Af Christian Andersen

 En cykel er en sliddel. Den er logisk nok skabt til at slides ved brug, og føl-gelig skal der skiftes noget ud en gang imellem. Typisk er udskiftningen af  kæde og krans en gang om året hvis man bruger en cykel med udvendige gear. Eller en fælg hvis man bremser meget om vinteren. 
Udskiftningen af slidte eller ødelagte dele skulle ikke volde de store problemer. Enten går man til cykelhandleren og får ham til at ordne problemerne, el-ler også ordner man det selv eller lokker med en der kan. 
Hvorfor skriver han nu disse selvfølgeligheder?, er der sikkert nogle blandt læserne som spørger sig selv. Jo, ser i, det er faktisk et stigende problem - det med reservedelene. For hvad får man egentlig, når man går på indkøb? Cyklen har for mange mennesker ændret status fra at være et transportmiddel til at være et livsstils-objekt. Man køber en moderigtig cykel, beholder den indtil den er umoderne, og smider den væk og køber nyeste nye. Det smitter af på cykelhandlernes lyst til at ligge inde med et stort lager af stumper. Der er ingen forretning i det, så hellere sælge en ny cykel. Og hvis en cykelhandler endelig havde lyst til lager, så har importøren det ikke. 
For år tilbage lokkede en bekendt mig til at skifte et slidt kranksæt – triple med mulighed for at skifte klingerne enkeltvis - af anerkendt mærke. Det kunne klares med at skifte den midterste. Resultatet af bestillingen hos cykelhandleren var nedslående. Importøren havde ikke be-meldte del på lager mere. Nyt kranksæt. Behøver jeg at nævne at erstatnings-sættet var af væsentlig ringere kvalitet - ellers ville sættet have kostet en formue. For tyve år siden ville klingen have væ-ret på lager de fleste større steder til en pris langt under prisen på et helt krank-sæt af sammme kvalitet. Spørger man sig for i branchen er svaret:” Ingen efterspørger det, det er for dyrt at have liggende på lager i ti år.”  
Kvaliteten af de dele som tilbydes er også svingende. Et godt eksempel kunne være tandhjul.

Det lille tandhjul er et enkelttandhjul fra en 6-krans fra midt-firserne. Læg mærke til de nydeligt runde tandflanker og de flade tænder. Det store tandhjul er et nutidigt kassettehjul. Læg mærke til de aflange mellemrum og de flade tandflanker. Hvis vi ser bort fra forskellen i størrelse, hvilket tror I kører flest kilometer?

 Ser man på et kædetandhjul  på en mangekrans til et udvendigt gear ser tænderne højst ejendommelige ud: Den enkelte tand er ganske spinkel, og mel-lemrummet mellem to tænder er ejen-dommeligt ovalt. Sådan skal det være, siger producenterne. Det sagde de ikke år tilbage. Da lignede tænderne ganske  tænderne på kædehjul brugt i maskinin-dustrien. Og de fungerede ganske upå-klagelige med de skiftere som var på markedet. De kunne endda købes en-keltvis så man kunne skifte  de tre af seks som var slidte og man havde mu-ligheder for selv at vælge sin gearing. Selvom de nutidige kassette-systemer – som i øvrigt er ganske udmærkede – indbyder til individuelle gearinger, kan man ikke sådan lige købe tandhjulene enkeltvis. 
Det største mærke leverer dem mig be-kendt ikke enkeltvis, og et sekundært men ikke ringere mærke, som leverer tandhjul i god kvalitet  enkeltvis, er dår-ligt repræsenteret i Danmark. Og derfor svære at få fat i. 
Et andet godt eksempel er fælge. De skal skiftes en gang i mellem, og er man så heldig at kunne bygge hjul, er det jo så nemt. Hvis det ikke var så besværligt  at finde de gode fælge.  Rygtet vil at en god fælg vejer ca. 500 gram – ellers er den for spinkel i godset til at holde til fælgbremser i længere tid. 
En cykel hvis vigtigste egenskab er at holde detail-udsalgsprisen nede, vil helt naturligt ikke være spændt op med klassefælge til 450 kr. i løssalgspris. Ja-ja, det er jo sandt nok, men kan forbrugerne så ikke købe et dyrere og dermed bedre produkt? Jo det kan de godt, men gan-ske få producenter har næsten monopol, og det gør valget svært. Eksempelvis laver kun tre en-halv producent gearnav, og man må omtrent nøjes, ligegyldigt om cyklen koster tre eller ti tusinde kroner. 

Kranklejer er det helt umuligt med. De slidstærke, justerbare aksel-og-skåle-sæt er så godt som udgået til fordel for krankpatroner, faste smid-væk-lejer, som godt nok ikke behøver justering, men til gengæld ikke er robuste nok alle sammen. 
Og det er svært for lægmand og -kvinde at finde de rigtige. Cykelhandleren vil ofte gribe til den nemme løsning, at sæl-ge den del som han tjener mest på. Konkurrencen tvinger ham til at være kortsynet. Vi skal i den forbindelse hu-ske på at hvis importør, grossist og de-tailhandler hver skal tjene sådan cirka 30% og momsen tager 25%, så er der ikke ret meget tilbage til fabrikationen og kvalitetssikringen. Der er forskel på om et gearnav koster 200 kr eller 2000 kro-ner at fremstille. Slutteligt bør også hu-skes på at Danmark, uagtet vi er en cyklende nation, er et lille forbrugsområ-de. Hvis alle kinesiske cyklister skulle have et gearnav til deres sortlakerede, så skulle I se. De ganske få dele vi kan aftage, sammen med en stærkt vigende interesse for og evne til at interessere sig for teknik og mekanik, gør det dan-ske marked til en trist affære.
Er du negativ, Andersen? Nej , det er jeg ikke. Teknologien har da bare givet os internettet i stedet for. Nu kan vi handle interessante dele på kryds og tværs, og små ”landsby-lagre” kan sælge feinschmeckerdele til fornuftige priser og kompensere lidt for de store butikkers gode kassekreditter og for høje huslejer. Det er egentlig lidt ufint, sådan blot at nedgøre de store butikker med det (lidt) større udvalg, men det er jo lige så synd for de små sidegadebutikker som måtte give op for tredive år siden, fordi de ikke havde råd til en udstilling af den samme cykel malet i tyve forskellige farver. 

 Det er således vigtigt at man holder ho-vedet koldt, lærer lidt om cykler og dele, og bruger de værktøjer der er mulighed for når man ikke vil nøjes. Jeg er kommet i besiddelse af en tysksproget liste over gode hjemmesider når der står cy-kel på menyen. Den vil jeg oversætte og bearbejde, så den måske kunne ende på min hjemmeside. 
I øvrigt er det stadig tilladt at henvende sig til DCF eller undertegnede (det er i dette tilfælde omtrent det samme), om i måtte have spørgsmål. Min  mail-adresse er : 
Andersen-Larson@privat.dk. I må gerne skrive.
 

          GOD SOMMER.