Lokale cykelture
1. Store Cykeldag: Usserød og Nive Å.
Søndag den 8. juni 2008, kl. 10 til ca.kl. 15
Fra mødestedet på broen ved Usserød Ås udløb af Sjælsø følges Nebbegårds Allé til Ravnsnæsvej, som følges til rundkørslen med Frederiksborgvej, som følges til højre til Mariehøj Allé, hvor man kører ned til den nyslyngede Usserød Å. Man cykler på stien langs åen forbi Mortenstrup Gård og ned mod Stampen. Det køres videre forbi arbejderhusene ved Bloustrødvej og man trækker cyklerne over Usserød Kongevej og trækker stadig cyklerne øst om Gammelværksdammen frem til Den militære Klædefabrik. Derefter følges åen frem til Usserød Mølle. Videre langs Usserød Å, man møder Donse Å, som kommer ind fra venstre, derefter cykles gennem et område, hvor åen er nyslynget med broer, til Ullerødvej, hvor der drejes til venstre ind på cykelsti til Kirken, eventuelt køres der op på højderyggen, hvor man kan nyde synet af ådalen. Videre gennem kirkeskoven og ned til Nive Mølle. Her er mødestedet for Nive Å og Usserød Å, og de bliver til Nive Å. Åen følges til Ringovnen og igen tæt ved åen til Hundestranden, hvor kaffen indtages, hvis den ikke er blevet drukket på højderyggen ved ådalen. Herefter tilbage ad Strandvejen til Lågegyde, som følges til Kokkedal Station, hvor turen afsluttes.
Undervejs vil der blive fortællinger af Gert Lusty og andre bl.a.
" Ved Mortenstrup Gård, hvor der fortælles om denne og om stenalderprojektet, som eventuelt besigtiges,
" Ved Stampen fortælles lidt om stamping - valking og lidt om mølleriet i gamle dage,
" Ved Den militære Klædefabrik fortælles om den gamle klædeindustri der,
" Ved Usserød Mølle fortælles lidt om møllens historie,
" Ved Ringovnen fortælles om denne og de ca. 100 års virke,
" Ved Hundestranden fortælles lidt om tangen og om galejhavnen.
Mødested: Nebbegårds Allé på broen ved Usserød Ås udløb fra Sjælsø, vest for Isterød By, vest for Hørsholm.
Mødetidspunkt: kl. 10.00
Medbring mad og drikke
Ingen tilmelding
Deltagelse: Gratis
Længde ca. 22 km
2. Cykeltur til Høje Sandbjerg.
Søndag den 31. august 2008, kl. 10 til ca. kl. 15
Fra Nivå og Kokkedal kører vi gennem Folehaven til Høje Sandbjerg (52 m), med en fin udsigt over Øresund og den svenske kyst. I klart vejr kan man se både Helsingborg og Københavns Rådhustårn fra toppen. Hjemtur via Maglemosen, Vedbæk og Rungsted.
Turen gennemføres i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening - Fredensborg. Gert Lusty vil fortælle undervejs.
Mødested og tidspunkt: Nivå Station (øst) kl. 10.10 og Kokkedal Station (vest) kl. 10.30.
Medbring mad og drikke
Ingen tilmelding
Deltagelse: Gratis
Oplysninger om området ved Høje Sandbjerg kan man få ved at gå ind på hjemmesiden www.dn.dk/fredensborg og derfra vælge "Kommende ture 2008/2009" og derefter "Cykeltur til Høje Sandbjerg" og her finder man et link.
3. Cykeltur til lokale fortidsmindesmærker.
Søndag den 26, oktober 2008, kl. 10 -
I samarbejde med arkæolog Ole Lass Jensen ved Hørsholm Egns Museum vil forskellige fortidsmindesmærker blive besøgt på en cykeltur rundt i lokalområdet. Nærmere detaljer i næste nummer af bladet og på afdelingens hjemmeside.
Mødested: Hørsholm Egns Museum, Søndre Jagtvej 2, 2970 Hørsholm
Mødetidspunkt: kl. 10.00
Medbring mad og drikke
Ingen tilmelding
Deltagelse:Gratis
Hjemmeside for Hørsholm Egns Museum: www.hoersholmmuseum.dk