| | |
Århus afdelingCIA - lokalblad |
4/2002Artikel: Kæden
Kæden Kæden fungerer som kraftoverførsel mellem kranksæt og bagtandhjul. Selvom mange andre systemer som aksler, kileremme og tandremme samt trækstænger á la damplokomotiv har været prøvet, så er kæden den bedste løsning. Den har et ganske lille krafttab, den er nem at vedligeholde og ligeså nem at udskifte. Og så er den billig. En af de bedste kæder på markedet koster 100 kroner.
Opbygning: Tegningen viser kædens opbygning. Kæden består af yderled og in-derled, samlet af sideplader, bøsninger, pinde og ruller, heraf kædens tekniske navn, rullekæde. Hvert led består af fem enkeltdele, og en kæde på 110 led består således af 560 dele.
Dimensioner: Kæder har to hoveddimen-sioner vi har brug for: Bredde og leddets længde. Behandling: En cykelkæde bliver ved brug belastet voldsomt. Og forkert. Udvendige gear på en cykel er det eneste sted i ma-skinteknologien hvor en rullekæde med vilje bliver udsat for et skævt træk. Alle andre steder undgår man det. Det stiller store krav til de meget små bestanddele og deres behandling. Kæden skal holdes ren. Snavs, sand osv. slider på kæden og fast-holder vand, som ødelægger olies og fedts smøreevne, dog kan et meget tyndt lag smøremiddel på kædens yderside forhindre rust og dæmpe lyden fra kæden. Der findes mange måder at holde en kæde ren på, nogle af de mest udbredte er sam-tidig ødelæggende for kæden! Min egen gennemprøvede måde kommer her: Kæden bliver siddende på cyklen. I god tid før seancen smøres kæden igennem med en god motorolie. Søb den ind. I motorolie er en tilsætning som effektivt opløser snavs, beregnet til at opløse skidt inden i en mo-tor, og i tilgift smører den kæden. Efter en uge er det hele blødt og godt, og snavset skrubbes af med en tandbørste. Det po-pulære motorrens er bandlyst, det ødelægger også det fedt som er inden i kæden og helst skal blive der. Dieselolie og petroleum har samme egenskaber. Når kæden er ren og pæn, det tager tid, smøres med et godt smøremiddel. Et godt smøremiddel har et stort indhold af tørsmørestoffer, f. eks molybdændisulfid eller teflon. Så smøres kæden også selvom regnbygerne har skyllet olien af. Indholdet står på dåserne, så det er muligt at finde de gode.
Markedet kan godt virke uoverskueligt, og egentlig er det det også, men husk at det er ligeså vigtigt at smøre som hvad man smører med. Den suverænt bedste metode har jeg ikke glemt, den vender jeg tilbage til i næste artikel. Her ser vi også på udskiftning af kæden. |