3/2002

Artikler: Børnene ud af bilerne, Hvor sikker er din cykel?- Om stelskader

Børnene ud af bilerne 

af Bjarne W. Andresen 

Kampagnen Alle Børn Cykler har sat fokus på den passive transport af børn til skole. Tænk, hvis alle skoleblade i Århus havde en artikel fra en forælder, som fortæller om fordelene ved at hjælpe børnene ud af bilerne. Derfor ligger en artikel på vores hjemmeside, som man frit kan bruge som inspiration. 

Der er mange grunde til at bede andre om at holde barn og bil adskilt. I sidste ende er det naturligvis et valg, den en-kelte familie må træffe. Jeg vil alligevel gerne dele mine overvejelser med eventuelle bilforældre. 

For barnets egen skyld...

For tiden er der meget fokus på fedme. Fedme er i de fleste tilfælde en livsstils-sygdom – altså et resultat af den måde, vi lever på. Den ene side er maden; den anden side er, hvor meget vi bevæger os. Eller hvor lidt. I barndommen lægges grunden til de dårlige vaner, som gør, at barnet senere hen får problemer med fedme. Hvis bevægelse er en naturlig del af hverdagen, får barnet et kraftigt våben mod problemet.
 

 

Jeg har som støttepædagog tidligere kørt et projekt omkring motorik (evnen til at styre muskelbevægelser). De børn, jeg lavede motorisk træning med, havde alle ét tilfælles: de havde for få erfarin-ger med deres egen krop. Jeg har flere gange været nødt til at bede forældrene gå og/eller cykle med deres børn som et led i de handleplaner, vi lavede. 

Et barn oplever gang på gang, at der er noget, det ikke kan. Det lever i de voks-nes verden uden det sprog og de evner, som kræves for at kunne kontrollere den verden. En af de ting, vi alle kan helt selv, er at bevæge os. Hvad enten det er på cykel eller til fods eller noget helt andet. Det er vores muskler og vores hjerne, som bestemmer. Ved at tage den oplevelse fra barnet, mister det og-så en daglig succesoplevelse. 

... og for andre børns skyld

Biltrafikken til skolerne kan blive en ond cirkel: mange biler giver utryghed for forældrene. Flere vælger at køre deres børn i biler, som skaber mere utryghed. Mange skoler oplever bilerne som den største chikane for deres cyklende ele-ver. 

Familiens eget valg

Som jeg skrev indledningsvis, er det et valg, den enkelte familie må træffe. Det er blot vigtigt at huske, at andre betaler prisen, når en familie vælger bilen. Hvis du hører til den gruppe forældre, kan du selv være med til at bryde den dårlige cirkel. Lad bilen blive hjemme. I morgen! 
Du kan også støtte kampagnen Alle Børn Cykler ved at skrive til din lokale skole, f.eks. med en artikel til skolebladet. Læs artiklen her 

 

 

Efteråret viger for vinteren. Det blide vejr bliver afløst af det barske med sne, frost og sjap, og det er tid til at gøre cyklen klar til den kolde og våde tid. 

 Naturligvis kommer sikkerheden frem for alt, men man kan også gøre lidt for at bevare cyklens udseende på  trods af vejsalt og grus. Det følgende er min 30-årige version:

 Bremserne: Navbremser i bagnav kræver normalt ikke hyppigt vedligehold, og det er ganske passende, for de er ganske indviklede at skille ad. De er smurte fra fabrikkerne af, og yderligere smøring bør cykelhandleren tage sig af hvis ikke man er ret habil til det tekniske. 

Vi kan i stedet holde navet rent. Fedt og olie trækker skidt til sig, og dette skidt kan trænge ind i mekanikken. Det fjerner såvel bremseevnen som levetiden. Brug en tandbørste og masser af klude, og undgå så vidt muligt at bruge rensemidler og trykluft. Når det hele er rent kan navet påføres silikoneolie. Det bruges på spraydåse, og  er meget modstandsdygtigt overfor vejsalt. 

Når det er glat bremser man blidere men i længere tid ad gangen, og det kan overhede bremsen. Læg her mærke til om bremseevnen ændres eller navet begynder at pibe. Da er det tid til service. Fornavsbremser skal som de bageste holdes pinligt rene, men flere af dem tåler modsat bagbremserne ikke nogen form for olie på indmaden. Her er selv silikone bandlyst. 

Fælgbremser sidder helt ude i vejret og kræver lidt mere service vi selv kan foretage: Småsten sætter sig tit fast i bremseklodserne af gummi. En sådan skærve kan ødelægge en fælg i løbet af en dags tid, og den skal derfor væk hurtigt. Er man ikke fortrolig med at udløse bremsen i den ene side kan man pille hjulet af for at komme til. Stenen vippes ud med en syl eller en skruetrækker.

 Cantileverbremser og v-bremser sidder på studser på stellet, og bremsearmene drejer om disse. De skal smøres jævnligt, ellers gror de fast. Man kan sagtens bruge en almindelig smøreolie og en smørekande, men der findes også mange gode midler på spray. De har nemt ved at trænge ind hvor de gør gavn. Smør foran og bag på studserne. Som andre dele skal fælgbremserne holdes rene. Pas på med silikonen. Den må helst ikke ramme fælgene…. Fælgene skal holdes rene for bedst mulig bremseevne, og her er renset benzin på sin plads. Gør det endelig udendørs. Kører man i snedriver kan man næsten ikke undgå at hjulene bliver en smule skæve. Af hensyn til bremseevne og komfort bør de rettes, og det hjælper arbejdet mærkbart hvis man drypper lidt olie eller rustopløser ned omkring egernipler og fælghuller. Så undgår man at knække egere når man retter hjul. 

Bremse- og gearkabler sidder meget udsatte og dårlig funktion kan i mange tilfælde være omtrent fatale for rytter og cykel. Kabler må, hvor de løber i et hylster, absolut ikke smøres med olie. Olie bærer ikke nok, og kablet vil bevæge sig i ryk i stedet for en glidende bevægelse. Kablet skal pilles ud af hylsteret og rengøres og efterses for knækkede tråde. Er blot en enkelt tråd knækket skal kablet skiftes. Kablet smøres med en fedt med molybdændisulfid i. Det er noget sort stads som smører længe efter at fedtet er væk. Det kan købes i bilistbutikker, maskinhandler og gode cykelbutikker. 

Når det hele er samlet og justeret bør man smøre de frie wirers overflade med olie. Når man trækker i bremsen eller gearet bevæger de enkelte tråde i wiren sig mod hinanden og slides. Olien nedsætter dette slid og modvirker rust. Århus Havns kraners wirer, 32 mm tykke, bliver behandlet sådan….

Gearnav kan, hvor gearkablet føres i hylster fra skifteren til navet fryse, så det ikke fungerer ordentligt. Lad være med at bruge vold, stil i stedet cyklen til optøning inden døre natten over. Løsningen på længere sigt er at lade kablet løbe frit fra øverst på skrårøret over en trisse ned til navet. Det giver mindst mulig friktion og trissen fryser ikke nær så let. Gearet skal så justeres hver gang man flytter på hjulet, men det har aldrig været et problem med de gamle 3-gear, og der er et mærke på drejemuffen på navet. Kæden har jeg behandlet i en tidligere artikel, så jeg minder blot om tandbørsten og kludene. 

Det kan også være en idé at anskaffe et par pigdæk. Jeg bruger dem hver vinter, og de virker. Vor udmærkede butik i København sælger de gode finske. De er ikke helt billige, men en god hjælp i de værste dage, hvis man ikke vil tage bussen. Husk et godt mønster på dækkene og hvis de er et par år gamle bør de skiftes. Gummiet bliver mørt, og øger risikoen for punkteringer mangefold. 

Reflekser og lygter skal være 110% i orden. Nye batterier og rene reflekser. Og så har dynamoen fået en renæssance. De gode kan man virkelig se ved, og de kører med ganske lav modstand. Blot er de alt for dyre. Alle dele fremstillet i letmetal – styr, krank sadelpind  samt ikke - lakerede aluminiumsstel.- har godt af et lag silikoneolie. Det beskytter  mod vejsalt, og klistrer næsten ikke. 

Stellets lak vil have godt af en behandling med lakforsegler. Den beskytter mod vejsalt og vand og forlænger stellets levetid mærkbart. 

Jeg har lidt med vilje ikke berørt udvendige gear, fordi de ikke just egner sig til vinterkørsel. Ikke fordi jeg hader dem, men de er ikke robuste nok i det lange løb. Slet ikke  systemerne med klik. Men alt kan lade sig gøre, og alfa og omega er renlighed og smøring. Hold for-og bagskiftere pinligt rene og velsmurte, hold kæden ren og stil cyklen ind i varmen hver nat. Så har systemet en chance. 

Lædersadler –dem er der desværre for få af – skal behandles ekstra godt. Giv dem en gang god læderfedt på over- og underside. Hvis de har været våde for længe kan en indsmøring i glycerinolie være en god ting. Lad det trænge ind og giv derefter en gang læderfedt .  

 Følges disse simple råd vil det ikke gå helt galt. Brug jeres sunde fornuft, lad være med at skille noget ad i ikke er fortrolige med, og henvend jer trygt på vor adresse eller mig 8617 5981. Og husk: Med vintersolhverv kommer foråret og lyset.