| | |
EsbjergAktivitetskalender |
Cykelreparationskursus i foråret 2011 Vi gennemfører et cykelreparationskursus til foråret i lighed med tidligere år, hvor du kan lære om valg af stel, gearsammensætning, hjul- og dækstørrelse, egertykkelse o.s.v. Alt det, du har brug for, hvis du vælger at købe en ny cykel. Du lærer at skifte eger og foretage lettere reparationer på din egen cykel, og instruktøren viser det værktøj og de reservedele, du skal have med på tur. Instruktøren hjælper dig med indkøb. Instruktøren medbringer det fornødne værktøj til brug på instruktionsdagene. Jo bedre forberedt man er, des større udbytte får man af sin cykeltur/-ferie. Læs: istandsat cykel, mindre vrøvl på turen og bedre tid til at nyde livet på turen, også fordi man bliver mindre uenige om, hvorfor har du nu ikke...., og det havde du da også.... Sted: Metalsløjdlokalet på Bakkeskolen, Skolebakken 166 i Esbjerg. Tid: Starter 23. marts kl 19.00 Varighed: 5 aftener a ca 2½ timer Hvad jeg skal have med: Klude og håndrensecreme Hvad kan jeg lave?: Det, som du har behov for. Instruktøren hjælper med at få indkøbt reservedele. Pris: 175,00 kr (såfremt der er ledige pladser kan ikke-medlemmer deltage for 350 kr) NB: Kurset afholdes kun, hvis der har tilmeldt sig minimum fem deltagere.
Billede fra en mørk aften i Bakkeskolens metalsløjdlokale:
|