5/2003

Artikler: Mejlgaderuten og bilparkeringer, Sommeren er forbi nu, Cykelruter i Stavanger og omegn – så let kan det gøres.

Mejlgaderuten 
og bilparkeringer

I august 2002 blev standsnings- og parke-ringsforbudene i Mejlgade skærpet. Cyklistfor-bundet roste tiltaget. De nye forhold skulle  evalueres efter et år.

Af Sabine Schostag

Idéen var god! Jo, hvis de nye be-grænsninger for standsning og parkering ville blive overholdt, fik vi cyklister mere plads og kunne færdes mere trykt i Mejlgade. Det blev de desværre ikke, og når bilisterne slipper uden bøder for ulovlig parkering, gør de det jo bare igen…

Fra nogle forretningsdrivende og enkelte beboere lød der ramaskrig: kunderne kunne ikke holde ved forretningen og børnene kunne ikke køre til døren. Forretningerne kunne jo skaffe sig parke-ringsareal i gårdene og børnene – de har vel godt af at gå lidt – eller bedre, de skulle måske køres i cykelanhænger?
 
 

Udsagnene på spørgeskemaet til cyklister 1. De ændrede parkeringsforhold har betydet, at det er nemmere at komme frem 2. De ændrede parkeringsforhold har betydet, at det er mere trygt at fær-des som cyklist. 3. Den gældende parkeringsordning skal fastholdes.  4. Den gældende parkeringsordning kan justeres, evt. i form af at tillade korttidsparkering visse steder. På en skala fra 1-4 kunne man krydse af, om man var enig eller uenig med udsagnet. Desuden var der et kom-mentarfelt.

Om ophidsede forretningsdrivende var årsagen til det, vides ikke, men evalueringen blev allerede gennemført i marts 2003. Der blev blandt andet uddelt spørgeskema til gennemkørende cykli-ster i en periode. 

Primo august modtog Cyklistforbundet Vejkontorets evalueringsrapport. 

Konklusionen var, at Vejkontoret indstiller, at de skærpede parkeringsrestriktioner skal fastholdes. Denne kon-klusion støtter vi og har desuden følgende kommentarer:

Vi er opmærksomme på Århus Teaters problemer med af- og pålæsning af kulisser mv. i Skolegade når der er parke-ringsforbud. Derfor vil vi gerne gå med til at Århus Teater får dispensation fra parkeringsforbudet, dvs. vi foreslår at man ved skiltning gør opmærksom på at af- og pålæsning er tilladt for teatret. 

Hvis der skal etableres korttidsparkeringspladser på visse steder i gaden vil vi gøre opmærksom på at der skal være god plads imellem disse så det bliver muligt for de kørende biler at holde ind imellem dem for at lade modkørende cyklister passere. Der bør tillige afsættes flere ressourcer til at føre kontrol med disse korttidsparkeringer, så de ikke bliver misbrugt til almindelig parkering. 

 

Parkeringsrestriktioner i Mejlgade overholdes ikke

 

Sommeren er forbi nu.

Af Troels Jepsen (tursekretær)

Men tilbage er minderne om nogle gode cykelture ud i det danske land.

TURPROGRAM 2003 indeholdt i år 5 weekendture.

Der er igennem årene udviklet nogle traditioner i weekendtur-programmet. Således har der igennem mange år været en årlig ø-tur. Tidligere har vi besøgt Sejrø, Anholt, Endelave og Tunø. De sidstnævnte et par gange, men i år gik turen til Fur i Limfjorden. Der er langt til Fur - så de fleste tog toget til Struer. 

Deltagerne mødtes på Fur, hvor vi boede på den højt og flot beliggende campingplads i vestenden af øen. De 10 telte lå samlet i et lille aflukke med gode læforhold og det var en god ting, for vejret var karakteriseret af sol og kold blæst. Lørdag cyklede vi næsten hele øen rundt - suppleret af gåtur langs nordkysten med de stejle klinter. Fur er en speciel ø med mange geologiske seværdigheder. 

Pinseturen har siden 1988 gået enten til Sverige eller Nordtyskland og planlagt af de samme tre turledere. Årets pinsetur gik til den spændende by Lübeck. Der var i år tale om valgfrihed mellem en kort (3 dage) og en lang tur (5 dage). 

Cyklerne transporteredes i varebil til området og deltagerne kom dertil i tog eller bil.
Det blev til nogle dejlige cykelture rundt i området samt til selve byen, der trods ødelæggelserne under krigen, igen fremstår som en historisk perle.
Der var max. deltagerantal på turen, flere end 20 cykler kan der ikke presses ind i varebilen. 

I slutningen af juni var Langå målet for en weekendtur. Campingpladsen i Langå ligger fint ved åen, med gode muligheder for udflugter. Deltagerne fra denne tur melder om en fin dagstur lørdag og deltagelse i fest på pladsen lørdag aften. Dagsturen gik langs Gudenåen. 

Fra Langåturen

Samsø er en fasttømret tradition. I modsætning til traditionerne omkring en årlig ø-tur og en pinsetur til udlandet, er der her tale om en ægte tradition; en tur til samme område og ovenikøbet til samme campingplads år efter år. Det var således også i år Sælvig Camping, der var overnatningssted på øen. Og derudover også samme mødested i Århus: Filtenborg Plads nogle timer før færgen fra Hou til Samsø. Lørdagsturen blev en solrig tur til sydøen og om aftenen gode bøffer med tilbehør foran teltene. 

Mols har mange muligheder. Her er bakker, hyggelige landsbyer, både øst- og vestvendte strande samt en velbevaret gammel købstad; Ebeltoft. 
Årets "Danmark Rundt" gik på en etape i år via bakkerne i Handrup og Mols Bjerge. Krakær Camping var overnatningsstedet - og en hytte til socialt samvær om aftenen. På denne årets sidste tur tog vi en deletape af "Danmark Rundt" og besøgte Ebeltoft. Laksemad på havnen og god mad i hytten om aftenen. Sol og varmt både fredag og lørdag, men hjemturen til Århus søndag foregik i silende regn. 

I den kommende vinters mørke går tankerne til de nye mål for spændende cykelture sommer 2004. I de kolde og mørke vinteraftener er det en herlig ting, at finde kortene frem og lade fantasien råde. Det kommende års turledere planlægger nye cykelveje. 

Ud over weekendturene indeholdt TURPROGRAM 03 også nogle dags- og aftenture: 
To "forårsklassikere" til Moesgård/Vilhelmsborg. 
En "kiksetur" Brabrandsøen rundt. En Picnictur til stranden ved Egå. En Skt. Hans aftentur (der desværre druknede i regn). 
En lagkagetur til Pøt Mølle. 

Samt Århus-Alrø t/r. 

Lagkagen på Alrø

I januar 2004 indkaldes til ÅBENT TUR møde i lokalet. Inden dette møde har flere sikkert lavet "hjemmearbejde". På mødet bliver forslag og planer om årets ture fremlagt og turkalenderen bliver fastlagt. Alle kan komme og bidrage med forslag til ture.

 

 

Af Helle Larson

I forbindelse med årets sommerferie til Norge stødte vi på et cykel- og gangsti-net i Stavanger, der kan gøre enhver hverdagscyklist (og fodgænger) misundelig hvad angår skiltning og udformning. Ferien var i bil, men en af ruterne blev afprøvet i praksis, gående de 2 kilometer fra campingpladsen til centrum.

Ruterne er beskrevet i et lille hæfte på 20 sider, der udleveres gratis flere steder, bla. på turistkontoret. 

 

Samlet dækker kortet, der omfatter flere kommuner, et område på 15 km nord-syd og 10 km øst-vest, dvs. mindre end Århus Kommune som helhed, men mere end cykelruten i Århus centrum.
Foruden rutekort og beskrivelse af skiltningen indeholder hæftet gode råd og færdselsregler for cyklister.

Rutenettet er opdelt i ”hovedruter”,  ”bydelsruter” og ”turveje”. 

Hovedruterne er de lange ruter, der også kan bruges af pendlere, disse er opkaldt efter de steder de går til f.eks  ”Sørmarksruta”. Rutenettet er sammen-hængende og går delvis på egne cykelveje.

 

Bydelsruterne er lokale ruter, som Århus Kom-munes cykelring i centrum. På disse kan der være delvis cykling på kørebanen, eller, hvad der ikke er tilladt i Danmark, på fortovet.

Turvejene er cykelruter på turveje, her skal tages hensyn til gående.

Skiltene var udformet med forskellig farve og udseende og indeholdt afstanden til udvalgte delmål på ruten.

Den rute vi brugte var en hovedrute, der først førte gennem et parkområde og herefter på de større veje med cykelstier/fortove. Kun på et tidspunkt var vi usikre på hvilken vej vi skulle. Her viste det sig senere, at de  to veje endte samme sted så det mest var et valg mellem skoven eller en mindre vej.
På en enkelt, ikke befærdet, vej måtte vi gå på selve vejen.
Inde i tættere bebygget område, hvor det ofte er let at overse skiltningen, viste det sig at være nemt og vi endte lige i centrum.
Her kunne vi i øvrigt konstatere, at det med cykling var alvorligt ment - det var også muligt at finde et sted at parkere den.

At der er et umiddelbart velfungerende cykelsti-net i Stavanger og omegn er nok ikke en tilfældighed. I Sandnes, der ligger lige syd for Stavanger var der i mange år en større produktion af cykler, idet Øglændfabrikken, der fremstillede DBS-cyklerne lå her. 
Guiden på det lille cykelmuseum fortalte, at der i byen tidligere var stolthed over cykelfabrikken og det at cykle. Sandnes Kommune var en af de første til at afprøve bycykler, dvs. cykler der frit kunne lånes til kortere ture. Desværre var det ingen succes, som andre steder blev cyklerne ikke sat tilbage i stativerne. Resultatet var at det nu krævede ensærlig ”nøgle”, der kunne få mod depositum.

I en tid, hvor der tales meget om, hvorfor der ikke er flere der cykler, var det spændende at se de tiltag der tages i et land der bestemt ikke er præget af lange lige strækninger. 

Tilbage i Århus begyndte jeg at lægge mærke til skiltning og andre oplysninger om cykelruter i Århus på den strækning jeg kører i sommerhalvåret, nemlig fra Risskov til Højbjerg. 

Bortset fra de nationale cykelruter, der ikke alle er godt skiltede, er der ingen eller få skilte som kan vejlede om den bedste cykelrute til en given del af byen eller f.eks et større uddannelsessted/en arbejdsplads med mange ansatte. 
På Brabrandstien, der er en meget benyttet cykel-rute er der så vidt jeg husker kun begrænset skiltning i forhold til fjernere lokale mål. 
Der skiltes flere steder mod Århus Havn som en del af de nationale cykelruter, men fremgår ikke hvilken del af det efterhånden store havneområde der er tale om. Jeg formoder at det er færgerne, men er der ændret skiltning efter disse er flyttet?.
Jeg har set en enkelt pjece om cykelstier, men den omhandlede kun et afgrænset boligområde.

På turen fra Risskov kunne jeg forestille mig et skilt ved indkørslen til Risskovstien, der trods de mange brugere må betegnes som den mest trafiksikre rute til midtbyen for mange. Det næste skilt kunne så passende placeres ved Østbanetorvet og lede ind på Mejlgade og cykelringen. Ved passende steder på cykelruten kunne skiltes mod andre bydele.
Omkring Filtenborg Plads vil det være hensigtsmæssigt med et skilt, der viste den bedste cykelvej mod Højbjerg og Beder/Malling. Da det er forbi Marselisborg Slot og Mindeparken kunne dette fremgå af skiltet som service for turister og andre interesserede. På samme skilt kunne vises gennem Marselisborgskoven til Moesgård Strand og museet.
De beskrevne ruter vil på ingen strækning kræve anlæg af nye cykelstier eller andre dyre tiltag.
Tilsvarende må det være muligt at lave skiltning af andre længere pendlerruter med mange cyklister. 
Personligt kunne jeg godt have brugt dette da jeg var nytilflyttet og gerne stadig når jeg skal til nye områder i byen.
 
 

Foto Helle Larson

De skilte vi så i Stavanger var forholdsvis små i forhold til den skiltning der er beregnet på bilister og vi følte os ikke generet af dem når vi kørte i bil, det vil derfor efter min mening ikke være et argument at der er for mange skilte i forvejen i et område, tværtimod kan de bruges til at anbefale veje med begrænset biltrafik, forudsat at der ikke er tale om en decideret omvej.

Den eneste ulempe jeg kan forestille mig, hvis jeg skal se gennem kommunens briller er en øget opmærksomhed omkring cykelruterne og hermed sikkerheden på disse. På ruten fra Højbjerg til Midtbyen er der 2 steder, hvor det er vanskeligt at krydse vejen som cyklist. Det ene er fra Kongevejen op ad Dalgas Avenue, hvor venstresving er forbudt, det andet fra Spanien op ad Sønder Alle, hvor det ikke er muligt at se, hvornår de modkørende har grønt lys, kombineret med at svingende ikke altid er opmærksom på krydsende cyklister.