| | |
Aarhus afdelingTrafikpolitik |
Igangværende projekter
Vi arbejder aktivt med:
- Vedligeholdelse af Cykelringen. Vi har kritisk gennemcyklet hele strækningen og sendt vores bemærkninger til Vejkontoret: Teknikerne vil gerne være med på vores næste inspektionstur.
- Indføring af parkerings- og stopforbud i Mejlgade. Dette er sket i september 2002, under store protester af beboerne. I første omgang gælder de nye parkerings- og stopforbud for et år, hvorefter der blev evalueret.
- Øget trafiksikkerhed for cyklister på Herredsvej: Herredsvej er i løbet af de sidste år blevet til en alternativ omfartsvej med tæt biltrafik i myldretiden. Men dette er vejen , der oprindeligt blev anlagt som landevej for lokaltrafikken, ikke dimensioneret til. Cyklister, der bruger vejen som alternativ til Søftenvej og Randersvej kommer derfor i klemme, flere steder kan det direkte være livsfarligt for cyklister.
- Forbedring af trafikforholdene i Gellerupområdet i forbindelse med anlægning af Herningmotorvejen.Vi mener nemlig ikke at trafiksikkerhedsproblemerne i Gellerup - med eller uden Herningmotorvejens tilslutning til Edwin Rahrs Vej - er løst alene ved at forbedre cyklisternes og de gåendes vilkår på og ved denne vej.
- Cykelparkeringer i Midtbyen. I forbindelse med renoveringen af Gågaden vil Kommunen sløjfe cykelparkeringerne der. Men der er stort behov for fornuftige cykelparkeringer i det indre Århus. Vi kunne godt tænke os en overordnet parkeringsplan for cykler i Midtbyen. Vi vil udarbejde en henvendelse til Vejkontoret, hvor vi vil komme med forslag til placeringer og hvilke cykelstativmodeller vi ønsker. Gode ideer modtages gerne (dcf.aarhus @ gmail.com (fjern mellemrum omkring @))
- Cykelhandlingsplan for Århus Kommune: - Cykelby Århus er et projekt, hvor Energitjenesten Midt- og Østjylland er primus motor. Cykelby Odense er forebilledet. Cyklistforbundet i Århus er inviteret med for at kunne bidrage med vores viden om cykeltrafikken mv. i Århus. Der er søgt sponsorpenge for at projektet kan komme i gang. Læs mere om projektet i artiklen i Cyklister i Århus 2-2006 - Kommunens revision af Trafikplanen for Århus: Vi har afholdt et temamøde for medlemmer, (referat), hvor vi diskuterede cyklisternes ønsker til trafikplanlægningen i Århus. En arbejdsgruppe blev nedsat. Arbejdsgruppen udarbejdede kommentarer til kommunens plan. Kommunen afhold i foråret 2004 en idékonkurrence, hvor en repræsentant fra Cyklistforbundet sad i dommerkommitéen.
Vigepligtsforholdene på cykelstien ved Skejby Sygehus
Har du oplevet farlige situationer på denne cykelsti? Så udfyld et skema eller sendt os en mail: dcf.aarhus @ gmail.com (fjern mellemrum omkring @) - Cykling mod ensretning er stadig vores mærkesag - vi vil cykle i begge retninger i alle gader i Århus.
|