Eksemplet er et udtryk for sammenhæng. Det er utrolig vigtigt at sikre veje og cy-kelstier, at lave busbaner og lysreguleringer, men hvis trafikken i og omkring en større by skal fungere optimalt, skal der tænkes i sammenhænge.

I Århus diskuterer vi netop nu nye former for kollektiv trafik. Nogle ønsker, som jeg, en genindførsel af sporvogne i en moderne version. Andre har sågar drømt om en Århus-metro.
Men det afgørende er, at diskussionen og beslutningerne der følger munder ud i større sammenhæng mellem byplanlægning og trafik.

Når man vedtager, at lave et amerikansk megamall i Århus midtby, må man acceptere, at de tusindvis af gæster bliver nødt til at finde andre transportmidler end bilen – byen kan ikke rumme mere. Og vi er stadig nogle, som ikke ønsker at bruge fantastiske byrum, som Bispetorv til parkeringspladser.

Omvendt skal man heller ikke gøre biler og bilisme til syndebukken. Vi skal ikke tvinge folk til at vælge anderledes, vi skal give dem lyst til og mulighed for det. Visionen må være at skabe et sammenhængende bysamfund, hvor den kollekti-ve trafik og de individuelle trafikformer spiller sammen. Og så er vi tilbage ved det københavnske S-tog.

Udfordringen består i at skabe et trafik-system som er sikkert, fleksibelt og hurtigt. Århus skal gøre trafikløsninger til sit var-tegn. Ikke mange storbyer er foruden et trafik-ikon, som subways, cablecars o.lign. Vi skal vælge morgendagens løsning.

Cyklen er den reneste og billigste transportform - og samtidig er cykling en af de bedste motionsformer. Men cyklister hø-rer også til de mest udsatte trafikanter. Personligt gyser jeg altid ved tanken om et møde med Mejlgade i myldretiden, og der er mange andre ”sorte huller”. Endelig er Århus også den by i Danmark med flest indbyggere under 24 år, og det er alt andet lige en gruppe, hvor cyklen af mange årsager vil dominere.
Der er derfor miljømæssige, sundheds-mæssige og trafiksikkerhedsmæssige grunde til at tage udgangspunkt i cykli-sternes vilkår, når der skal lægges en trafikplan for byen. 

Der er vel tre forudsætninger for at få succes med at ændre transportforbruget i retning af renere, sundere og sikrere transportformer. Transporten skal være nem, bekvem og hurtig.
De fleste ønsker mindst mulig ulejlighed, størst mulig komfort og hurtigst mulig transport. Sporvogne og nærbaner giver hastigheden. Samtidig er det også bekendt, at mange finder busserne ube-kvemme. De færreste har samme reservation overfor de mere moderne tog/sporvogne. Akilleshælen er tilgænge-ligheden. Der vil naturligt være færre lin-jer og stoppesteder for de hurtige sporløsninger. Og her bliver kombinationen med cyklen afgørende. Min vision er, at man cykler fra sit hjem til sporvognen, overhaler bilerne ind ad indfaldsvejene og bruger cyklen det sidste stykke vej til arbejde eller uddannelsesstedet. Med en ikke urealistisk tidsbesparelse på 50% og i hvert fald en væsentlig økonomisk besparelse.

Morten Østergård kunne tænke sig sporvogne i Århus - dog ikke af denne type (museums-sporvogn , Bad Schandau, Tyskland), men moderne letbaner

Men det kræver også  en ændret politisk kultur i Århus – afstanden fra tanker og planer til handling og løsninger skal ned-bringes. 
F.eks. for snart fire år siden vedtog Århus Byråd med sit budget, på min foranled-ning at indføre bycykler – altså en sam-menhængsløsning, hvor den kollektive trafik og en lånecykel skulle betjene de, som ikke for alt i verden ville have bilen med ind til centrum, men som alligevel ikke kunne nøjes med cyklen. Det var en spæd, men rigtig start.

Magistratens 2. afdeling har nu haft fire år til at udmønte den beslutning, så chancerne for at vi får en god løsning må være til stede – den bliver da i hvert fald velforberedt…..

Den nye magtfordeling i byrådet giver håb for udviklingen, og jeg vil i hvert fald gerne opfordre alle med ideer og visioner om at blande sig i debatten og komme  med indspark. Vi skal ikke bilde os selv ind at politikerne har svarene – der skal mere til. Lad os forandre Århus – i fæl-lesskab.

Morten Østergaard er Suppleant t. Folketinget og Kommunalpolitisk koordinator for Det radikale venstre.