt.
 

Mandag, den 6. juli.  65 km. - Skärshultasjön-Hestra.

Vi indtog morgenmaden i bjælkehytten, inden den videre færd nordpå.
Heldigvis skulle vi bare krydse hovedvej 26, før vi kørte på en dejlig, fredelig bivej gennem skoven forbi Långaryd og gennem Boarp til Smålandsstenar, hvor dagens 20 km pause blev holdt.
Vi havde ikke det samme idealtempo, så vi aftalte at "samle op" for hver 10 km, så vi kke blev væk i det store land, og så var der heller ikke så langt tilbage, hvis en af os var kommet i vanskeligheder.

Vi fulgte stadig Nissan elven, og efter Villstad cyklede vi ad en smal grusvej i en skøn natur og kom egentlig længere ud, end vi havde regnet med, så vi nåede til Oxaberget, inden vi drejede af til landevejen mod Gislaved, hvor vi provianterede i ICA og fik frokost på et cafeteria.

Vi så nu et cykelruteskilt mod Hestra, og det viste sig at være en nedlagt jernbane, så det var lige noget for os. En fredelig sti gennem den smukke natur.

Vi kom til Hestra, rundede Isaberg og fandt campingpladsen ved hovedvej 26.
Her gik den ikke længere med vore internationale campingpas, så vi måtte investere i de svenske, men så ville vi også senere få tilsendt plastikkort!
Isaberg er også et vintersportssted, så de havde nogle snekanoner stående. - Og ærlig talt, det var også lige ved at være koldt nok til det.
 

Tirsdag, den 7. juli.  70 km. - Hestra-Jönköping.

Vi var igen på hovedvej 26, dog med behersket trafik og kun 2 km. før vi kunne svinge i sikkerhed til højre mod Nissafors Bruk, hvor vi passerede en meget stor golfbane. Vi fulgte stadig den skønne Nissan elv nordpå. 
Stadig med fin medvind cyklede vi gennem Ulvestorp, Alabo og Öreryd til Stengårdshult, hvor vi kort efter holdt frokostpause på et dejligt sted, hvor vejen slog et sving syd om Rasjön.
Her begyndte det at regne lidt, og det havde nok været en god ide at tage mere regntøj end regnjakken på. 

Regnen tog til, og efter kort tid høvlede det ned med bl.a. hagl, der hamrede mod cykelhjelmen. Inden vi fik set os om, var cykelbukser og sko gennemblødte. Det regnede så kraftigt, at en bil måtte bremse midt på vejen, for at føreren kunne orientere sig!
Vi var langt ude i den store svenske skov uden muligheder for ly, så der var kun een vej for ikke at komme til at fryse - fremad!

Vi nåede Taberg, en meget sydlig forstad til Jönköping, hvor der var et ICA marked, hvor mine to medcyklister gik ind for at proviantere, mens jeg blev ude og passede på cyklerne.
Mine tæer var næsten følelsesløse, så jeg tog sko og sokker af, og tænk, de våde fliser varmede fødderne, som om jeg trådte på et badeværelsesgulv med gulvvarme! - Og vi var midt i juli måned.

Bare tæer i skoene og videre mod Jönkøping, hvor vi i den sydlige del fandt et cafeteria, og nu skinnede solen ind imellem, så vi var ved hægterne, da vi trillede ind på campingpladsen i det nordøstlige Jönköping på en bakke ved Vättern.
 

Onsdag, den 8. juli.  18 km. - Jönköping.

Så var vi nået til turens første “fridag”.
Vi slappede a’ med morgenmaden, og hen på formiddagen cyklede vi ind til Jönköping, hvor vi trak gennem gågaden og senere fandt en lille restaurant i en sidegade til formiddagskaffen.
Vi cyklede derefter en lille tur op ad Vätterns vestside på en fin cykelsti med udsigt over søen.
Ellers slappede vi bare af og sparede op til de næste tre "arbejdsdage".
 

Torsdag, den 9. juli.  64 km. - Jönköping-Odeshög.

Vi kom hurtigt ud af byen, og snart gik det ad en rolig sti/vej op langs østsiden af Vättern, indtil den endte blindt ved et rensningsanlæg.  Et par km tilbage var der heldigvis en lille tunnel under motorvejen, så vi kunne smutte over på landevejen på den anden side.

Langs søen var der ikke nogle bakker, men nu startede en lang opstigning mod Kaxholmen, og tænk, solen skinnede, så det var en varm tur.

Det var en velfortjent nedtur til Gränna, en enorm turistfælde med stangtrafik, som vi med cykler dog slap nogenlunde hurtigt igennem.

Lidt nord for Gränna ligger en lille by, Uppgränna, og just her, lige ud til vejen, lå der en lille restaurant med borde og parasoller på græsplænen. Her sad vi i solen med udsigt over Vättern og fik en smørgås med cola og kaffe.

Vinden var stadig gunstig, så det gik ret kvikt videre nordpå langs Vättern, og kort før Ödeshög ventede 1. mand ved en “10 km pause”.

Vi trillede ind i Ödeshög, provianterede og fandt campingpladsen i den sydlige del af byen.
Fin plads med blødt græs og store klipper, men en lang travetur rundt om minigolfbanen til de 2 toiletter.
 

Fredag, den 10. juli.  74 km. - Odeshög-Borensberg.

Dagen startede i forrygende tempo gennem Heda og Rök til Svanshals, hvor “20 km pausen” blev holdt. Herefter dæmpede vi tempoet lidt, for der var jo “lang vej hjem”. Vi fortsatte i ret fladt terræn gennem Kumla og Appuna til Skänninge, hvor vi fandt et cafeteria med en sydlandsk indehaver, som serverede et kæmpe måltid med cola og kaffe til, jeg tror det var kr. 45,-!!

Vi måtte slå mave lidt tid, før vi valgte den forkerte vej ud af byen. Nå, skidt, ind mod byen igen og så til højre gennem Biskopsberg til Vallerstad.

Borensberg ved Götakanalen lå forude, så vi cyklede videre gennem Fornasa til Borensberg, hvor vi provianterede.
Vi cyklede lidt tilbage igen og fandt campingpladsen i skoven ved Boren. Vi kørte rundt i en stor cirkel og fandt en plads, hvor der var fare for lidt sump, men vi slap heldigvis for regn i større mængder.
Den venlige dame i receptionen kunne fortælle os, at der var en fin cykelvej langs kanalen til Bergs slussar.
 

Lørdag, den 11. juli.  71 km. - Borensberg-Norrköping.

Den “købte” vi, og hvilken rute langs kanalen i vidunderlig natur, hvor vi bl.a. kørte i niveau med kanalen på højre side og med Norrbysjön langt nede til venstre.
Vi holdt pause ved de første sluser ved Ljungsbro, og ved Bergs slussar fandt vi en restaurant med parasoller til frokosten.

 

Der var lang vej til Norrköping, så vi måtte videre, og det startede ret hårdt lige efter frokost med en lang, sej opstigning gennem Stjärnorp til Roxenbaden, hvorfra turen fortsatte i et ret kuperet og meget skønt terræn gennem skovene og til sidst en ordentlig nedtur til  Vånga i lavlandet.
Kort tid efter var vi på hovedvejen mod Norrköping, men der var en fornuftig cykelbane og ikke alt for meget biltrafik, og tilmed var der en rasteplads med den skønneste udsigt, hvor sidste pause inden Norrköping blev holdt.

Da vi nærmede os den store by, passede kortet selvfølgelig ikke med de nye motorveje, så vi blev ledt ad diverse stisystemer, men fandt dog campingpladsen i et stort sportsområde vest for byen.

Vi slog lejr på en stor bakkeskråning, hvor vi fandt et nogenlunde plant sted.
 

Søndag, den 12. juli.  16 km. - Norrköping.

Så var det “fridag” igen, og vi ville se nærmere på Norrköping, så vi trillede derind og kørte rundt og kiggede i det ret kølige vejr. Bl.a var der et stort kulturkompleks, som var et restaureret fabriksområde noget lignende Frichsparken i Århus. 
Vi fandt en lille fortovsrestaurant til frokosten og turistinformationen, hvor vi var inde for at høre, om man kunne komme med kanalbåden til Stockholm, men den medtog kun passagerer til hele strækningen Göteborg-Stockholm.
Nå, skidt. vi var vel også på cykeltur.

På campingpladsen havde vi set, at der var cafeteria, så vi besluttede at indtage aftensmaden der.
Nu viste det sig, at det var en dansker fra Esbjerg, som havde boet i Sverige i mange år, der havde  forpagtet campingpladsen. Han beklagede, at cafeteriet var lukket, da kokken var syg, men spurgte hvor mange, vi var. Tre personer.”OK, hvis I vil tage til takke med pyt i panne, så vil jeg prøve at lave tre portioner til jer”. Meget fint, god mad, øl og kaffe, kr. 45,-. Det må man sige er service. Han havde i øvrigt store planer med udstilling på pladsen med alle mulige boformer fra ældre kulturer, wigwams, igloer o.s.v.
 

Mandag, den 13. juli.  85 km. - Norrköping-Nyköping.

At komme ud af Norrköping på cykel er noget af en opgave.
Vi gjorde, hvad vi kunne for at holde os på den rigtige side af den indre fjord, for ikke at havne på Händelö, og det lykkedes. Vi havde jernbanen til højre og motorvejen til venstre, så det måtte være ok. Alligevel havnede vi på en blind vej og måtte et stykke tilbage, før vi fandt hovedvejen nordpå mod Åby. Her lykkedes det at finde vejen langs Bråviken, og ved Krokek fandt vi en sprøjs campingvogn med cafeteria med borde ved vejen ned til Bråviken.

 

Herefter gik vejen fra kysten og lidt ind i landet med, hvad det indebar med hensyn til kuperet terræn.

Vi kunne en gang imellem se ud over Bråviken, og se hvor højt vi egentlig var kommet op, så nu gik det op og ned i skønt skov- og klippeterræn, forbi Kolmordons Djurpark, gennem Norrtorp og til sidst en fin nedtur til lavlandet og Lunda og den gamle hovedvej mod Nyköping.

Heldigvis havde vi medvind, for mine ben var ved at blive lidt tunge nu, da vi trampede de sidste  20-25 km til Nyköping, hvor vi forgæves ledte efter et supermarked i centrum. Vi opgav og håbede, at der som normalt lå et i udkanten af byen.

På campingpladsen fik vi at vide, at der var indkøbsmuligheder et par hundrede meter nede ad vejen, og herfra kunne vi se et ICA lidt længere væk, så aftensmaden var reddet. 

Køkken- og toiletfaciliteterne på pladsen var ikke alt for gode, men det lykkedes os da at få vasket op og få et bad, og køkkenet havde vi jo selv med.
 

Tirsdag, den 14. juli.  67 km. - Nyköping-Järna.

Vi kom ud af Nyköping uden de store problemer, forbi Sjösa, gennem Lästringe til Trosa, hvor vi endnu ikke havde fundet noget cafeteria, så da vi så et supermarked provianterede vi til håndmadder. To hundrede meter længere fremmede passerede vi adskillige serveringssteder!!

Vi fandt en rasteplads og fortærede de udmærkede håndmadder.
Kursen var nu ret nord og ved Ytterjärna, var der et campingskilt til højre, og her fandt vi en stor plads ned til vandet. 
Vi havde ikke fået provianteret, men der var både butik og servering, godt nok udendørs i både blæst og solskin, men med fin udsigt over vandet.
 

Onsdag, den 15. juli.  51 km. Järna-Stockholm.

I dag var målet Stockholm. Jeg havde en fornemmelse af, hvordan tour de france rytterne føler det, når de kører ind mod Paris!

Lidt modvind op til landevejen, men så igen fin medvind til Södertälje, som vi nogenlunde let fandt igennem, og snart var vi gennem Salem og Botkyrka og befandt os under en labyrent af motorvejsudfletninger.
Der var optræk til regnvejr, og med vores 1:250000 kort kunne vi ikke umiddelbart finde en ikke-motorvejsbro over søen til Vårby. Heldigvis lå der en Mc Donalds, så  vi kunne få noget at spise samt lidt varme og tørvejr.

Vi cyklede lidt op langs søen, for at finde en bro over, og pludselig så mine to medcyklister et campingskilt, og inden jeg med kortet kunne nå at råbe, at det i hvert fald ikke var her, var de drønet langt ned ad en bakke til søen og den forkerte plads.
Op igen og lidt rundt mellem motorvejene. En dame, jeg spurgte om vej over søen, mente at der var cykelsti ved en nærliggende bro, og bingo, vi var ovre.
Jeg havde desværre hæftet mig mere ved postadressen, Skärholmen, end ved navnet,Bredängs
Camping, så vi ledte snart efter pladsen 2-3 km for langt mod sydvest.
Så lidt nærlæsning af campingpladsens adresse og et luftfoto.
Bredäng stod ikke på vores kort, men det gjorde Mälarhöjden, som lå tæt ved. Vi lagde kursen og så snart campingskiltet og blev forenet med vores to venner, som var kommet med toget fra Göteborg dagen før.
Vi lærte i hvert fald, at man skal have et ordentligt kort over storbyer, inden man cykler ind i dem.

Vi var nu klar til 6 feriedage i den svenske hovedstad.

Der var kun de 2 campingpladser, vi nu kendte, i Stockholm, så vi kom til at ligge tæt og med ret stor udskiftning blandt naboerne.
 

Torsdag, den 16. juli.  Ca 110 km i alt i Stockholm.

Efter morgenmaden cyklede vi de godt 10 km ind til centrum, hvor vi lagde ud i Gamla Stan.
Vi startede med vagtskifte/parade ved Kungl. Slottet, hvorefter vi delte os og aftalte at mødes på campingpladsen.
 

Fredag, den 17. juli.

Vi cyklede igen ind til centrum og videre ud til Vasa Museet.
Det var interessant at se det helt forkert opbyggede, store træskib, som jo også var sunket kort efter, det havde forladt havnen.
Efter en let frokost i restauranten cyklede vi over til Skansen, hvor vi tog bjergbanen op til et 
stort frilandsmuseum med mange gamle træhuse.

  
Lørdag, den 18. juli.

Vi cyklede ad den efterhånden kendte vej ind til Stadshuset, hvorfra vi sejlede med et gammelt dampskib gennem havnen og ud i Mälaren til Drottningholm, som er kongefamiliens bolig om sommeren. Vejret var rimeligt, selvom det var så koldt, at vi valgte at spise indendørs i restauranten.

På tilbagevejen lagde båden til tæt ved campingpladsen, men vi havde jo cyklerne stående inde ved Stadshuset, og det var også godt nok, for det var en flot sejltur ind til centrum.
 

Søndag, den 19. juli.

I dag cyklede vi lidt rundt i de sydlige bydele, bl.a. for at se Globen.
Herfra cyklede vi ind til centrum, hvor der stod masser af mennesker rundt om hele havnen.
Det var fordi de store skoleskibe var på vej ind. 

 

Mandag, den 20. juli.

Vi havde besluttet at sende cyklerne til Göteborg i dag, så vi var sikre på, at de var der, når vi ankom onsdag. 
Vi fik dem afleveret og fandt en fortovsrestaurant i Drottning Gatan til en kop kaffe.
 

Tirsdag, den 21. juli.

Sidste dag i Stockholm slappede jeg af med ingenting.
 

Onsdag, den 22. juli. - Stockholm-Götebrog (med toget).

Så var dagen kommet, hvor vi skulle videre, da ferien lakkede mod enden.
Vi pakkede lejren og slæbte det hele op til Bredäng Station. Det var godt nok ved at være for meget, for lige så praktiske cykeltasker er på cykler, ligeså uhandige er de at gå med.

Vi kom dog op på U-banen og kom ind til Centralen. Her slæbte vi hele læsset op til den forkerte udgang, så vi måtte tilbage og hele perronen igennem, før vi kom til udgangen til SJ-stationen, hvor vi kunne læsse det hele på en bagagevogn.

Vi fordrev ventetiden med en kop kaffe, og kl. 14 sad i X-2000, som startede mod Göteborg.
Det var et behageligt tog at køre med, og selvom toget p.g.a. fejl i akslerne kun måtte køre 160 km/t var vi i Göteborg efter godt tre og en halv time.

Her fandt vi rejsegods og fik cyklerne udleveret, og det viste sig, at forhjulet på en af cyklerne havde fået et ordentligt hug, så vi måtte rette det nødtørftigt op, inden vi kunne cykle op til Liseberg Camping.
Her var der kun plads på et skrånende terræn ned mod en sø med masser af ænder, men kønt var der. - Og overfor var der udendørs servering i den kølige aften.
 

Torsdag, den 23. juli.  68 km. - Göteborg-Åsa.

Så skulle vi “on the road” igen.

Vi cyklede ned mod centrum. Vi havde fundet ud af, at hvis vi kørte ned omkring havnen, kunne vi støde på cykelruten, Ginstleden, mod syd. Inden vi nåede så langt, så vi et cykelskilt mod Högsbo, som netop lå, hvor cykelruten gik mod syd, så vi fik skåret et pænt hjørne af.
Ruten gik ad gode cykelstier mod syd gennem forstæderne Frölunda og Askim, og snart var vi ude på en skøn cykelrute langs kysten i skærgården. 

 

Videre gik det ad denne skønne rute til Särö, hvor vi havde talt om at holde pause.
De to forude havde forladt Ginstleden ved Särö. Det skilt til Säro overså vi tre andre. Vi fulgte bare Ginstleden, og regnede med, at de ville vente, hvis de forlod ruten. Det viste sig at tidligere var Ginstleden gået gennem Särö. 

Vi opdagede først, at vi var kommet længere, da vi bemærkede, at busstoppestederne viste, at Särö lå, hvor vi kom fra.
Nå, vi vidste jo ikke med sikkerhed, om de to foreste var i Särö, eller om de kørte forude, men vi vidste, at vi skulle ad Ginstleden til campingpladsen i Åsa, så vi fortsatte, som vi havde gjort de første 10 dage på turen.

Den helt specielle cykelvej var nu afløst af almindelige veje, men stadig i skønt terræn.
Vi nåede til Kungsbacka efter en lang opstigning, og vi fulgte den fint skiltede rute til torvet, hvorfra vi i en sidegade så en italiensk restaurant med udeservering. Pizzaer.

Efter at have fået ladet depoterne op fortsatte vi ad Ginstleden og blev ledt ad en ret kraftig “omvej “ over en meget stor golfbane og helt ud til Fjärås. Det var dog slet ikke så dårligt. For det første slap vi for den mere direkte hovedvej og for det andet kom vi op på en vej syd for Fjärås, hvor der var en fantastisk udsigt over både Lygnern til den ene side og Kungsbackafjorden til den anden.

Så fulgte en lang nedtur til hovedvejen mod Åsa, hvor campingpladsen var dagens mål.
Vinden havde ikke været så gunstig i dag, så vi var ret flade, da vi holdt pause i udkanten af byen.

Vi fandt campingpladsen, og lagde også mærke til, hvor der var restauranter. Vi var vist ikke rigtig i form til trangia og fedtet opvask.

Det var en god disposition, for lige da vi skulle til at gå op for at få noget at spise, begyndte det at regne kraftigt. Heldigvis havde vi fået rejst teltene.
 

Fredag, den 24. juli.  34 km. - Åsa-Varberg.

Dagens mål var Getteröns Camping nord for Varberg.

Ginstleden fulgte hovedvejen sydpå til Väröbacka. Kort efter forlod cykelruten hovedvejen og gik op over Tångaberg og videre forbi Gamla Varberg .

Vi ankom til campingpladsen ret tidligt på eftermiddagen i nærmest kuling.
 

Lørdag, den 25. juli.  19 km. - Varberg-Århus.

Så var ferien ved at være forbi.
Færgen sejlede først fra Varberg ved 16-tiden, så vi havde god tid.
Vi pakkede sammen og cyklede ind til fästningen i Varberg, hvor der var rundvisning.

Vi spiste middag på en restaurant i Varberg, hvor det gik så langsomt med serveringen, at vi var ved at skulle skynde os til færgen.

Fra Grenå tog vi toget hjem efter en dejlig, oplevelsesrig tur.