Dansk Cyklist Forbund

Kommentarer til Fredensborgs Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2009

Dansk Cyklist Forbund hilser velkommen, at Fredensborg Kommune har igangsat arbejdet med en trafiksikkerhedsplan for kommunen. Som det fremgår af indledningen er den foreliggende plan hovedsageligt en sammenskriv-ning af tidligere planer og lister over indkom-ne høringssvar. Disse informationer er nyttige som udgangspunkt for fremtidig planlægning.

Vi er helt enige i de fire opstillede indsatsområder: Trafiksikkerhed, tryghed og skoleveje, mobilitet og hastighed. Med henblik på trafik-sikkerhed og tryghed bør man rette opmærksomheden også mod den øgende gruppe af ældre og deres problemer i trafikken, ikke kun mod børn. Det er vigtigt, at også de ældre, både gående og cyklende, føler sig trygge i trafikken. Mobilitet for denne samfundsgruppe er vigtig for dens sundhed og derfor af stor samfundsmæssig betydning. At de ældre ikke vejer tungt i kommunens ulykkesstatistik i forhold til deres andel af befolkningen, kan delvis hæge sammen med, at de ikke våger sig ud i trafikken.

Kriterierne for prioritering af projekter i Trafiksikkerhedsplanen er meget uklare og giver meget begrænset holdepunkter til hvorledes man er kommet frem til den prioriterede liste af projekter. Når én af visionerne er at forbedre forholdene for cyklister, kan det derfor undre, at, når man betragter den givne prioriteringsliste, så er flere vigtige cykelstier prioriteret ganske lavt, hvilket vil betyde, at de næppe vil blive anlagt i de nærmeste mange år. Således er en sti langs Egedalsvej prioriteret som nr. 21 og en sti langs Lågegyde som nr. 47. Af de 16 lavest prioriterede projekter, nr. 79 - 94, vedrører hele 12 cykelforhold, heraf 9 vedrørende stier. Vi skal anmode om, at kommunen genovervejer prioriteringen af disse projekter.

Det kommunale stinet og vejnet

Fredensborg kommune har et veludbygget stisystem kun i visse områder, hovedsagligt indenfor de fire bysamfund og mellem Kokkedal og Nivå og mellem Fredensborg og Humlebæk. Der er også stier langs Strandvejen og langs statsvejen mellem Hillerød og Helsingør. Eller findes der kantbaner mellem Kokkedal og Fredensborg og et par andre steder. Vest for Fredensborg Kongevej findes der så godt som ingen stier. Mellem landsbyerne øst for Fredensborg Kongevej mangler der stier de fleste steder.

Af kortet over hastighedsgrænser på det eksisterende vejnet fremgår det, at udenom byområder og landsbyområder er der gennemgående en hastighedsgrænse på 80 km/t i den nordlige del af kommunen, den gamle Fredensborg-Humlebæk Kommune, mens man i den sydlige del af kommunen, den gamle Karlebo Kommune, har lavere hastighedsgrænser, typisk 60 km/t. Med sådanne hastighedsgrænser vil mange finde det meget utrygt at cykle langs disse veje og vil derfor tage bilen eller lade være at tage af sted.

Med henblik på at forbedre mobiliteten for cyklister udenom byområderne, mellem landsbyerne og mellem de byområder, som ikke allerede er forbundet med stier, bør man sætte hastighedsgrænserne ned, specielt langs mindre oversigtlige vejstykker, indtil man får anlagt stier eller andre forbedringer med henblik på at forbedre forholdene for cyklister. Vi skal foreslå, at man nedsætter hastigheden på de fleste af disse veje til 50 km/t og laver på problematiske strækninger.

Problemer med knallerter

Et særligt problem på de mange af de kom-munale cykelstier udgør den omfattende knallertkørsel, ofte meget hurtige og med to personer på knallerten. I Fredensborg er der tilladt at køre med knallert på cykelstierne, i modsætning til i Hørsholm, hvor man dog ofte ser ulovlig knallertkørsel på cykelstierne. Disse knallertkørere, som ofte kører meget hensynsløst, kan være til stor gene og skaber utryghed både for cyklende og gående på stierne. Vi skal foreslå, at man indfører forbud mod knallerter på cykelstierne og håndhæver et sådant forbud. Herved kan man få reduceret problemet.

Trafiktællinger og andre dataindsamlinger

Det glæder os, at kommunen har begyndt at indsamle data om cykeltrafikken, f.eks. ved hjælp af cykelbarometre. Disse bør dog også registrere, i hvilken retning cyklisterne kører på dobbeltrettede cykelstier, og hvornår der er spidsbelastninger. Med henblik mulige cykelstiprojekter bør man, i tillæg til registreringen af cykeltrafikken i dag, også interviewe de aktuelle cyklister med henblik på deres oplevelser af strækningen, specielt tryghedsforholdene. Dette kan give en indi-kation på, hvor mange der ikke cykler langs den pågældende strækning på grund af utryghed. Man bør også foretage interviewundersøgelser blandt cyklister om deres faktiske rutevalg og et foretrukket rutevalg, hvis mulighederne skulle foreligge, med henblik på planlægning af cykelstier.

Skoleveje og børns adfærd i trafikken

Ved mange af skolerne er trafikforholdene om morgenen, når forældre i bil prøver at sætte deres børn af, temmelig kaotiske, og kan være farlige for dem, som kommer på cykel, og som kan have problemer med at komme frem. Der bør indføres et totalt stopforbud for biler mindst 500m fra skolen, hvorfra børnene skal gå til skolen. Dette vil bidrage til, at flere forældre vil lade deres børn cykle til skole. Man bør også via kampagner opfordre foræl-drene til at cykle sammen med børnene til skole for at oplære dem i trafikadfærd.

Der hvor det er muligt, bør man indrette grænserne for skoledistrikterne således, at færrest muligt børn må krydse stærkt trafikerede veje.

Med henblik på at forbedre trafiksikkerheden og trafikadfærden ved skolerne bør hver en-kelt skole i samarbejde med kommunen og forældrene udarbejde sin egen trafikpolitik.

Med henblik på effektiv cykeltræning af børn og oplæring af børn i trafikadfærd bør man allerede i børnehavealderen indføre cykellege både i børnehaver og de tidlige skoleklasser. Dansk Cyklist Forbund udgav i samarbejde med Trygfonden i 2008 bogen "Cykelleg - Sjov cykeltræning for de 2-8 årige". Denne kan fås fra Dansk Cyklist Forbund, Rømersgade 5, 1362 København K., www.dcf.dk . Se også websiden www.cykelleg.dk .