Kommentarer til Hørsholm Kommunes Helhedsplan

 

Den seneste udgave af Helhedsplanen (Kommuneplanen) for Hørsholm Kommune viser tydeligt, at kommunen er villig til at satse væsentligt mere på cyklister end de har gjort på mange år. Det kan man bl.a. se på de netop vedtagne kommunale planer: Cykelhandlingsplan og Trafiksikkerhedsplan.

 

 

Cykelparkering

En vigtig opgave for afdelingen består dog stadig i at kommentere kommunale planer med henblik på at forbedre forholdene for cyklister. I mange tilfælde har de, som har udarbejdet planerne, ikke tænkt på væsentlige behov for cyklister, f.eks. cykelparkering. På dette punkt er der nu god hjælp at få, fordi Dansk Cyklist Forbund i 2007 udgav en "Cykelparkeringshåndbog". Håndbogen kan downloades fra hjemmesiden www.cykelparkering.info eller www.dcf.dk/cykelparkering .

På denne hjemmeside findes der også andre informationer om cykelparkering.

 

I Cykelhandlingsplanen for Hørsholm Kom-mune er cykelparkeringsproblemer ikke viet særlig stor opmærksomhed, bortset fra cykelparkering ved stationer og ved busstoppe-steder. Det er de heller ikke i Helhedsplanen.

 

I Helhedsplanens retningslinier angives der Generelle rammebetingelser for boligområder, for områder til blandede boliger og erhverv, for erhvervsområder, for områder til offentlige formål, for rekreative områder og for centerområder. I alle disse findes der generelle rammebetingelser for p-pladser for biler, men for cykelparkering findes der intet. Etablering af et tilstrækkeligt antal gode parkeringspladser i forbindelse med boligområder, ved arbejdspladser, institutioner mv., ved kollektive trafikterminaler, stationer og stoppesteder og ved butikker og gågader er en vigtig forudsætning for at få folk til at cykle mellem de pågældende steder.

 

I vore kommentarer opfordrer vi stærkt kommunen til at udarbejde et normset for cykelparkering, både udendørs og indendørs, med udgangspunkt i anbefalingerne i ovennævnte "Cykelparkeringshåndbog". Et set af retnings-linier for cykelparkering bør som minimum indeholde:

• Normer vedrørende antal af par-keringspladser,
• Et set formulerede bestemmelser til indsættelse i lokalplaner og byggetilladelser,
• Et set af retningslinier vedrørende cykelparkeringens indretning,
• Et sæt af retningslinier for den fysiske udformning af stativer.

 

Sådanne normer, som der bør henvises til i de ovennævnte generelle rammebetingelser, vil sikre, at emnet kommer på dagsordenen, og at de danner et naturligt udgangspunkt for at fastlægge cykelparkeringsbehovene i et ethvert projekt, f.eks. lokalplaner. Normerne bør, hvor det er muligt, suppleres med tællinger af parkerede cykler på stedet.

 

Trafikstier og rekreative stier

I "Retningslinier" findes der opstillet hoved-principper for regionale trafikstinet, som vi fuldt ud kan tilslutte os. Vi ønsker dog at få tilføjet en ny retningslinie om, at trafikstinettet skal være udstyret med tydelige skilte, som angiver nære og fjerne mål, og at skiltene skal være opstillet på en sådan måde, at de er let synlig for cyklister, f.eks. ikke opstillet på den modsatte vejside, således som man opstiller skilte for bilister.

 

I Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet er der gengivet kort over de regionale cykelstier.

Heraf fremgår det, at der er fire regionale trafikstier, der krydser Hørsholm, hvoraf de fleste mangler skilte.

 

Den første af de angivne trafikstier følger for en væsentlig del National cykelrute 9, Helsingør - Køge, som er skiltet, og som følger Strandvejen fra nord til Kong Georgsvej. Her følger rute 9 så Kong Georgsvej ind til Kystbanestien, som den så følger videre mod syd. Den angivne trafiksti derimod, følger Strandvejen videre mod syd, og er herefter ikke skiltet. Den kan herefter ikke karakteriseres som en trafiksti, derimod er den ganske farlig for cyklister, fordi der mangler cykelstier langs vejen, og der er meget stærk biltrafik.

 

Den anden regionale trafiksti går fra Rungsted Strand, forbi Hørsholm Bymidte, Isterød By, Birkerød og Farum bymidter til Slangerup. Denne trafiksti mangler skilte.

 

Den tredje regionale trafiksti kommer sydfra langs Helsingørmotorvejen til TSA 7 Gøngehusvej, hvortil den er skiltet som regional cykelsti. Herfra følger den Gøngehusvej - Gøngevangen - Sandbjergvej til Hørsholm Kongevej. På denne strækning trafikstien skiltet som lokal cykelrute 101/102, (Hørsholms lokale cykelruter). Men fra det punkt, hvor trafikstien møder Hørsholm Kongevej, følger den denne frem til Rungstedvej og videre langs Usserød Kongevej til lidt nord for kommunegrænsen, hvor den spalter sig til Fredensborg Kongevej og Brønsholm Kongevej. På hele denne strækning er trafikstien ikke skiltet.

 

Den fjerde regionale trafiksti er et såkaldt "missing link" på strækningen mellem Blovstrød og rute 9, Isterødvejen. Det manglende stykke er en dobbeltrettet cykelsti langs Sjælsmarkvej, som vi opfordrer kommunen til at anlægge snarest muligt.

 

Vi opfordrer Hørsholm Kommune til at indgå i et samarbejde med nabokommunerne med henblik på at få både de nuværende, uskil-tede trafikstier, men også forskellige rekrea-tive stier udstyret med skilte. For at finde frem langs de rekreative stier er det meget vigtig med skiltning, fordi de færreste cyklister kører rundt med kort. Det ville også være ønskeligt om man også fik udarbejdet informationsmateriale om de regionale rekreative cykelstier, f.eks. i form af foldere, som Frederiksborg Amt lavede om de regionale cykelstier, eller som Skov- og Naturstyrelsen laver om vandreture i Statsskovene.

 

I Helhedsplanens Hovedstruktur er der ind-lagt et kort, som har til hensigt at angive, hvil-ke stier, som der findes i Hørsholm Kommune. Vi finder, at dette kort er misvisende, idet mange af de angivne stier er veje uden cykelstier, nogle ganske trafikerede. Som eksempel kan nævnes Stumpedyssevej, Kettingevej og Søndre Jagtvej. Forældre, som bor i Kettinge, tør ikke lade deres børn cykle langs Stumpedyssevej. Desuden er der ingen ordentlig sti langs Usserød Å fra Mariehøj Allé og til Isterødvejen, i modsætning til den, som er angivet på kortet. Stien mellem Langiltegård og Stasevangsvej kunne man i gamle dage cykle, og børnene, som boede langs Stasevangsvej og Segnerøddalsvej cyklede langs denne, når de skulle til skole. Man kan ikke mere anvende cykel her, men kommunen opfordres til at få denne genetableret som cykelsti, samt at få et mere cykelvenligt vejdække på Langiltevej.