| | |
Hørsholm og Fredensborg AfdelingStrategiplaner |
Strategiplan for Hørsholm Kommune
Det bør igen blive attraktivt at cykle i Hørsholm
|
|
Behov for egen cykelpolitik for Hørsholm Kommune Cyklister og cykeltrafik falder tilsyneladende udenfor alle kommunale planer i Hørsholm Kommune: Trafik- og miljøhandlingsplanen drejede sig hovedsageligt om biltrafik, Miljøhandlingsplanen om andre miljøforhold. I "Hørsholm Kommune - det vil vi!" nævnes cykelstier enkelte gange, mens cyklisternes særlige behov og problemer omtales overhovedet ikke. Der cykles mindre i Hørsholm end i mange andre sammenlignelige kommuner, kun 0,5 km/person/dag, mod f.eks. 0,8 i Karlebo, 0,9 i Allerød, 1,1 i Farum og 1,3 i Værløse. Reelle transportbehov for at anvende cykel indenfor Hørsholm De væsentligste lokale transportbehov, hvor anvendelse af cykel er en nærliggende mulighed, er:
For transport indenfor området øst for Helsingørmotorvejen overstiger besparelsen ved at anvende bil i stedet for cykel sjældent 5 minutter. I mange tilfælde tager biltransporten længere tid, f.eks. ved transport af børn til skole venter man i lange køer før børnene er afleveret, eller man kører længe omkring for at finde parkeringsplads ved indkøbscentre. Sundhedsmæssige og miljømæssige behov for mere cykling Strukturreformen vil pålægge kommunerne ansvar for det forebyggende sundhedsarbejde og for miljøet. Kommunerne skal betale til regionerne pr. indlæggelse. Incitament til at forbedre folkesundheden går gennem mere motion, herunder cykling. Mere cykling mindsker en lang række sygdomme, både i hyppighed og hvor alvorlige de vil arte sig. Cykling kan opfylde motionsanbefalingerne for børn, voksne og ældre. Cyklister udsættes for mindre luftforurening end bilister. Erstatning af bilkørsel med cykling og gang vil have markant positive effekter på miljøet i form af mindre støj og luftforurening, specielt for korte ture. Kommunale kampagner for mere cykling Hørsholm Kommune bør iværksætte kampagner for · Erstatning af transport af børn i bil til skole og fritidsaktiviteter med cykeltransport på egen cykel, · Større anvendelse af cykel i stedet for bil på korte ture til indkøb, aktiviteter og station. Årsager til begrænset brug af cyklen Selv om det har været officiel politik fra centralmyndighedernes side gennem mange år, at cykeltrafikken skal fremmes, undlader svært mange nu for tiden at anvende cyklen og tager i stedet bilen til skade for både egen og børnenes sundhed og for miljøet. Årsagerne hertil er flere:
Cykelstinettet bør udbygges, fuldføres og gøres attraktivt Bedre tryghed kan opnås ved at etablere cykelstier. Der findes allerede en række cykelstier og et par skiltede cykelruter i kommunen. Men disse hænger ikke sammen i et netværk. Visse dele af kommunen mangler cykelstier, f.eks. Vallerød-Rungsted-området og områderne vest for Helsingørmotorvejen. Væsentlige mangler i cykelstinettet er følgende:
Forbedret vedligehold af cykelruter, cykelstier og øvrige cyklistarealer Mange cyklister besværes af forskellige slags manglende vedligehold, som bør bringes i orden:
Cykelsti langs Usserød Å mellem Hørsholm og Kokkedal januar 2007 Vejanlægsarbejder skal tage tilbørlig hensyn til cyklister Ved udlicitering af vejanlægsarbejder skal det klart fremgå af udbudsmaterialet, at ramper og stier skal reetableres, når arbejdet er afsluttet. Vejarbejdsskilte, som gælder for bilister, skal ikke sættes på cykelstien. Forbedring af muligheder for at krydse barrierer Kommunen gennemskæres af en række, stærkt trafikerede veje, som mange steder er vanskelige og farlige at krydse og virker som barrierer for cyklister og fodgængere. Ofte er der langt mellem de lysregulerede kryds. Langs Usserød Kongevej mangler der lysregulerede kryds mellem Bolbrovej og kommunegrænsen til Karlebo. På denne strækning er der tre kryds med veje med stor trafik, også af cyklister. Krydsene med Højmosen og Blovstrødvej er meget farefulde og vanskelige, mens krydset med Ådalsvej, hvor der nyligt er etableret en midtrabat og helle for cyklister, er forholdene nu langt bedre end de var tidligere. I de to øvrige kryds er der også behov for en helle, således at man kan krydse én kørebane ad gangen. En række andre kryds kan forbedres på tilsvarende måde. Trafiksaneringer bør tilgodese også cyklistbehov Kommunen har i de senere år gennemført trafiksaneringer i forskellige områder for at reducere bilernes hastighed. Dette er gjort enten ved at bygge chikaner i form af indsnævringer af vejbanen eller ved bumper. Chikanerne langs Stampevej-Agiltevej, hvor cyklisterne kan passere forbi på udsiden af chikanen i en egen bane, må karakteriseres som cyklistvenlige, mens dem langs Bolbrovej, hvor cyklisterne presses gennem indsnævringen sammen med bilerne, ikke kan siges at være det. Der er en udbredt opfattelse blandt cyklister, at chikanernes udformning har gjort det mere ubehageligt og utrygt at cykle på Bolbrovej efter saneringen. Indsamling af data om cykeltrafik i kommunen For at fremskaffe et godt beslutningsgrundlag for den fremtidige cykelpolitik bør kommunen indsamle data fra nuværende og potentielle cyklister. I det mindste følgende data bør indsamles:
Fuldførelse af et sammenhængende cykelstinet er samfundsøkonomisk fordelagtigt Ved vurdering af forskellige trafikløsninger bør man også inddrage de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster for folkesundheden af de enkelte projekter. Dette er gjort i en norsk undersøgelse af samfundsøkonomien ved at fuldføre sammenhængende fodgænger- og cykelstinet i tre norske byer: Hokksund (15 000 indb.), Hamar (29 000 indb.) og Trondheim (150 000 indb.) Cost-benefit-analyser viser i alle tre tilfælde, at der er samfundsøkonomisk meget fordelagtigt at fuldføre projekterne. Da forholdene i Hokksund og Hamar er sammenlignelige med dem i Hørsholm, taler resultaterne af denne analyse for, at fuldførelsen af det lokale cykelstinet gives en høj prioritet. (K. Sælensminde: Gang- og sykkelvegnett i norske byer. TØI rapport 567/2002. Transportøkonomisk Institutt Oslo. Aktuelle danske rapporter om samfundsmæssige og individuelle gevinster af mere cykling I de sidste par år er der kommet flere danske rapporter, som støtter disse resultater og peger på andre samfundsmæssige, miljømæssige og individuelle gevinster af en forøget, offentlig satsning på mere cykling. Her kan det henvises til rapporten "Cykling, motion, miljø og sundhed", som er udgivet af Det Økologiske Råd i februar 2005, og som kan hentes fra dets hjemmeside www.ecocouncil.dk . Her kan man også finde præsentationerne fra en konference om cykling, motion, sundhed og miljø den 27. april 2005. Yderligere materiale kan man finde på hjemmesiden www.thomaskrag.com . |
/Cykelsti_langs_Usser%C3%B8d_%C3%A5_januar_2007.jpg)