Dansk Cyklist Forbund

Aktivhåndbogen

Kommunikation

Pressekontakt

Omtale skaber opmærksomhed og synlighed, og det er vigtigt for en organisation som DCF, som gerne vil påvirke sin omverden til fordel for cyklisterne.

Gode råd

  • Vælg en presseansvarlig - igangsætter/koordinator/ korrektur.
  • Kend deadline (lokalaviser har normalt deadline 2-7 dage før udgivelsen)

Spilleregler

  • Gør dit budskab præcist
  • Formuler dig kort
  • Vær dig selv og tal sandt
  • Svar på de spørgsmål der bliver stillet dig (der er ikke noget forkert i at sige -"det må jeg lige undersøge til i morgen")
  • Efterlad navn og adresse, tlf.nr. eller e-mail (så kan journalisten vende tilbage hvis der er yderligere spørgsmål)

Hvad skal man fortælle om?

Arrangementer, kommentarer til lokalplaner, trafikpolitik, skoleveje og færdselsundervisning, lokale problemer, personlige oplevelser etc.

Hvordan henvender man sig?

Skriv, ring eller fortæl en god historie – altid godt med en personlig kontakt som man "dyrker" lidt.

  • Prøv at sætte jer i journalistens sted. Hvad er en god historie?
  • Gør budskabet klart for dig selv – så bliver det det også for journalisten og i sidste ende din læser

Godt sprog og gode overvejelser

  • Skriv kort og klart.
  • Undgå for lange sætninger, undgå fremmedord og lange sammensatte ord.
  • Pas på med at være for vred eller negativ i fx et læserbrev. Meget kan fortælles ud fra en positiv eller humoristisk vinkel. Det giver en rarere tone.
  • Har du evt. et godt billede at sende med ?

Forskellige former for henvendelser

Læserbreve, pressemeddelelser, artikler og meddelelser om tid og sted

Tjekliste

Når du har skrevet et indlæg, så tjek følgende inden du sender det af sted:

  • Er budskabet klart?
  •  Er sproget præcist og let forståeligt?
  • Hvilke medier skal indlægget sendes til?
  • Hvornår har medierne deadline?
  • Er der tydelig afsender på?
  • Har du afsat tid til at følge op på henvendelsen?

God fornøjelse! – Og husk en artikel/pressemeddelelse eller lign. behøver ikke være lang for at være god – snarere tværtimod.