Hørsholm og Fredensborg Afdeling

Lokalblade

  

DCFs kommentarer til Hørsholm Kommunes

Forslag til Lokalplan 142: Bolig og erhvervsområde ved Slotsmarken

 


Lokalplan142Lokalplanområdet ligger nord for Fre-deriksborgvej og afgrænses af Mariehøj Allé mod øst, mod nord stien langs boligbebyggelsen ved Mariehøj Allé, og mod vest af skellet ind til erhvervsparken Slotsmarken og mod syd af Frederiksborgvej. Lokalplanen har til formål at åbne mulighed for en udvidelse af erhvervsejendommen på Slotsmarken 1 med udstillingsarealer og kontorarealer. Lokalplanen skal sikre bevaring af Mariehøjgårds hovedbygning og har herudover til formål at opdatere områdets bebyggelse og nuværende karakter.

 

Lokalplanen består af tre områder: Område A udlægges til boligformål i form af tæt-lav bebyggelse til helårsbeboelse, område B udlægges til offentlige formål i form af en daginstitution, og område C udlægges til erhvervsformål i form af administration, liberale erhverv, udstilling og andre ikke forurenende formål.

 

I lokalplanforslagets er der angivet retningslinier for anlæg af parkerings-pladser til biler. Intet sted i lokalplanen findes der nogen omtale af parkeringspladser for cykler, selv om mange af beboerne i område A vil benytte cykler, flere af medarbejderne ved og nogle af forældrene, som kommer til daginsti-tutionen i område B vil også benytte cykler, og nogle medarbejdere og besøgende til kontorhuset i område C vil også benytte cykler. Hertil skal bemærkes, at kommunen i et høringssvar til Forslag til Helhedsplan 2009-2020, hvor kommunen på vor efterlysning af fokus på cykelparkerings-problemer og rammebetingelser for cykelparkering bl.a. har svaret, at "Forhold omkring cykelparkering vil fremover indgå i kommunens lokalplaner",

 

For øjeblikket er der yderst sparsomt med cykelparkeringspladser i hele området. I område A mangler der cykelparkerings-pladser, selv om der er enkelte skure, som til nød kan anvendes til en cykel eller to; desuden er nogle cykler placeret bagom bilerne i en fællesgarage, hvilket er mindre hensigtsmæssigt. I område B er der et halvtag, hvorunder der er pladser til 7-8 cykler, men dette halvtag synes at skulle forsvinde ved anlægget af de nye parkeringspladser for biler i området. I område C er der ingen synlige udendørs cykelparkeringspladser.

 

For at imødekomme de ovennævnte behov for cykelparkeringspladser og for at motivere til øget brug af cyklen både for beboere og dem, der har sit daglige arbejde i områderne B og C eller besøger disse, er der nødvendigt at indrette overdækkede cykelparkeringer i alle tre områder. I område C kan der også indrettes indendørs cykelparkering i de kælderarealer, som afsættes til bilparkering.

 

Med henvisning til DCFs "Cykelparkeringshåndbog", som kan downloades fra web-siden www.cykelparkering.info eller www.dcf.dk/cykelparkering, foreslår vi, at der for åben-lav bebyggelse, som i område A, etableres et udendørs rum til bl.a. 2 cykler pr. boligenhed. For daginstitutionen i område B etableres der et udendørs rum til 2 cykler pr. 10 normerede pladser, samt plads til 1-2 ladcykler eller cykler med anhænger. Til kontorbygningen i område C bør der etableres pladser til 2 cykler pr. 100 m2 etageareal, hvoraf det meste kan etableres i kælderområderne sammen med bilparkeringerne. Nogle cykelparkeringspladser bør dog etableres udendørs bl.a. af hensyn til besøgende som kommer på cykel.

 

Cyklistforbundet arbejder for bedre forhold for cyklister og for at fremme cykelkulturen. Vi har ca. 17.000 medlemmer og står bl.a. bag kampagner som "Vi cykler til arbejde" og "Alle Børn Cykler", der årligt aktiverer mere end 250.000 voksne og børn. Og så er vi Danmarks fremmeste videnscentral vedrørende cyklisme.

Kontakt Cyklistforbundet

Organisation
Butik
Andre sites
Medier
Det med småt
Translate
Søg

Dansk Cyklist Forbund