1/2003

Artikler: Vinterklargøring af cyklen(artiklen findes kun elektronisk), Hvad er Århus- Konventionen, Århus kommune har fået en cykelstitilsynsførende, Gellerup indhyllet i støj og bilos

Efteråret viger for vinteren. Det blide vejr bliver afløst af det barske med sne, frost og sjap, og det er tid til at gøre cyklen klar til den kolde og våde tid. 

 Naturligvis kommer sikkerheden frem for alt, men man kan også gøre lidt for at bevare cyklens udseende på  trods af vejsalt og grus. Det følgende er min 30-årige version:

 Bremserne: Navbremser i bagnav kræver normalt ikke hyppigt vedligehold, og det er ganske passende, for de er ganske indviklede at skille ad. De er smurte fra fabrikkerne af, og yderligere smøring bør cykelhandleren tage sig af hvis ikke man er ret habil til det tekniske. 

Vi kan i stedet holde navet rent. Fedt og olie trækker skidt til sig, og dette skidt kan trænge ind i mekanikken. Det fjerner såvel bremseevnen som levetiden. Brug en tandbørste og masser af klude, og undgå så vidt muligt at bruge rensemidler og trykluft. Når det hele er rent kan navet påføres silikoneolie. Det bruges på spraydåse, og  er meget modstandsdygtigt overfor vejsalt. 

Når det er glat bremser man blidere men i længere tid ad gangen, og det kan overhede bremsen. Læg her mærke til om bremseevnen ændres eller navet begynder at pibe. Da er det tid til service. Fornavsbremser skal som de bageste holdes pinligt rene, men flere af dem tåler modsat bagbremserne ikke nogen form for olie på indmaden. Her er selv silikone bandlyst. 

Fælgbremser sidder helt ude i vejret og kræver lidt mere service vi selv kan foretage: Småsten sætter sig tit fast i bremseklodserne af gummi. En sådan skærve kan ødelægge en fælg i løbet af en dags tid, og den skal derfor væk hurtigt. Er man ikke fortrolig med at udløse bremsen i den ene side kan man pille hjulet af for at komme til. Stenen vippes ud med en syl eller en skruetrækker.

 Cantileverbremser og v-bremser sidder på studser på stellet, og bremsearmene drejer om disse. De skal smøres jævnligt, ellers gror de fast. Man kan sagtens bruge en almindelig smøreolie og en smørekande, men der findes også mange gode midler på spray. De har nemt ved at trænge ind hvor de gør gavn. Smør foran og bag på studserne. Som andre dele skal fælgbremserne holdes rene. Pas på med silikonen. Den må helst ikke ramme fælgene…. Fælgene skal holdes rene for bedst mulig bremseevne, og her er renset benzin på sin plads. Gør det endelig udendørs. Kører man i snedriver kan man næsten ikke undgå at hjulene bliver en smule skæve. Af hensyn til bremseevne og komfort bør de rettes, og det hjælper arbejdet mærkbart hvis man drypper lidt olie eller rustopløser ned omkring egernipler og fælghuller. Så undgår man at knække egere når man retter hjul. 

 

Reklame! Hvis i ikke er fortrolige med jeres hjul må i bestemt besøge vort lokale den første mandag i hver måned. Så kan i se hvordan! 

Bremse- og gearkabler sidder meget udsatte og dårlig funktion kan i mange tilfælde være omtrent fatale for rytter og cykel. Kabler må, hvor de løber i et hylster, absolut ikke smøres med olie. Olie bærer ikke nok, og kablet vil bevæge sig i ryk i stedet for en glidende bevægelse. Kablet skal pilles ud af hylsteret og rengøres og efterses for knækkede tråde. Er blot en enkelt tråd knækket skal kablet skiftes. Kablet smøres med en fedt med molybdændisulfid i. Det er noget sort stads som smører længe efter at fedtet er væk. Det kan købes i bilistbutikker, maskinhandler og gode cykelbutikker. 

Når det hele er samlet og justeret bør man smøre de frie wirers overflade med olie. Når man trækker i bremsen eller gearet bevæger de enkelte tråde i wiren sig mod hinanden og slides. Olien nedsætter dette slid og modvirker rust. Århus Havns kraners wirer, 32 mm tykke, bliver behandlet sådan….

Gearnav kan, hvor gearkablet føres i hylster fra skifteren til navet fryse, så det ikke fungerer ordentligt. Lad være med at bruge vold, stil i stedet cyklen til optøning inden døre natten over. Løsningen på længere sigt er at lade kablet løbe frit fra øverst på skrårøret over en trisse ned til navet. Det giver mindst mulig friktion og trissen fryser ikke nær så let. Gearet skal så justeres hver gang man flytter på hjulet, men det har aldrig været et problem med de gamle 3-gear, og der er et mærke på drejemuffen på navet. Kæden har jeg behandlet i en tidligere artikel, så jeg minder blot om tandbørsten og kludene. 

Det kan også være en idé at anskaffe et par pigdæk. Jeg bruger dem hver vinter, og de virker. Vor udmærkede butik i København sælger de gode finske. De er ikke helt billige, men en god hjælp i de værste dage, hvis man ikke vil tage bussen. Husk et godt mønster på dækkene og hvis de er et par år gamle bør de skiftes. Gummiet bliver mørt, og øger risikoen for punkteringer mangefold. 

Reflekser og lygter skal være 110% i orden. Nye batterier og rene reflekser. Og så har dynamoen fået en renæssance. De gode kan man virkelig se ved, og de kører med ganske lav modstand. Blot er de alt for dyre. Alle dele fremstillet i letmetal – styr, krank sadelpind  samt ikke - lakerede aluminiumsstel.- har godt af et lag silikoneolie. Det beskytter  mod vejsalt, og klistrer næsten ikke. 

Stellets lak vil have godt af en behandling med lakforsegler. Den beskytter mod vejsalt og vand og forlænger stellets levetid mærkbart. 

Jeg har lidt med vilje ikke berørt udvendige gear, fordi de ikke just egner sig til vinterkørsel. Ikke fordi jeg hader dem, men de er ikke robuste nok i det lange løb. Slet ikke  systemerne med klik. Men alt kan lade sig gøre, og alfa og omega er renlighed og smøring. Hold for-og bagskiftere pinligt rene og velsmurte, hold kæden ren og stil cyklen ind i varmen hver nat. Så har systemet en chance. 

Lædersadler –dem er der desværre for få af – skal behandles ekstra godt. Giv dem en gang god læderfedt på over- og underside. Hvis de har været våde for længe kan en indsmøring i glycerinolie være en god ting. Lad det trænge ind og giv derefter en gang læderfedt .  

 Følges disse simple råd vil det ikke gå helt galt. Brug jeres sunde fornuft, lad være med at skille noget ad i ikke er fortrolige med, og henvend jer trygt på vor adresse eller mig 8617 5981. Og husk: Med vintersolhverv kommer foråret og lyset.

  
  
 Hvad er Århus-Konventet?

Af Poul Gunder Nielsen

I slutningen af det 2. årtusinde e.k. blev flere og flere bor-gere i Århus og omegn forurolige-de over forskellige byg-ge- og anlægsprojek-ter, som i miljømæssig henseende var yderst be-tænkelige. Således opstod "Jyder Mod Overflødige Motorveje" (JMOM) i protest mod Århus-Herning-motorvejen, og tilsvarende dannedes "Århus Nord Mod Motorvejen" ÅNMM) i protest mod "det sydlige Djurs-land-hængsel" (Søften-Skødstrup-motorvejen). "Lan-gelinie"-byggeriet ved Risskovens sydspids og Bruuns Galleri med til-hørende vejforbindelser gav anledning til protestbevæ-gelserne "Udsigten" og "Frederiksbjerg 2000". "Århus Miljø-gruppe af 1997" ("M 97") blev oprettet i protest mod "Ma-ster-planen" for udbygning af Århus Havn (eller i hvert fald visse elementer i denne plan). Også Den Gamle Bys uhyggelige nye nabo "Prismet" gav anledning til en protestbevægelse.

M 97, som mødtes (og mødes) hyppigt i Frederiksbjerg Beboerhus, begyndte omkr. år 2000 at indbyde beslægtede organisationer (de ovennævnte m.fl.) til fællesmøder ca. hver anden måned, hvilket efterhånden udviklede sig til et mere formaliseret netværk. Heri indgik tillige en række lokale for-eninger i nord-østområ-det, som havde samarbejdet med ÅNMM i motorvejspro-testen. Endelig fik netværket tilslutning fra så forskellige fore-tagender som Danmarks Naturfredningsfor-ening (Århus), Natur og Ungdom (Århus), Kollektiv Trafik Forbund, Ren Luft i Århus, Midtbyens Beboerforening og afdelinger af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Grønne.

Og navnet? I 1998 fandt der en FN-konference sted i Århus om miljøproblemer. Denne mundede ud i en konvention om borgerind-dragelse og bæredygtig planlæg-ning, kaldt ÅRHUSKONVENTIONEN. Deraf netværkets navn Århus-Konventet.

I de forløbne to år har Århus-Konventet udsendt en række reso-lutioner vedrørende de nævnte planlagte eller igangværende bygge- og anlægsarbejder. Kritikken har imidlertid aldrig blot været negativ; i alle tilfælde har der været anvist en alterna-tiv løsning: Udbygning af jernbaner og det almindelige vejnet i stedet for motorveje; satsning på kollektiv trafik-tilgængelig-hed i stedet for Rampevejen og mega-P-kælder ved Bruuns Gal-leri; Risskovens forlængelse med grøn kile i stedet for Lange-linie-byggeriet.

Århus-Konventets seneste udspil er forslaget til en TRAFIKPLAN FOR ÅRHUS MIDTBY, november 2002, som blev grundigt omtalt i såvel Jyllands-Posten som Århus Stiftstiden-de d. 15. november. Den bærende idé heri er, at bilkørsel igennem Midtbyen skal begrænses til det mest nødvendige. Byrum-met skal i videst mulig udstrækning gives tilbage til borgerne som attraktive og sikre områder at færdes og opholde sig i. Færds-len må primært baseres på gang, cykling og kollektiv trafik. Nogle få vejstykker lukkes helt for gennemkørsel, mens mange strækninger ændrer tværprofil med bredere fortove; cykelstier; busbaner; færre bilkørespor. På længere sigt etableres sporvejsnet.

(Illustrationerne er fra den i artiklen nævnte forslag til Trafikplan for Århus Midtby)

For godt et års tid siden erfarede vi, at Køben-havns kommune havde ansat en mand til at holde øje med cykelstiernes tilstand. Sådan en kunne Århus Kommune også bruge, tænkte vi, og henvendte os straks til vejkontoret. En rå-kold novemberdag har jeres udsendte besøgt Lars Kjær Hansen, som er i gang med at regi-strere Århus Kommunes cykelstier.

Af Sabine Schostag

Lars Kjær Hansen har kontor på Kommu-nens Vej- og Kloakafdeling. Her modtages jeg udover af Lars Kjær Hansen af Helle Svantemann og Peter Lund. De har alle tre cykelstierne som deres arbejdsområde.

Cykelstiens opbygning
Som introduktion får jeg en beskrivelse af, hvordan en cykelsti er opbygget.

Bundsikringen består af ca. 25 cm kapilar-brydende sand, derpå følger 10 cm stabilt grus. Ovenpå gruset lægges 5-6 cm asfalt som bærelag, afslutningen er et slidlag af 2 cm tyk asfalt. Kører der kun cykler på så-dan en sti, kan den holde i 20 år, forsikrer Helle Svantemann.

Mange forstyrrende faktorer
Det skulle altså ikke være så kompliceret at lave eller reparere en cykelsti. Men der er mange faktorer, der spiller ind her. For det første deles Kommunen,  Amtet og natur-forvaltningen om at passe og vedligeholde cykelstierne.  Skal der laves opgravninger, kan forestående reparationer godt forsinkes med et par år. Dette er ved at ske for Cy-kelringen, hvor Miljøkontorets kloakrenove-ring forsinker en hovedreparation.

En database 
over kommunens cykelstier
Lars Kjær Hansen er i seks måneder ansat til at registrere alle kommunens cykelstier.

Han kører alle cykelstier igennem, tager et karakteristisk billede og lægger det hele ind i en database. Cykelstierne bliver målt og klassificeret efter ”vigtigheden” og deres tilstand får karakter fra 1 til 4. Når bevillin-gerne til cykelstireparationer skal bruges, bliver alle stier med karakter 4 søgt frem – og de får et nyt slidlag. Alle medarbejdere i afdelingen vil få adgang til databasen.

Cykelstiens værste fjende
Biler og lastbiler er selvfølgelig med til at ødelægge cykelstier, når de kører hen over dem. Deres vægt er cykelstier ikke dimen-sioneret til. Men værst er trærødder. Vi vil jo gerne have træerne, men deres rødder sprænger asfalten igen og igen – se bare Langelandsgade! Også ukrudtet bliver et problem fremover, for der må ikke mere sprøjtes med gift i Århus Kommune. Når Lars Kjær Hansen kommer cyklende og ser en dusk ukrudt, så river han den også op med rødderne med det samme – den ene-ste måde at få bugt med det.

Grundigt arbejde
Der er andre beviser på, at Lars Kjær Han-sen tager sin opgave med at værne om cy-kelstierne alvorligt: han har altid en ar-bejdshandske med. Og når han finder en knust flaske, så samler han den op. 
 

Gellerup indhyllet i støj og bilos

Af Søren Løkkegaard

Herningmotorvejen tværs igennem Gellerups boligområde? Nej, men derimod en til- og frakør-selsvej til motorvejen, nemlig Edwin Rahrs Vej. Vi bor mange tusinde mennesker her, hvoraf usæd-vanligt mange børn og unge mennesker, og alle sammen krydser vi denne i forvejen meget trafi-kerede vej når vi skal til og fra Shelltanken, Bazar Vest, Lykkeskolen eller Brabrand Boligforenings driftskontor. I vores boligområde er vejen ganske enkelt ret myretueagtig; og nu får vi ekstra fem-tusinde gennemkørende biler i døgnet så vejen sine steder når op på en snes tusinde biler i et gennemsnitsdøgn.

Da det begyndte at nærme sig at kommunens vejkontor skulle fremlægge sit første forslag til en regulering af Edwin Rahrs Vej så den kan sluse de mange biler sikkert og hurtigt til og fra motor-vejen, var vi nogle beboere der nedsatte en trafi-kaktivistgruppe for at få sat fokus på trafikken i Gellerup generelt og protestere mod den mærk-bare favorisering at biltrafikken på de bløde trafi-kanters bekostning.

Vi afholdt en protestdag hvor blandt andet tre byrådspolitikere talte, og hvor vi lagde et til lejlig-heden fremstillet bærbart fodgængerfelt tværs over den firesporede vej for at få udbasuneret at vi ønsker et lysreguleret kryds med fodgænger-felter ved Shell; heldigvis var TV2 Østjylland til stede med et kamera.

I månederne derpå udfoldede aktivistgruppen et stort trafikregistreringsarbejde. Vi talte biler og undersøgte statistisk trafikmønstret i mange af Gellerups kryds og udkørsler, og afsluttede med en stor gennemfartsanalyse på alle indfaldsveje i Gellerup. Denne analyses målinger blev indsamlet efter de regler som Vejkontoret bruger, og vores talmateriale blev afleveret og statistisk behandlet af Vejkontoret – et fint samarbejde.

Efter at have skrevet en trafikrapport og efter at have fremlagt vores bemærkninger og indven-dinger for byrådets udvalg for tekniske anliggen-der, var der kun at vente på byrådets arbejde. Nu har byrådet taget sin beslutning. Vi får vores lys-regulerede kryds så de bløde trafikanter og for den sags skyld også motorkøretøjerne kan kom-me nogenlunde sikkert over vejen (med eller uden lysregulering kan kørslen herude tidvis sta-dig minde om det vilde vesten eller nok sandere det vilde (nær)østen). 

I forvejen indebærer Vejkontorets forslag at der bliver fælles gang- og cykelsti på begge sider af vejen helt ud til Mariendalsvej. Alt i alt en god afslutning på en sag som ikke tegnede rigtigt godt før til allersidst. Det gode resultat skyldes nok ikke mindst Politiets afvisning af Vejkontorets forslag om en løsning uden lysreguleringer.

Under hele forløbet har aktivistgruppen været i kontakt med andre interessegrupper (til dels ved personsammenfald) såsom en grundejerforening, en haveforening, en forældregruppe ved en bør-neinstitution, Gellerup Fællesråd, afdelingsbesty-relser fra boligforeningen og Cyklistforbundet samt med byrådspolitikere og andre med gode kontakter og erfaringer med politisk arbejde. Så-danne kontakter er vigtige for at give en arbejds-dygtig og slagkraftig gruppe. Og der må stadig kæmpes, nemlig for en trafiksanering i resten af Gellerup: vi må have fartchikaner, sikrere gade-kryds, nogle fodgængerfelter og flere cykelstier. 
Vi klør løs.
 

Fotos i denne artikel: Hans Gundsøe