Hørsholm og Fredensborg Afdeling

Lokalblade

Tour de Hørsholm, søndag den 21. juni 2009

 

 Igen i år vil Senior-Idræt i Hørsholm i samarbejde med Hørsholm Kommune arrangere cykelmotionsløbet Tour de Hørsholm, som første gang blev arrangeret lørdag den 20. september 2008. I år vil det foregå søndag den 21. juni med start fra Ridebanen ved Folehavevej, kl. 10.30. Målet vil være samme sted. Cyklistforbundets lokalafdeling deltager ikke direkte i arrangementet, men udlåner de skilte, som tidligere blev anvendt ved Hørsholm Rundt, for at afmærke ruten.

 

Selve ruten er på vel 20 km og går fra Ridebanen langs Usserød Kongevej, Højmosen, Ådalsvej, forbi Kokkedal Slot til Strandvejen. Videre følges Strandvejen til Kong Georgsvej, som følges til den anden side af jernbanen. Kystbanestien følges til Henriksholms Allé, som følges til Sandbjergvej, som følges videre under Helsingørmotorvejen til Hørsholm Kongevej. Man krydser Kongevejen og følger en cykelstien langs motorvejen over markerne til Isterød By. Herfra følges Ravnsnæsvej og Frederiksborgvej tilbage til Ridebanen.

 

Nøjere oplysninger om løbet vil blive annonceret i den lokale presse.

 

Image 10