3/2004

Artikler: Brug spolen! (denne artikel findes kun elektronisk), Sid ned, Cyklister i Århus...

BRUG SPOLEN

Af Kirsten Stranddorf

Klagecentralen får med mellemrum henvendelser fra medlemmer, der beretter om kryds med lyssignaler, der ikke reagerer for cyklister. Problemet opstår, når man har holdt et stykke tid uden at få grønt og således ikke  har mulighed for at komme videre over krydset på lovlig vis.

Klagecentralen har bragt problemet videre til Vejkontoret, og har efterfølgende fået en forklaring, som lyder: 
Det er vigtigt, at cyklisterne færdes korrekt i krydsene for at aktivere signalanlæggene. Ikke alle cyklister er tilsyneladende vidende om dette, hvorfor det synes at være hensigtsmæssigt at orientere herom.
Det vil vi gøre her:

I alle signalanlæg, der ikke skifter hele tiden af sig selv, er der etableret detektorer til de forskellige trafikarter, trykknapper for fodgængere og spoler for cyklister og biler. Hvor der er en cykelsti er den cykelfølsomme spole anbragt i cykelstien, og hvis der ikke er cykelsti, er den spole, som cyklister vil passere, når de kører efter færdselsreglerne, gjort cykelfølsom. Med andre ord: En cyklist, som kører efter færdselsreglerne, kan ikke undgå at passere en cykelfølsom spole. Alle stederne er den cykelfølsomme spole anbragt umiddelbart før stopstregen. 

MEN BEMÆRK:
Spolen er en tilstedeværelsesspole. D.v.s., at enhver cyklist, som kører frem til stopstregen og venter for rødt lys, vil blive registreret og dermed få signalet til at skifte. Det kræves altså, at man holder stille oven på spolen, idet spolen ikke registrerer en cykel, som blot passerer hen over spolen.             

Spoler i cykelstier dækker normalt de sidste 2 meter før stopstregen i hele cykelstiens bredde, så det kræver ikke stor nøjagtighed at ramme spolen, bare man holder stille lige inden forhjulet kommer over stopstregen. På steder uden cykelsti er spolerne i kørebanen cykelfølsomme i de vognbaner, hvor cyklister, der følger færdselsreglerne, færdes.

Det er Vejkontorets erfaring, at der kan være fejl i spolerne, men i de fleste tilfælde viser det sig, at fejlen ligger hos cyklister og ikke i spolen.
Indrømmet: Mange cyklister har den uvane, at de fortsætter ud i krydser og venter langt fremme, for at bilerne bedre kan se dem, og dermed vil de ikke få signalet til at skifte. 

Men nu ved vi, at vi kan selv være med til at ændre på forholdene, hvis blot vi holder det rigtige sted.

Var der en spole her, vil manden ikke kunne aktivere den, han står for langt fremme.         Sid ned! Af Christian Andersen

Med sommeren kommer de længere cykeltures tid. Det stiller krav til siddestillingen på cyklen. En dårlig siddestilling kan tage glæden fra turen, ja endda afbryde den. Det følgende vil spinde en ende over mulighederne for den rigtige siddestilling. 

 

 Allerede ved anskaffelsen af cyklen skal indstillingsmulighederne tænkes med ind.  De  fleste cyklister er klar over at stelhøjden skal passe til brugerens benlængde, men vi tager den lige igen: Stellets højde måles fra midten af krankboksen til oversiden af overrøret. Dette mål skal passe til brugerens skridtlængde. Denne måler man nemmest ved at stille sig fladt på bare tæer, tage en cykelpumpe mellem benene så højt op man kan få den, og ved hjælp af en tomme/cm-stok måle fra pumpens overside til jorden. Dette er skridtlængden. Det fremkomne mål trækker man 26 cm fra, herved får man stelhøjden. 

Stelhøjden bestemmer ved fabriksfremstillede stel stellængden, altså længden fra sadelrør til kronrør, og dermed hvor langt foroverbøjet man kommer til at sidde. Derfor er det bydende nødvendigt at prøve den kommende cykel før købet. Det er vigtigt at man ikke sidder for foroverbøjet af hensyn til sine længde-og ryghvirvlers stilling.   

                         

Nogle mennesker har lang overkrop i forhold til benlængden, og de får en næsten lodret siddestilling, mens andre med en kort krop og lange ben vil omtrent ligge hen over styret. Dette justerer man med frempindens længde.

Nogle frempinde kan drejes op og ned så længden fremad kan justeres. Ideen er god, men nogle udførelser er ikke robuste nok. Vrid op og ned i styret og bemærk om det giver sig for meget. 

Betragter man en cykelrytters stil er den meget foroverbøjet. Den er ikke at anbefale for vi almindelige. Cykelryttere kører for at vinde cykelløb, ikke for at nyde det. Vi har altså mulighed for at justere styret frem og tilbage og op og ned, frem og tilbage lidt mere besværligt end op og ned. Frempinde fås også ekstra høje hvis det kniber med at nå et godt resultat med en almindelig højde. 

Nogle nye cykler er monteret med det såkaldte A-head-set, en speciel form for forgaffel uden gevind. Her er frempinden spændt udenpå  gaffelrøret, og kan ikke flyttes op og ned. Op-og-ned klares med forskellige vinkler på frempinden eller drejefrempinde. Indstillingerne er ikke så gode som det klassiske system. 
 
Meningerne om styrtype er ualmindelig delte. Nogle cyklister vil helst bruge rytterstyr, andre mågevingestyr, pl-bøjningen er også udbredt, og så findes der en masse lige styrtyper til brug på mountain-bikes og hybridcykler. Selv har jeg altid brugt det let nedadbøjede mågevingestyr. Det kan sammen med en passende frempind give en herlig kørekomfort, da det er muligt at montere bremsehåndtagene så de kan betjenes maksimalt med to fingre.Bremsegreb kan også være forskellige.Til forskellige styr passer forskellige grebstyper. 

 

Rytterstyr duer kun med racergreb, men f. ex. mågevingestyr kan bruges fuldt sikkert med såvel racer- som mountain-bike-greb.Det er vigtigt at såvel store som små hænder kan nå bremsegrebet fuldt ud, for store greb og for små hænder kan være livsfarligt hvis der skal bremses hurtigt. Vær opmærksom på at prøve flere forskellige styr/grebmuligheder ved cykelkøb. Spørg cykelhandleren om muligheden for at få skiftet til et andet styr hvis det første ikke er godt. Den gode cykelsmed vil sige ”så gerne”. 

I den modsatte ende af cyklen er som bekendt sadlen. Den kan også indstilles. Op og ned, frem og tilbage vip op og vip ned, og på enkelte stram og slap. Sadlen skal være vandret eller en lille smule vippet opad. Vipper den for meget opad kan man blive ret så følelsesløs et ganske bestemt sted. Vipper man for meget nedad med snuden, hviler en for stor vægt på balderne, og det er heller ikke sjovt. Hvis man føler at man glider ned eller bagud på sadlen, kan den skubbes 2-3 centimeter frem og tilbage, men hovedreglen er at sadelpinden skal sidde midt mellem sadlens ender eller en lille anelse bag ved midten.
 

  herrsaddel

Hvad sadlen skal være polstret med eller om den skal have fjedre er lige så personligt som et styr. Sadler med en polstring af det såkaldte silikonegel er behagelige, men ikke så robuste, plasticsadler med skumgummi fås i alle former, går der hul på plastikken bliver skumgummiet vådt i regnvejr og dermed ens mås.

damesaddel

Jeg kan bedst lide de helt klassiske lædersadler som skal passes med læderfedt osv, til at begynde med er det vist kun granit der er hårdere, men efter et års pasning med læderfedt passer den til rytterens nedre anatomi og der bliver den i 15-20   år.

 Af mulige indstillinger er der således følgende: 1) Stellets størrelse. 2) Stellets længde.Hænger ubrydeligt sammen med stelhøjden. 3) Frempinden. Kan varieres i længden og  hæves og sænkes. Frempinde fås i overhøjde og forskellige længder. Pas på cykler med A-head-set styrlejer. Her kan højden ikke justeres ret meget. 4) Styret. Købes i mange varianter. Kan drejes opad og nedad. 5) Sadlen. Kan hæves og sænkes, skydes frem og tilbage, vippes opad og nedad. Købes i mange varianter. 

 Alt dette jeg har omtalt skal man tænke på ved cykelkøbet. Så er der efterfølgende muligheder for at justere siddestillingen så den passer helt. Ejer man en god cykel kan man bruge nævnte ting til at opgradere siddestilling og komfort. Det behøves ikke engang at blive dyrt. En ny rulle styrbånd eller to nye håndtag kan øge komforten, og et par cykelbukser med skind i måsen er herligt at køre langt med – glem at de for nogle ser lidt sjove ud. I har nok lagt mærke til at jeg ikke her går i dybden med de forskellige typer og udførelser. Det er lidt med vilje. Alle cyklister har en eller anden holdning til grej, og mange af dem er ganske gode og brugbare. Derfor er det vigtigt at undgå faldgruberne – de er tit dyre- og så få sin egne erfaringer.  

 Jeg håber dette kan hjælpe til en masse gode oplevelser på cykelturene – hvad enten de er lange eller korte. 

Andersen-Larson@privat dk. Så skal jeg nok svare.