Aarhus afdeling

CIA - lokalblad

6/2001

Artikel: Århus mest cyklistvenlige arbejdsplads

Århus mest
cyklistvenlige arbejdsplads

I forbindelse med ”Vi cykler til arbejde”  kam-pagnen i september måned blev der kåret den mest cyklistvenlige arbejdslads i Århus. Præmien – et diplom samt 2 (firma)cykler – gik til virksomheden CCI Europe, som lige er flyttet til nyt domicil i Højbjerg. Cyklister i Århus har be-søgt virksomheden og beundret deres cykel-hus.

Af Sabine Schostag 
 og Søren Løkkegaard

”Cyklerne bliver skam brugt”, siger Ulla Jørgensen, der sammen med Kurt Søe modtog præmien i september. ”en dag var den ene væk – men den kom tilbage”, tilføjer hun.
 

cci-cykelhus-ext
Cykelhuset

Jan Klinker, som fører an under rund-visningen, tilføjer, at cyklerne gerne bli-ver brugt af deres tyske gæster, når de skal frem og tilbage fra hotellet.

Da vi bliver modtaget i receptionen hos 
CCI Europe, kan vi ikke lade være med at tænke: Sikken en flot arbejdsplads! Store åbne arealer, meget lys i rumme-ne og flot anlagte udendørs arealer.

Vi får en kort rundvisning i huset. CCI Europe laver hovedsagelig komplekse softwareløsninger til bladhuse i ind- og udlandet. Her i huset er der ansat ca. 340 medarbejdere, flertallet er akademi-kere. Som regel deler 4 medarbejdere et af de lyse kontorer. Husets indretning minder også lidt om universitetsmiljøet. 

Medarbejderne har været inddraget i planlægningen af det nye firmadomicil – således også i indretningen af facilite-terne for cyklister.

cci-cykelhus-int
Cykelhusets interiør

Arkitekterne lagde op til et sølle over-dækket cykelstativ. 
”Men det ville vi ikke være med til. Cyk-lerne ruster jo, hvis de står udenfor”, forklarer Ulla, ”der hvor vi boede før, havde vi endda en cykelkælder.”

cci-omkl
Omklædningsrum

Endelig blev det til et cykelhus på ca. 280 m2. Huset har ikke været helt billigt pga. specialloftet: der er ingen kondens på loftet. Der står 60 cykler, men der er plads til i alt 150.  
 

I det ene hjørne er der en håndvask, en trykluftpumpe og kroge til at hænge cyklen op i til lapning mv.

 

Mellem en fjerdedel og en tredjedel af medarbejderne cykler – alt afhængig af vind, vejr og årstid.

For dem, der ikke vil cykle udendørs, er der mulighed for at gøre det i husets motionsrum. Og bliver musklerne øm-me, så er der massagetilbud fra en fysi-oterapeut. Fysioterapeuten kommer 3 gange om ugen.

 Ved siden af motionsrummet befinder sig tillige et hyggerum med bl.a. et billardbord.

Sidst men ikke mindst: selvfølgelig er der også et omklædningsrum med gar-derobeskabe og brusebad. CCI Europe stiller håndklæder til rådighed for med-arbejderne.

CCI Europe har forstået det. Tilfredse medarbejdere er mere effektive end utilfredse. Og de gør så sandelig også meget for at gøre medarbejderne glade for at komme på arbejde hver dag.
 

Cyklistforbundet arbejder for bedre forhold for cyklister og for at fremme cykelkulturen. Vi har ca. 17.000 medlemmer og står bl.a. bag kampagner som "Vi cykler til arbejde" og "Alle Børn Cykler", der årligt aktiverer mere end 250.000 voksne og børn. Og så er vi Danmarks fremmeste videnscentral vedrørende cyklisme.

Kontakt Cyklistforbundet

Organisation
Butik
Andre sites
Medier
Det med småt
Translate
Søg

Dansk Cyklist Forbund