Hørsholm og Fredensborg Afdeling

Lokalblade

  

DCFs kommentarer til Hørsholm Kommunes Forslag til

Lokalplan 144 for bolig- og detailhandelsområde Usserød Kongevej 61-67

 

Lokalplan144Lokalplanområdet ligger nord for Hørsholm Bymidte og tværs overfor Kongevejscentret. Mod nord afgrænses området af Ahornvej, mod øst af Usserød Kongevej og mod vest og syd af etagebolig-bebyggelse. Ejeren af området ønsker at nedrive eksisterende bebyggelse og opføre ny bebyggelse langs Usserød Kongevej. Den nye bebyggelse ønskes opført i 3 etager med butikker i stueetagen og boliger på 1. og 2. sal.

Lokalplanen har til formål at forstærke områdets bymæssige karakter samtidig med at byrummet langs Usserød Kongevej forskønnes. Desuden har lokalplanen til formål at give mulighed for at opføre attraktive byboliger til helårsbeboelse og etablere udadvendte funktioner i form af butikker i stueetagen. Endelig har lokalplanen til formål at sikre areal til parkering og opholdsarealer i forbindelse med bebyggelsen.

 

Det glæder os meget, at denne lokalplan, i modsætning til næsten alle de tidligere lokalplaner, som vi har kommenteret, tilgodeser cyklisternes behov ved at stille minimumskrav til antal cykelparkeringspladser med 2 cykelparkeringspladser pr. 100 m2 boligareal og 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m2 butiksareal.

 

Lokalplan144-2

Vi finder også placeringerne af cykelparkeringerne for besøgende på forsiden ud mod Usserød Kongevej og på bagsiden ganske udmærket. Det er også meget tilfredsstillende, at der afsættes et areal til cykelparkering i kælderen.

 

Det vil dog være ønskeligt, at nogle af disse cykelparkeringspladser i kælderen består af aflåselige cykelbure med henblik på beboere og eventuelle medarbejdere, som kunne ønske ekstra sikker parkering af deres cykler, f.eks. racercykler eller andre kostbare cykler.

 

 

Cyklistforbundet arbejder for bedre forhold for cyklister og for at fremme cykelkulturen. Vi har ca. 17.000 medlemmer og står bl.a. bag kampagner som "Vi cykler til arbejde" og "Alle Børn Cykler", der årligt aktiverer mere end 250.000 voksne og børn. Og så er vi Danmarks fremmeste videnscentral vedrørende cyklisme.

Kontakt Cyklistforbundet

Organisation
Butik
Andre sites
Medier
Det med småt
Translate
Søg

Dansk Cyklist Forbund