| | |
Århus afdelingCIA - lokalblad |
2/2004Artikel: Nu er det forår Nu er det forår!
Af Christian Andersen Friløbsmekanismer bliver i det våde efterår ofte fyldt med vand når man kø-rer i regnen. Det mærkes ikke med det samme, da delene bliver holdt i gang, men lejer og palværker ruster nemt sammen i løbet af en vinter. Alle syste-mer uden pedalbetjent bremse, altså typisk udvendige gear, er i farezonen. Kontrollen er simpel. Drej kranken baglæns. Hvis bagkransen ikke følger med rundt og kæden slappes for oven i tilbageløbet, er det galt. Lad være med at bruge vold med kranken. Man kan rykke bagskiftere og gaffelender i styk-ker. Ved almindelige mangekranse hæl-der man rustopløser eller tynd olie ned i ringspalten mellem fast og drejende del, altså som man smører den. Kassettenav er mere besværlige. Kas-setten er bedre tætnet og derfor svære-re at komme ned i (så er den også mere robust overfor regn) Hvis man smører den ligesom en almindelig krans, løber midlet ned i navlejerne i stedet, og det skal det ikke. Kassetten kan skiftes eller skilles ad, men det kræver kendskab, så måske skulle cykelhandleren gøre det, hvis man er usikker. Når midlet har virket et par timer eller dage, kan man prøve at dreje baglæns igen. Hvis det ikke har hjulpet kan man prøve at dreje kransen med en poly-griptang eller en kædenøgle. Sidder fri-løbet stadig fast er der nok ikke andet at gøre end at skifte kransen og kæden. Skulle man få friløbet i gang igen er det kun en stakket frist. Lejerne har allerede taget skade, og levetiden er forkortet mærkbart. Kablerne kan opføre sig på samme måde. Ikke-rustfri wirer taber styrke me-get brat hvis de ruster, og det kan kun vanskeligt kontrolleres inden i en strøm-pe. For nylig læste jeg et råd om at hælde frostvæske i kablerne til syv-gears-nav for at undgå at de frøs. Lad være. Frostvæske er ikke et smøremiddel, og det er blandbart med vand, så risikoen for rust er der. Skift i stedet til rustfri wirer. Og så hold vi turdag på Lille Torv i Århus den 24 april fra klokken 10, hvor vi demonstrerede turcykler, telte, udstyr og alt muligt godt. God vind!
|