Hørsholm og Fredensborg Afdeling

Nyheder

I Ugebladet fra den 3. juni 2008 kunne man læse nedenstående artikel. 


Plan for cykelforhold og trafiksikkerhed på vej


Af Peter Klar

TRAFIK  Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune har bevilliget midler til en trafiksik-kerhedsplan og en cykelhandlingsplan.

Cykelhandlingsplanen skal være med til at skabe fokus på cyklismen og skabe varige forbedringer for cyklisterne i kommunen. For at fremme og koordinere indsatsen på området udarbejder kommunen en handlingsplan, der blandt andet indeholder målsætninger for cykeltrafikken i Hørsholm samt problemudpegning og forslag til konkrete cykelinitiativer.

"De indledende øvelser er foretaget, og vi vil nu inddrage byens borgere, hvor vi opfordrer alle til at deltage i vores internetbaserede borgerundersøgelse. Spørgsmålene omhandler både sundhed og sikkerhed i trafikken. Borgerne skal være med til at skabe fokus på de største problemer. Det er deres henvendelser, der bliver anvendt i kortlægningen af problemområder", siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Anders Borgen (K).

Trafiksikkerhedsplanen skal sikre en målrettet indsats med at reducere antallet af trafikulykker i Hørsholm Kommune. Planen vil blandt andet indeholde kortlægning og problemudpegning af trafikulykker samt forslag til virkemidler. Trafiksikkerhedsplanen vil blandt andet resultere i en prioriteret liste over forslag til trafiksikkerhedsprojekter i kommunen.

Som en del af processen laves en skolevejsundersøgelse på kommunens seks skoler. Via et intemetbaseret spørgeskema, bliver elever spurgt om, hvor de går i skole, samt hvor de føler sig utrygge i trafikken.

Efterfølgende udarbejdes et samlet kort over ruter og utrygge steder. Resultaterne vil bla. danne grundlag for udarbejdelse af cykelhandlingsplanen og trafiksikkerheds-plan for Hørsholm Kommune.

Opdateret: 05-06-2008

Læs også Forslag til cykelpolitik i Fredensborg Kommune. ved at klikke her

Cyklistforbundet arbejder for bedre forhold for cyklister og for at fremme cykelkulturen. Vi har ca. 17.000 medlemmer og står bl.a. bag kampagner som "Vi cykler til arbejde" og "Alle Børn Cykler", der årligt aktiverer mere end 250.000 voksne og børn. Og så er vi Danmarks fremmeste videnscentral vedrørende cyklisme.

Kontakt Cyklistforbundet

Organisation
Butik
Andre sites
Medier
Det med småt
Translate
Søg

Dansk Cyklist Forbund