Hørsholm og Fredensborg Afdeling

Lokalblade

Sundhedsdag i Trommen den 6. september

 

 Hørsholm Kommunes stort anlagte Sundhedsdag løb af stablen den 6. september i kulturhuset Trommen.

 Sundhedsdagen 1

 

En række af kommunens foreninger var inviteret til at udstille og optræde, men DCF var af ukendte årsager ikke blevet spurgt. Vi var derfor først sent blevet opmærksomme på arrangementet. Takket være en ihærdig indsats fra vores lokalformand, Jon Stene, lykkedes det at blive eftertilmeldt i sidste øjeblik.

Vi fik en fin plads i forhallen ved et kom-munalt bord, der informerede om de for-skellige tiltag, der skal få flere borgere til at cykle mere, og det kunne jo ikke være bedre.

Materialerne fra arrangementet på Asminderød kro blev genbrugt, og vi lavede en konkurrence med 2 flasker rødvin i præmie efter fuldstændig den samme model, som ved arrangementet i Fredensborg.

 Sundhedsdagen 2

 

Der var stor søgning til vores udstilling, og denne gang var der langt flere del-tagere i konkurrencen, idet 55 borgere deltog. Udvalgsformand Thorkild Gruelund udtrak den heldige vinder, som var: A. Petersen, Opnæsgård 35 st.th, Hørsholm.

Vores nyeste nummer af Cyklister og hvervefolderen gik som varmt brød, og også DCFs nye, fine bog om CykelLeg var meget populær.

Blandt børnene var balloner med logoet "Pedalkraft ja-tak" populære.

Jon Stene brugte desuden en del kræfter på at tale med byrådsmedlemmer fra de forskellige politiske partier, når de passerede gennem forhallen.

Frank Elm Jakobsen