Esbjerg

Esbjerg afdeling

Vedtægter

  1. Navn og Hjemsted
    Cyklistforbundet i Esbjerg er en afdeling af Dansk Cyklist Forbund med hjemsted i Esbjerg.
  2. Formål
    Formålet for Cyklistforbundet i Esbjerg er, i overensstemmelse med Dansk Cyklist Forbunds vedtægter:
    - at varetage cyklisternes interesser.
    - at øve indflydelse på planlægning og beslutninger, der vedrører cyklisternes forhold.
    - at søge størst mulig færdselssikkerhed for cyklister.
    - at fremme oplysningsarbejdet for cyklismen.
    - at skabe kontakt mellem Esbjerg Kommunes cyklister bl.a. ved fællesarrangementer.
  3. Medlemmer
    Medlemmer af Cyklistforbundet i Esbjerg er de i Esbjerg Kommune bosatte medlemmer af Dansk Cyklist Forbund.
    Øvrige medlemmer af Dansk Cyklist Forbund kan indmeldes, såfremt de ikke er medlemmer af en anden afdeling.
  4. Regnskabs- og formueforhold
    Regnskabsåret er kalenderåret.
    Foreningens midler opbevares i bank eller hos kassereren.
  5. Generalforsamlingen
    Generalforsamlingen er den øverste myndighed for Cyklistforbundet i Esbjerg, dog med de begrænsninger der sættes af Dansk Cyklist Forbund.

    Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år i januar kvartal, indkaldes med mindst 3 ugers varsel i medlemsbladet for Dansk Cyklist Forbund og/eller ved anden skriftlig indkaldelse.

    Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset fremmødet. Beslutningerne træffes ved et simpelt stemmeflertal. Skriftlig afstemning kan forlanges af mindst 20% af forsamlingen.

    Dagsorden for generalforsamlingen skal indeholde følgende punkter:

    1. Valg af dirigent og referent.
    2. Bestyrelsens beretning
    3. Regnskab
    4. Indkomne forslag
    5. Valg:
      a. Valg til bestyrelse
      b. Valg af revisorer
      c. Valg af delegerede til Landsmødet
    6. Eventuelt

    Forslag, der ønskes behandlet, må være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

  6. Ekstraordinær Generalforsamling
    Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller mindst 10% af medlemmerne.
    Varsel og bekendtgørelse i øvrigt som ved en ordinær generalforsamling.
  7. Valg og konstitution
    Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen og skal bestå af 5 medlemmer.
    Endvidere vælges indtil 2 suppleanter. Bestyrelsesvalg:
    1. Ulige år: Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for en toårig periode
    2. Lige år: Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for en toårig periode.
    3. Hvert år: Valg af indtil to suppleanter for en etårig periode.
    Valg af revisorer: Ulige år: Valg af en revisor for en toårig periode. Lige år: Valg af en revisor for en toårig periode. Hvert år: Valg af en suppleant for en etårig periode. På generalforsamlingen vælges delegerede til landsmødet i Dansk Cyklist Forbund, i overensstemmelse med dettes vedtægter. Alle fremmødte og myndige medlemmer af Cyklistforbundet i Esbjerg er valgbare, dog kan fraværende myndige medlemmer ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen, senest ugedagen før generalforsamlingen, lade sig opstille.
  8. Bestyrelsen
    Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen iht. dennes dagsorden og paragraffen Valg og Konstitution.
    Den samlede bestyrelse er ansvarlig for, at tilskud og anviste lokaler anvendes i overensstemmelse med Folkeoplysningsloven og Esbjerg Kommunes retningslinier.
    Den samlede bestyrelse skal underskrive det årlige regnskab.
    Bestyrelsen konstituerer sig efter generalforsamlingen med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
    Bestyrelsen varetager Cyklistforbundet i Esbjerg interesser i overensstemmelse med generalforsamlingens beslutninger. Bestyrelsen er ulønnet.
  9. Udvalg og Arbejdsgrupper
    Medlemmer af Cyklistforbundet i Esbjerg kan med bestyrelsens godkendelse danne arbejdsgrupper, ligesom bestyrelsen kan nedsætte udvalg og arbejdsgrupper.
  10. Opløsning af Afdelingen
    Opløsning af Cyklistforbundet i Esbjerg kræver 2/3 flertal af de fremmødte på en generalforsamling, hvor forslaget er på dagsordenen.
    Afdelingens eventuelle ejendele tilfalder da Dansk Cyklist Forbund.


Således vedtaget på ordinær generalforsamling d. 30. marts 2004.

Cyklistforbundet arbejder for bedre forhold for cyklister og for at fremme cykelkulturen. Vi har ca. 17.000 medlemmer og står bl.a. bag kampagner som "Vi cykler til arbejde" og "Alle Børn Cykler", der årligt aktiverer mere end 250.000 voksne og børn. Og så er vi Danmarks fremmeste videnscentral vedrørende cyklisme.

Kontakt Cyklistforbundet

Organisation
Butik
Andre sites
Medier
Det med småt
Translate
Søg

Dansk Cyklist Forbund