I Dagbladet Politiken kunne man torsdag den 5. juni læse nedenstående artikel
SF samler politisk flertal for bedre vilkår til cyklister
TRAFIK. Landets cyklister bliver ikke ligefrem lovet medvind på cykelstierne, men de kan godt se frem til bedre vilkår.
SF har formået at samle flertal for flere dele i et beslutningsforslag om cyklisme.
Det betyder, at regeringen inden udgangen af 2008 skal komme med en plan for, hvordan færdselsloven kan gøres mere venligt stemt for cyldister.
Regeringen skal også undersøge, om vejafmærkninger kan skabe mere trygge forhold for cyldister.
Det skal også være muligt at finde en cykelvej på internettet, og indsatsen mod cykeltyverier skal forbedres.
Den konservative transportminister, Carina Christensen, afviste ellers på regeringens vegne forslaget ved førstebehandlingen i maj, men nu støtter Venstre og de konservative en revideret udgave.
Årsagen er blandt andet, at Dansk Folkeparti var klar til at bakke op om de elementer, som SF nu har samlet et bredt flertal for.
SF's trafikordfører, Pia Olsen Dyhr, glæder sig over, at hun har formået at samle opbakning til dele af partiets cykelplan.