Hørsholm og Fredensborg Afdeling

Lokalblade

Hørsholm Kommunes Cykelhandlingsplan og Trafiksikkerhedsplan godkendt

 


 

I de to sidste numre af Lokalbladet har vi omtalt arbejdet med Hørsholm Kommunes Cykelhandlingsplan og Trafik-sikkerhedsplan. (Disse numre kan man finde her på vor hjemmeside), De to planer var begge til offentlig høring med høringsfrist den 16. februar 2009. Der indkom i alt 17 høringssvar. Vore kommentarer findes på vor hjemmeside. Administrationen har udarbejdet et skema med en detaljeret oversigt på 14 sider over de 17 høringssvar, samt administrationens bemærkninger til de forskellige forslag og kommentarer i disse høringssvar.

 

Cykelhandlingsplanen har et ambitiøst mål med en fordobling af antallet af cykelture i kommunen i de kommende 9 år. Det overordnede mål for Trafiksikker-hedsplanen er at nedbringe antallet af tilskadekomne i trafikken. Færdsels-sikkerhedskommissionens nationale målsætning, som kommunerne skal følge, er bl.a. i 2012 at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne med 40 % af antallet i 2005.

 

En realisering af Cykelhandlingsplanen og Trafiksikkerhedsplanen indenfor en overskuelig årrække vil kræve betydelige anlægsinvesteringer samt yderligere driftsbevillinger (til trafiksikkerhed, kampagner, drift og vedligeholdelse).

 

De fleste af kommentarerne i de 17 høringssvar beskæftiger sig med forslag, som allerede indgår i planerne, og der er derfor ganske få direkte ændringer i planerne. De fleste ændringer er af re-daktionel karakter. Men, som det fremgår af mange af administrationens bemærk-ninger, så vil kommentarerne i hørings-svarene påvirke de måder, som planerne iværksættes på.

 

De emner, som diskuteres i høringssvarene, kan sammenfattes i følgende hovedgrupper:

 

Cykelhandlingsplanen:

  • ønske om sikre skoleveje,
  • bedre belægninger, vedligeholdelse og snerydning af cykelstier,
  • flere krydsningsmuligheder for bløde trafikanter eller forbedringer af eksisterende krydsninger,
  • flere cykelstier, især vest for motorvejen,
  • tiltag for bedre fremkommelighed for cyklister, f.eks., afmærkning i kryds osv.

 

Trafiksikkerhedsplanen:

  • ønske om sikre skoleveje,
  • uklarhed med hensyn til prioriteringen af handlingsplanen, især med hensyn til trafiksanering af lokalområder,
  • ønske om signalregulering/større anlægsprojekter,
  • ønsker om at nedsætte hastigheden på vejene.

 

De to planer er nu politisk godkendte. Cykelhandlingsplanen blev behandlet og godkendt den 15. april i Forebyggelses- og Sundhedsfremmeudvalget, et tværgående udvalg bestående af formændene for forskellige fagudvalg, mens begge planer blev behandlet og godkendt i Teknik- og Miljøudvalget den 28. april.

 

På Teknik- og Miljøudvalgets anlægs-ramme er der afsat 2 mio. kr. 2009 til konkrete initiativer i forbindelse med planerne. Teknik- og Miljøudvalget vil i maj 2009 prioritere projekter indenfor de 2 mio. kr. På det nuværende tidspunkt rækker økonomien ikke til at gennemføre alle projekter, der er foreslået i de to plan-er. Planerne vil der blive brugt som redskab til prioritering af især større anlægs-projekter (f.eks. signalanlæg eller nye stier) i de kommende år. Andre projekter vil blive gennemført i forbindelse med den løbende drift, f.eks. ændringer i vejaf-mærkning osv.

 

Hvis man ønsker at læse de relevante dagsordenpunkter og deres behandling på de to udvalgs møder, samt bilagene, herunder det ovenfor omtalte skema med høringssvarene, kan disse findes på Hørsholm Kommunes hjemmeside under de to nedenstående links. Det første drejer sig om mødet i Teknik- og Miljøudval-get, og her skal man, når man kommer ind på hjemmesiden, i spalten til venstre klikke på dette udvalg. Derefter drejer det sig om mødet den 28. april. Man skal gå ind på side 30 i dagsordenen, hvor punkt 43 drejer sig om godkendelse af de to planer. For at finde bilagene skal man gå tilbage til siden med oversigten over Teknik- og Miljøudvalgets møder, og langt nede i kolonnen til højre skal man klikke på stikordet "Bilagsoversigt". I bilagsoversigten drejer det sig igen om punkt TMU 43/09, hvor der findes 4 bilag. Det første er oversigten over høringssvarene, det andet er referat fra borger-mødet og de to sidste er høringsud-gaverne af de to planer. Det andet link drejer sig om mødet den 15. april i Forebyggelses- og Sundhedsfremme-udvalget, og her er det punkt 3 på dagsordenen med tre bilag. Her blev ikke Trafiksikkerhedsplanen behandlet.

 

http://www.horsholm.dk/Dagsordener_beslutninger/Dagsorden+og+beslutning.htm

og

http://sundhed.horsholm.dk/Det_politiske_udvalg_FSU/Moeder_FSU_2009/Moeder_FSU_2009.htm

 

 

Cyklistforbundet arbejder for bedre forhold for cyklister og for at fremme cykelkulturen. Vi har ca. 17.000 medlemmer og står bl.a. bag kampagner som "Vi cykler til arbejde" og "Alle Børn Cykler", der årligt aktiverer mere end 250.000 voksne og børn. Og så er vi Danmarks fremmeste videnscentral vedrørende cyklisme.

Kontakt Cyklistforbundet

Organisation
Butik
Andre sites
Medier
Det med småt
Translate
Søg

Dansk Cyklist Forbund