Hørsholm og Fredensborg Afdeling

Lokalblade

Fredensborgs Kommunes udviklingsplan


Fredensborg Kommune udsendte i december 2007 et debatoplæg om en plan- og agenda 21-strategi. Debat-oplægget havde titlen "Forslag til Strategi 2008" og drejede sig om de kommunale planer for følgende seks indsatsområder: Bymønster, boliger, land og natur, bære-dygtighed, trafik og erhverv. Hørsholm og Fredensborg Afdeling af Dansk Cyklist Forbund har fremsendt, til dels omfat-tende kommentarer til forslagene vedrø-rende alle seks områder. Vore bemærk-ninger findes i sin helhed på afdelingens hjemmeside ved at klikke her. Her skal kun nogle hovedpunkter nævnes.

Indledningsvis påpeger vi, at selv om mange anvender cyklen dagligt, så har cykling i planlægningsmæssige sammen-hænge faldet mellem de forskellige poli-tikområder. Med henblik på at fremme brugen af cyklen, foreslår vi, at cykelpoli-tik indføres som eget kommunalt politik-område, i lighed med hvad der gøres i flere andre kommuner. Et forslag til strategiplan for cykeltrafik blev vedlagt vore bemærkninger og er omtalt et andet sted i dette blad.

Indsatsområde 1: Bymønstre
De fire bysamfund i kommunen har alle geografiske størrelser, for hvilke det tager kun 5-10 minutter at transportere sig på cykel mellem to punkter indenfor det enkelte byområde. På grund af køer og vanskeligheder med at finde parkerings-plads, tager det ofte længere tid med bil.

Vi opfordrer derfor kommunen til at lægge forholdene så godt som muligt til rette for lokal cykeltrafik, og vi foreslår forskellige, konkrete forbedringer. Specielt bør man være opmærksom på sikkerheden på skoleveje, således at børnene tilskyndes til at cykle til skole i stedet for at blive transporteret med bil.

Indsatsområde 2: Boliger
I forbindelse med bygning af nye boliger bør man sikre et passende antal cykel-parkeringspladser per boligenhed. Disse cykelparkeringspladser bør etableres indendørs med let adgang til at tage cyklen ind og ud.

Indsatsområde 3: Land og natur
Kommunen bør snarest muligt udgive et stikort i lommeformat med mærkede og umærkede fodstier og cykelstier med an-givelse af belægningstype, samt forskel-lige natur- og kulturseværdigheder. Gen-nem kommunens landområder løber der en række veje, som er udmærkede til cykling, men de benyttes kun lidt på grund af stærk biltrafik med høj hastig-hed. Vi foreslår nedsat hastighed på disse veje.

Kommunen har 5 havne, tre ved Øresund og to ved Esrum Sø. Selv om mange af dem, som besøger eller benytter disse havne, ønsker at komme på cykel, er cykelparkeringsforholdene i alle havne meget dårlige og bør forbedres væsentligt.

Indsatsområde 4: Bæredygtighed
Cyklistforbundet går ind for, at man i størst mulig udstrækning anvender cyklen, eventuelt i kombination med kollektiv transport. Mulighederne til at anvende denne kombination bør for-bedres ved at etablere gode cykelpar-keringsfaciliteter ved stationer og ved sådanne busstoppesteder, hvortil flere vil komme på cykel.

 

Indsatsområde 5: Trafik
Der er tre hovedkrav, som er væsentlige for at motivere folk til at cykle mere, og for at forældre skal lade deres børn cykle til skole og fritidsaktiviteter i stedet for at transportere dem til disse steder med bil. Disse hovedkrav er:

  "  Forbedret sikkerhed for cyklister,
  "  Forbedret fremkommelighed for cyklister, og
  "  Forbedrede parkeringsforhold for cyklister.

Indenfor de kommende år vil det være ønskeligt at skabe en sammenhængende trafikstruktur, som prioriterer de miljø-venlige transportformer, og som samtidigt forbedrer fremkommeligheden for bil-trafikken, som fortsat vil være meget vig-tig. De miljøvenlige transportformer, som står nærmest til rådighed, er cykling og brug af tog og bus og disse i kombination.

Stierne i de fire bysamfund er mangelfuldt forbundet med omgivelserne og er ikke systematisk opbyggede med undtagelse af i Humlebæk Vest. Der mangler navne og skilte på stierne, hvilket begrænser borgernes muligheder til at bruge stierne. Der mangler tællinger og andre statistiske oplysninger om cykeltrafik, hvilket er nødvendigt for en systematisk plan-lægning.

Cykelparkering er et område, som har været stedmoderligt behandlet gennem meget lang tid. Ved jernbanestationer og trinbrætter i kommunen er cykelparker-ingsforholdene mangelfulde og til dels helt uacceptable, hvilket bliver eksempli-ficeret. Kun Fredensborg Station har cykelparkeringsbure, som kan aflåses, for dem, som ønsker at parkere sin cykel under betryggende forhold og over natten og over weekenden. Forskellige former for forbedringer foreslås.


Indsatsområde 6: Erhverv
Eksisterende og nye virksomheder bør præsentere de ansatte, som måtte ønske at komme på cykel til arbejdet, for gode og indbydende faciliteter. Dette betyder gode og sikre parkeringsforhold for cyk-len, helst indendørs, og muligheder for at komme i bad, hvis man har cyklet langt. Disse krav bør kommunen stille i forbin-delse med lokalplaner for nyt erhvervs-byggeri. Også eksisterende erhvervs-byggeri bør tilfredsstille disse krav. Ansatte, som kommer i bil, får alminde-ligvis tilfredsstillet væsentligt mere om-kostningskrævende krav, f.eks. store parkeringsarealer.

Fredensborg Kommune, som sammen med nabokommunerne råder over en enestående samling af turistattraktioner, bør satse på cykelturisme bl.a. ved at etablere sikre og trygge cykelveje, som også familier med børn kan ønske at bruge. Desuden bør kommunen i samarbejde med turistbureauer og andre udarbejde forskelligt informations-materiale, specielt for cykelturister.

Afsluttende kommentarer
Dansk Cyklist Forbund er af den op-fattelse, at en kraftig indsats for forbed-rede cykelparkeringsforhold både i for-bindelse med boliger, arbejdspladser, transportmidler og i det offentlige rum er nødvendigt for at motivere folk til at an-vende deres cykler væsentligt mere end de gør i dag.

Dansk Cyklist Forbund mener, at med henblik på at fremme cyklismen i Fre-densborg Kommune, således som det lægges op til flere steder i "Forslag til Strategi 2008", kræves det, at det bliver attraktivt at cykle i kommunen, både i byområderne og ellers i kommunen. For at komme dertil, vil det være nødvendigt at rette opmærksomheden mod de problemer, som vi har påpeget.