| | |
Hørsholm og Fredensborg AfdelingLokalafdelingen |
Referat af den ordinære generalforsamling tirsdag den 2. marts 2010
Generalforsamlingen blev afholdt i Store Mødesal, Kammerrådensvej 15, 2970 Hørsholm
Dagsorden:
Generalforsamlingen startede kl. 21:30
Punkt 1 Valg af dirigent John Bendix blev valgt som dirigent, og han konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt varslet ifølge foreningens vedtægter.
Punkt 2 Valg af referent Frank Jakobsen blev valgt som referent.
Punkt 3 Bestyrelsens beretning Jon Stene gennemgik kort bestyrelsens årsberetning, som var trykt i afdelingens lokalblad nr. 1, 2010.
Efter gennemgangen blev beretningen godkendt.
Punkt 4 Fremlæggelse af revideret regnskab. Afdelingens kasserer, Jens E Pedersen uddelte kopier af regnskabet, som han kort gennemgik.
Årets udgifter var i 2009 ca. 8400 kr., og vi har fået 12.000 kr. i tilskud fra hoved-forbundet. Overskuddet forventes at blive modregnet i næste års tilskud fra forbundet. På spørgsmål fra salen oplyste Jon Stene, at afdelingens blad trykkes på et lokalt trykkeri, Digital System. Forbundet har valgt at lade de enkelte afdelinger selv håndtere trykningen. Jens E. Pedersen har uden held forsøgt at finde et billigere trykkeri. Bladet kan ikke mere udsendes sammen med Cyklister, det forhindrer Post Danmarks indviklede regler. Bladet trykkes i 325 eksemplarer og uddeles af Post Danmark til de ca. 200 hovedmedlemmer, som afdelingen har i de to kommuner. En stor del af det resterende oplag indsendes til forbundet, som fordeler eksemplarer til de øvrige lokalafdelinger i landet. Afdelingen har i alt godt 300 medlemmer inklusive familiemedlemmer.
Regnskabet blev godkendt.
Punkt 5 Indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne
Punkt 6 Valg af bestyrelse mv. Alle bestyrelsesmedlemmer var villige til genvalg, og de blev genvalgt.
Bestyrelsen består således fortsat af: Jon Stene, Jens E Pedersen, Frank Jakobsen, Bjørn Sandberg og Allan Høier (suppleant).
Revisoren, Inga Kjærgaard, som på forhånd havde givet tilsagn om at fortsætte, blev også genvalgt.
De 2 delegerede til landsmødet, Frank og Jon blev genvalgt.
Punkt 7 Eventuelt Jon nævnte, at bestyrelsen stadig savner en kontaktperson med lokalkendskab til forholdende i Fredensborg. En sådan person var især savnet ved gennemgangen af det nye stikort for Fredensborg kommune. Et medlem foreslog at kontakte Agendaforeningen, som har medlemmer, der interesserer sig for stier. Niels Hald orienterede om en sag, hvor to grundejere havde lukket en markvej, hvilket nu er kendt ulovligt ved en retssag, og vejen skal genetableres. Allan Høier spurgte Niels Hald, hvad Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling gør for at skaffe kontakt til medlemmerne. Niels Hald orienterede kort om DN ture, som gerne er velbesøgte og oplyste, at der af og til kommer uopfordrede henvendelser pr. telefon, men ellers er medlemsaktiviteten også lav blandt DN's medlemmer.
Bestyrelsen blev opfordret til at indhente medlemmernes e-mail adresser og udsende nyhedsmails, det gør andre foreninger med succes, og så er det gratis. Det kan virke mere inspirerende, at modtage informationer den vej.
Bestyrelsen tog informationen til efterretning.
Herefter afsluttede dirigenten mødet kl. 22:10.
Dato 6.marts 2010
John Bendix / Frank Jakobsen dirigent / referent |