| | |
Hørsholm og Fredensborg AfdelingLokalblade |
Cykeltur med Fredensborg byråd fredag den 15. maj 2009
Resumé Byrådet kørte den årlige cykeltur fredag eftermiddag den 15. maj i strålende solskin.
Cykelturen var arrangeret i samarbejde med Dansk Cyklist Forbunds lokalaf-deling, som stillede med flere guider til turen.
Efter en række afbud, var byrådets hold reduceret til 6 mand ved start. Det var til gengæld 6 friske og engagerede byrødder, som sled sig gennem turen, og de udviste stor spørgelyst og var meget interesserede i cyklisternes mange forslag til forbedringer.
Turen var en rundtur på 18 km, som gik fra Rådhuset til Kokkedal Station, derfra ad Lågegyde til Strandvejen. Efter et stop ved det nye fuglereservat fortsatte turen til Nivå Center, videre til Vejenbrød og derfra til Karsemosegård, hvor der var pitstop og tid til en forfriskning. Herefter gik turen via den nye stitunnel til Brødregårdsvej og tilbage til Rådhuset.
Deltagerliste Fra Byrådet deltog: Thomas Lykke Peder-sen, Lars Søndergaard, Vagn Koch Jen-sen, Bjørn Helstrup, Lars Simonsen og Thomas Bak.
Der var på forhånd tilmelding til turen fra 10 medlemmer af byrådet, men det endte altså med at 6 kørte turen plus Stefan Weck, forvaltningens faste mand på turen. Borgmester Olav Aaen, som ellers altid har deltaget i byrådets ture, havde på forhånd orienteret om at han var forhindret i at deltage.
Guide på turen var DCF's repræsentant i Nivå, Frank Jakobsen, med hjælp fra den øvrige bestyrelse, Jon Stene, Allan Høier, Jens E Pedersen og Bjørn Sandberg plus Gert Lusty og Sven Rosby.
Turbeskrivelse Efter fotografering og en kort velkomst, gik starten fra Rådhuset kl. 15:35 og allerede efter den første kilometers kørsel ad Egedalsvej var der noget at tale om: Cyklisterne er bestemt ikke glade for at cykle på den smalle og meget trafikerede vej. Faktisk blev forholdene væsentligt forringet efter flytningen af Holmegårdsvej og anlægget af den nye rundkørsel.
Herefter fortsatte holdet mod Kokkedal station, og på vejen passeredes broen over Usserød å, hvor cyklisterne demonstrerede, hvor vanskeligt det kan være at passere bommene med en cykelanhænger, selv om den ene bom er blevet flyttet en halv meter for nylig. Faktisk er det slet ikke nødvendigt at spærre stien så voldsomt, en halv bom burde være nok.
Efter opfordring fra Dansk Cyklist For-bunds lokale afdeling anlagde den tid-ligere Karlebo kommune for få år siden ekstra cykelparkering på begge sider af Kokkedal station, og nu er der vist ikke plads til flere stativer på Fredensborg kommunes arealer ved Kokkedal station. Men der er stadig flere cykler, end der er stativer til. Lokalafdelingen arbejder der-for på at få Hørsholm kommune til at an-lægge bedre cykelparkering, især ønskes mulighed for aflåst cykelparkering, fordi mange cyklister oplever hærværk mod cyklerne.
Ved Kokkedal station så man desuden på de nye skilte, der viser cykelvejen mod Nivå. De har længe været savnet, så dem er cyklisterne glade for. Dog kan man undre sig over, at skiltene kun viser mod Nivå, den anden vej (mod Rungsted) er ikke vist. Det er vel ikke nogen hemme-lighed, at man kan cykle videre over kommunegrænsen?
Derefter gik det op over jernbanebroen til Lågegyde. Vejen er farlig, men alle slap fra turen i god behold. Cyklisterne opfordrede politikerne til at finde en løsning med nabokommunen, så der kan komme cykelsti langs vejen. Det blev dog bemærket, at Hørsholm Kommune har anlagt en parallel, skiltet cykelsti over markerne fra Kokkedal Allé over markerne ned til Mikkelborg. Men der mangler henvisningsskilte fra Lågegyde og til denne sti.
Vel fremme ved Strandvejen, kørte holdet til det nye fuglereservat, hvor cyklerne blev parkeret medens Birgitte Garde fra Dansk Ornitologisk Forening fortalte om projektet ved strandengene og de mange fugle, der allerede har taget arealerne i anvendelse. Desuden fortalte DOF repræsentanten om samarbejdet med Jørgen Hage, der ejer området og med kommunen samt forpagteren af Lynge-bækgård, som driver nabogrunden.
Turen fortsatte mod Nivå og ud for stranden fortalte Cyklistforbundets repræsentant om de voldsomme parkeringsproblemer, som opstår om sommeren, når alle mennesker vil til stranden, og bilerne bliver parkeret på cykelstien i stort antal. Cyklisterne opfordrede til at kommunen indretter mulighed for par-kering langs vejen eventuelt ved at ned-sætte den tilladte hastighed på Strand-vejen. Desuden bemærkede cyklisterne, at der mangler cykelparkering ved stranden og havnen. I det hele taget er der meget dårlige parkeringsforhold for cyklisterne ved alle kommunens 4 havne.
Herefter kørte man ad Gammel Strandvej og Nivåvej til Nivå Center hvor stien rundt om centeret ender ved en trappe, som alle måtte slæbe cyklen op ad. Flere af politikerne kendte godt historien om stien, der skulle være ført under banen gennem tunnelen; men som mange andre planer, er den aldrig ført ud i livet. Her kunne cyklisterne også fremhæve, at det faktisk ikke er muligt at cykle forbi stationen. Enten skal man cykle i busbanen (hvilket er ulovligt), eller også skal man cykle gennem de overdækkede cykelstativer. Noget tilsvarende gør sig gældende ved Humlebæk station. Det virker som om, at planlæggerne glemmer at se på helheden. Her savner cyklisterne desuden skiltning.
I lighed med Kokkedal blev der ved Nivå station anlagt flere stativer for få år siden, og her rækker pladserne endnu. Også her efterlyste cyklisterne mulighed for aflåste stativer.
Her ender cykelstien i en trappe ved Nivå station
Ved Nivå Centralskole fortalte cyklisterne om de kaotiske forhold, der hersker, når de mange gående og cyklende børn passerer den alt for smalle cykelsti og de uoverskuelige kryds ved busbanen og ved indkørslen til skolens parkeringsplads. Der savnes også flere cykelstativer især ved bagsiden (nordsiden) af skolen. Med de nuværende forhold, skal alle børn, der bor nord for skolen, cykle hele vejen rundt om skolen for at parkere deres cykel.
Derefter gik turen til Nivåvej og en lidt farefuld færd ad Nivåvej til Vejenbrødvej, hvor cyklisterne efterlyste det manglende stykke sti, som skal sammenbinde den sydlige og nordlige del af Langstrupstien. For at komme fra den sydlige til den nordlige del af stien skal man, som det er nu, cykle et langt stykke ad Vejenbrødvej og krydse vejen på et sted, hvor oversigtsforholdene er meget dårlige. Desuden er der ikke hastighedsbegrænsning på stedet, så mange bilister kører (for) stærkt her. Turens guide konstaterede: "Langstrupstien er forbudt for børn"
Cykelturen fortsatte nu til Vejenbrød og videre ad stien under motorvejen, krydsede Kongevejen, og derfra til Karsemosegård, hvor der ventede en velfortjent sandwich og en øl/vand.
Cyklistforbundets repræsentant i Humlebæk, Allan Høier, benyttede pausen til at orientere om lokalafdelingens forslag til cykelpolitik for Fredensborg Kommune, som er fremsendt til byrådet i år. Alle diskuterede livligt mulighederne for at skaffe bedre bevillinger til cykelforhold og cyklisterne mindede om den statslige cykelpulje på en 1 milliard kroner fra de nyligt indgåede trafikforlig. Nogle af disse penge vil komme til udbetaling allerede i år og vil sandsynligvis kræve kommunal medfinansiering.
Den sidste del af turen gik via Brønsholm-gårdsvej og stien langs Tornehaven og Birkehaven til den nye tunnel under Kongevejen, som der faldt mange rosende ord til. Cyklisterne er overordentlig tilfredse med, at tunnelen er kommet straks fra bebyggelsens start, så børnenes skolevej er sikret.
Den sidste del af turen gik langs Kongevejen tilbage til Rådhuset, hvor de sidste var fremme klokken 18:00.
På afdelingens hjemmeside findes der en række billeder fra turen. Frank Elm Jakobsen |