Dansk Cyklist Forbund

Kommentarer til Forslag til Kommuneplan 2009 for Fredensborg Kommune

Indledende bemærkninger

Planen er flot og let tilgængelig. Vi har med glæde noteret os, at cyklisterne er nævnt flere gange i kommuneplanen, og at der læg-ges op til at kommunen skal have en cykelpolitik. Især kravene om udarbejdelse af en stiplan og skiltning af stinettet glæder os meget.

Efter kommunesammenlægning og overta-gelse af mange af amternes opgaver, er det forståeligt, at Fredensborg kommune har valgt at lave en helt ny kommuneplan, og vi synes godt om den valgte udformning, hvor man kobler kommuneplanen sammen med vision og strategi.

Der er dog en række fejl og mangler i planen; disse ting beskrives i det følgende. Selv om der er tale om nyskrivning af kommuneplanen, skal der være sammenhæng med tidligere planer. De gældende retningslinier og plankort fra nuværende kommuneplaner må ikke bare ændres eller forsvinde. I den nye kommuneplan har man valgt at angive i margin hvor retningslinier stammer fra, og om den er ændret, og det er fint. Men vi savner her angivelse af udeladte retningslinier, de ses ikke noget sted. Det kræver faktisk en fuldstændig gennemlæsning af de gamle planer at afsløre om alt er med. Det er ikke godt nok!

Noget tilsvarende gør sig gældende for kortmaterialet. På trods af at det, ifølge teksten, er bindende for byrådet, findes der ikke an-givelse noget sted, om hvorfra kortmaterialet stammer, hvilket der er ændret, og hvad der er udeladt. Igen skal man som læser, nærstudere alt, for at afsløre ændringer og udeladelser. Ifølge teksten viser retningsliniekort 4.3.A det overordnede stinet. Hvordan dette kort er opstået nævnes ikke. En sammenligning med de tilsvarende kort fra de gældende kommuneplaner viser kun delvis sammenfald. Som konkret eksempel er den planlagte sti vest for banen mellem Nivå og Humlebæk flyttet vestpå i den sydlige del, medens stien er helt forsvundet i den nordlige del. Dansk Cyklist Forbund foreslår derfor, at denne del af kommuneplanen markeres som midlertidig, idet den skal gennemarbejdes i forbindelse med det i kommuneplanen omtalte stiplanarbejde

Vi savner nærmere omtale af betydningen af mere cykling for bæredygtighed, fordi cykling er mere miljøvenlig end selv kollektiv trafik, for persontransport indenfor og mellem by-samfundene, og hvad man kan gøre for at forbedre forholdene for cyklister, og herved inspirere til større anvendelse af cyklen indenfor kommunen.

Problemer med cykelparkering

En forhindring for mere omfattende brug af cyklen er dårlige parkeringsforhold for cykler ved stationer, busstoppesteder, fritidsaktiviteter, forretninger, boliger og mange andre steder. Vi kunne ønske, at kommunen retter en større opmærksomhed mod dette problem med henblik på at forbedre forholdene for cyklister og herved øge interessen for at anvende cyklen i stedet for bilen.

Det nævnes, at de stationsnære kerneområder afgrænses med udgangspunkt i maksi-male gangafstande til stationer på 600 m, idet de trafikale effekter kun opnås, når gangafstanden fra station til arbejdsplads er maksimalt 600 m, hvorimod det for boliger gælder, at afstanden ikke er helt så afgørende, idet mange cykler mellem bolig og station.

Vi er af den opfattelse, at mange flere vil væl-ge cykel til transport mellem arbejdsplads og station, såfremt cykler trygt kan parkeres ved stationer, og at der er en sikker og hurtig cykelforbindelse til og fra stationen. Punktet bør derfor omformuleres til 1200 m generel afstand mellem bolig eller arbejdsplads og station, idet der tilføjes et generelt krav om aflåselig cykelparkering ved alle stationer i kommunen, evt. kombineret med firmacykelordninger, som nævnt senere i afsnittet, og at der skal være en sikker og hurtig cykelfor-bindelse mellem arbejdssted og stationen.

Kravet om cykelparkering i tilstrækkeligt om-fang bør suppleres med krav om aflåselige stativer og overdækning, samt at parkeringen skal opfylde visse kvalitetskrav, f.eks. som nævnt i Cykelparkeringshåndbogen fra Dansk Cyklist Forbund.

På side 107 stilles spørgsmålet: Hvor er der størst behov for at forbedre cykelparkeringen? Her er vore svar:

• Cykelparkeringen ved kommunens jernbanestationer og trinbrætter, specielt ved de sidstnævnte er den rigtigt dårlig. Der bør etableres overdækkede og aflåselige bure for cykel-parkering alle disse steder.
• Cykelparkering ved vigtige busstoppesteder, f.eks. S-busstoppesteder.
• Cykelparkeringen i alle kommunens havne er dårlig eller manglende.
• Cykelparkering, helst indendørs, i boligområder. Der bør etableres indendørs cykelparkering f.eks. i kældere for etageejendomme.
• Indendørs cykelparkering for ansatte ved større virksomheder.

Veje og stier

I den generelle tekst nævnes, at Fredensborg Kommune vil samarbejde med Vejdirektoratet for at få forbedret afvikling af trafik på det overordnede vejnet, og der nævnes tilkørselsramper til motorvejen. Vi savner her en passus om, at Fredensborg Kommune ved samme lejlighed vil arbejde for at forbedre forholdene for cyklister, der ønsker at krydse tilkørselsramperne til motorvejen. Vi opfordrer til, at kommunen arbejder for at borgerne kan cykle trygt uanset hvem, der formelt ejer vejanlæggene.

Indtil der er etableret direkte stiforbindelser mellem alle kommunens bysamfund, bør forholdene for cyklister på de trafikveje som forbinder disse, forbedres og gøres sikrere, f.eks. med lokale hastighedsbegrænsninger.

For lokalveje nævnes det, at lavere hastighed på lokalvejene skal vægtes højt, idet bl.a. lokal hastighedsnedsættelse 40 km/t kan tages i anvendelse. Dansk Cyklist Forbund ønsker, at dette tydeliggøres, f.eks. ved et krav om at lokalveje, som også benyttes til cykeltrafik, men som mangler cykelstier, altid skal have en hastighedsbegrænsning på højest 40 km/t.

Langstrupstien er en udmærket rekreativ sti, men flere steder er den belagt med grov grus, hvilket gør den ubehagelig at cykle på og giver risiko for punkteringer. Desuden bør bevoksningen på begge sider af stien slås oftere end hidtil.